'Jeg blev voldtaget. De kunne ikke bevise volden. De blå mærker var ikke nok. Politiet prioriterede ikke at undersøge mit tøj. De åbnede aldrig bevisposen. Efter retssagen gjorde jeg det selv.'
Sådan skrev 40-årige Kirstine Holst fra Fredericia på Twitter den 19. juli.
Hver evig eneste dag siden da har hun delt et billede af en blodplettet natkjole fra sin egen voldtægtssag.
En voldtægtssag, der tog sin begyndelse i sommeren 2017, da Kirstine Holst anmeldte en voldtægt i København.
Manden i sagen er siden blevet frifundet i retten, da anklageren ikke kunne bevise, om der var tale om et voldeligt og tvunget overgreb, som Kirstine ikke havde mulighed for at gøre modstand over for.
De daglige billeder af den blodplettede kjole er derfor blevet Kirstine Holsts redskab i kampen for en samtykkelov.
»Vi har haft den her debat i årevis, men det har været pænt op ad bakke,« siger Kirstine Holst, da B.T. spørger hende, hvorfor hun har valgt at dele billederne.
»Det er forrykt, at vold kan gradbøjes på denne måde, når det kommer til voldtægt. Det kan ikke være rigtigt, at vi skal lære vores piger, at det er deres ansvar ikke at blive voldtaget. At det er dem, der skal tage ansvar for at sige fra. At de skal sætte liv og legeme på spil for at forsvare deres dyd,« fortsætter hun.
Ifølge lovgivningen i dag er det anklageren, som skal bevise, at der er tale om tvang i sager om seksuelle overgreb.
»Mine billeder er med til at vise konsekvensen af, at vi har en lovgivning, der gør det meget svært at dømme i voldtægtssager. En samtykkelov vil betyde, at begge parter har et ansvar for det seksuelle samvær,« siger en tydeligt berørt Kirstine og fortsætter:
»Voldtægt er IKKE en gråzone, hvor det ikke betyder noget, om gerningsmanden bliver dømt eller ej. En voldtægt har store konsekvenser, og det er en både psykisk og fysisk krænkende forbrydelse, der ikke bare skal associeres med det, som nogen belejligt kalder krænkelseskultur.«
Danmark nærmer sig umiddelbart en samtykkelov.
I hvert fald fald udgav regeringen i samarbejde med De Radikale, Enhedslisten og SF tilbage i juni måned et såkaldt 'forståelsesbrev', der fastslog, at det politiske flertal ønsker en samtykkebaseret lovgivning.
»Jeg tror, de fleste vil være enige i, at hvis der ikke er tale om frivillig sex, så er der tale om en voldtægt, men sådan ser virkeligheden bare ikke ud, når vi taler om den nuværende lovgivning,« siger SFs retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, til TV SYD uden at komme ind på, hvad næste skridt mod en samtykkelov er.
Det gør Jeppe Bruus, retsordfører for Socialdemokratiet, dog, da B.T. fanger ham over telefonen.
Ifølge ham vil Straffelovrådet komme med deres anbefalinger for en samtykkelovgivning i begyndelsen af det nye år, hvorefter de politiske partier vil forsøge at udarbejde bestemmelserne i loven.
»Det er vigtigt for os at tydeliggøre, at sex uden samtykke er voldtægt, og vi vil gerne lave en voldtægtsbestemmelse, der afspejler dette,« siger Jeppe Bruus og fortsætter:
»Én voldtægt er én for meget, og en samtykkelov skal afspejle, at vi ikke vil acceptere seksuelt samvær uden accept.«
Indtil initiativet i forståelsespapiret bliver en realitet, fortsætter Kirstine Holst med at dele sin blodplettede kjole på sociale medier.
»Der kan selvsagt gå en del tid, før loven bliver en realitet, men jeg bliver i hvert fald ved, til der foreligger et nyt lovforslag,« siger hun.
