Der er ingen hemmelighed, at der er mangel på boligerne i København. Specielt til studerende, der oftest ikke kan betale de helt dyre studieboligerne.

Men nu har en bygherre fået lov til at bygge 168 midlertidige bag Kløvermarken. Nærmere bestemt bag Tap 1 på Raffinaderivej.

De må dog kun stå der ti år, før de skal fjernes igen. Der er nemlig tale om en dispensation fra Teknik- og Miljøudvalget. Det skriver AmagerLiv.

Bygherren, Jan Elving, er i gang med at indhente de sidste byggetilladelser, og derefter kan byggeriet så gå i gang, og boligerne forventes at stå færdige i sommeren 2022.

»Arkitekten er langt i processen, og vi har lavet en prototype, så jeg forventer, at det kommer til at gå hurtigt fra vores side. Jeg tror og håber, at vi har byggetilladelsen inden for de næste seks måneder og min drøm er, alle studieboligerne står klar til studiestart til sommerferien næste år,« siger Jan Elving.

Studieboligerne bliver bygget i moduler, der kan flyttes til andre områder, når de ti år er gået, og sammen vil de danne en stor studieby.

Og prisen er også studievenlig.

Ifølge Jan Elving er planen nemlig, at prisen skal ned under 5.000 kroner.