Næstekærligheden har trange kår i en af Københavns Stifts folkekirker.
Ikke alene er arbejdsmiljøet giftigt blandt sognepræsterne i Kastrup Kirke som følge af mobning.
Men også kirkens øvrige ansatte oplever store problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Det kan B.T. nu fortælle.
Gentagne gange har kirkefunktionærerne i Kastrup Kirke klaget til Arbejdstilsynet over et dårligt psykisk arbejdsmiljø præget af psykisk vold, som de ansatte henfører til én af kirkens tre sognepræster. De konkrete eksempler vender vi tilbage til senere i artiklen.
Poul Bo Burkal Sørensen, der er provst i Amagerland Provsti og har ledelsesansvaret for sognets præster, mener dog ikke, han kan bebrejdes for den dårlige trivsel, der har stået på i flere år.
»Jeg har gjort det, jeg synes, jeg skulle gøre,« siger Poul Bo Burkal Sørensen.
Han vil ikke kommentere på resultatet af sin indsats.
Arbejdstilsynet har på baggrund af de ansattes oplysninger givet påbud ad to omgange til Københavns Stift og Kastrup Menighedsråd om at få sat skik på arbejdsmiljøet i kirken og forebygge forekomsten af mobning og psykisk vold.
Gruppen af kirkefunktionærer omfatter to kirketjenere, en organist, en kirke/kulturmedarbejder og en kordegn, der også er daglig leder.
Trods deres alvorlige anklager fortsætter den pågældende præst med at forkynde bibelens ord fra kirkens prædikestol.
B.T. har kontaktet præsten, som dog ikke ønsker at kommentere sagen.
»Jeg forventer, at provsten fortæller mig, hvad han har tænkt sig at gøre for at løse det,« siger Jan Rosenfeldt Jakobsen, der er formand for Kastrup Menighedsråd, som er arbejdsgiver for kirkefunktionærerne.
Ifølge ham har de fem kirkefunktionærer ingen samarbejdsproblemer med hinanden. Men deres forhold til den ene sognepræst er anstrengt.
»De henviser stadigvæk til, at der er problemer i forhold til præsten, og at det smitter af på dem. Præsterne er ikke mit gebet, men derimod provstens. Det er dér, problemet ligger,« siger Jan Rosenfeldt Jakobsen.
Allerede i starten af december 2019 indgav gruppen af kirkefunktionærer en fælles klage til deres arbejdsgiver om at finde en holdbar løsning på det, de beskrev som »meget alvorlige problemer, som ødelægger folks arbejds- og privatliv«.
Ifølge kirkefunktionærerne var der blevet brugt mange ressourcer på at forbedre det psykisk arbejdsmiljø. Men hverken teammøder blandt præsterne, brug af en erhvervspsykolog eller et arbejdsmiljøseminar havde haft nogen afgørende effekt.
»Det går ud over kirken samt medarbejdere psykisk såvel som fysisk samt deres arbejdsglæde. Der er talrige eksempler på det dårlige arbejdsmiljø,« skrev de ansatte i klagen, som B.T. er i besiddelse af.
Kirkefunktionærerne gjorde yderligere opmærksom på, at problemerne involverede én navngiven sognepræst som den konfronterende part, og at mange af eksemplerne allerede var beskrevet i en arbejdsmiljørapport samt i talrige mail.
»Det har jeg heller ingen kommentarer til,« siger provst Poul Bo Burkal Sørensen, som heller ikke vil svare på, om han i sin tid orienterede sin egen chef, biskoppen i Københavns Stift, om klagen fra kirkefunktionærerne.
Siden Arbejdstilsynets forrige påbud fra september 2020 har blandt andet en arbejdspsykolog været tilknyttet kirken gennem et halvt år, men mæglingen mellem parterne har ikke båret nok frugt til at få løst det betændte arbejdsklima.
Arbejdstilsynet anfører i sin seneste påbudsrapport fra januar i år, at to kirkefunktionærer hyppigt oplever sårende, krænkende og grænseoverskridende handlinger fra den ene præst, og at det har stået på i mere end et år.
»Ansatte oplyser, at de krænkende oplevelser påvirker dem, og at de er kede af det. Samtidig bliver de ansatte også vidner til krænkende handlinger over for kolleger og ser kolleger blive ramt og kede af det,« skriver Arbejdstilsynet.
Eksemplerne nævnt i rapporten omhandler blandt andet bagtalelse af ansatte over for kolleger, enkelte medlemmer af menighedsrådet og beboere i sognet.
Blandt andet har de ansatte hørt fra andre, at præsten har omtalt dem eller deres kolleger negativt. Den ene ansatte angiver at opleve bagtalelse på månedlig basis, mens den anden oplever det cirka hver anden uge.
»Det har jeg sådan set ingen kommentarer til. Det er en personalesag,« siger Poul Bo Burkal Sørensen.
Yderligere har de ansatte siden sommer været vidne til syv til otte episoder, hvor en person med tilknytning til kirken blandt andet havde råbt til ansatte, at de skulle »opføre sig ordentligt«.
Negativt kropssprog som for eksempel hundsende fagter, afvisende tonefald, undgåelse af øjenkontakt og korslagte arme står også nævnt i rapporten som et hyppigt eksempel på psykisk vold.
Demonstrativ lænen sig tilbage i stolen og affejende kropssprog såsom at sende opgivende øjne ad en ansat står fremhævet som et andet eksempel.
»Nogle ansatte reagerer ved at trække sig så meget som muligt til den pågældende præst, mens andre bruger meget energi på at tænke over, hvordan man kan styrke inddragelsen af den pågældende i fællesskabet for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø,« skriver Arbejdstilsynet.
Ifølge rapporten havde menighedsrådets ledelse ingen indsigelser mod de ansattes oplysninger, men undrede sig over, at den samme adfærd stadig forekom.
»Jeg vil ikke kritisere provstens ledelse, men jeg håber, man snart finder en løsning, så vi kan komme videre. Det er forudsætningen for, at man kan få et godt arbejdsmiljø i Kastrup Kirke,« siger menighedsrådsformand Jan Rosenfeldt Jakobsen.
Københavns Stift skal efterkomme Arbejdstilsynets påbud senest 15. juli i år.
