Da Ketty Hjøllund åbnede beskeden på Facebook en septemberaften og begyndte at læse, kunne hun mærke, hvordan uroen voksede.
Frygten, hun havde lagt låg på i mere end to år, tog til med fornyet styrke.
»Jeg bliver så ked af det hver gang, for jeg ved, hvad de skal igennem. Det er en sygdom uden håb,« fortæller Ketty Hjøllund med rystende stemme.
Beskeden var fra en kvinde først i 60erne, der skrev for at fortælle om den dødsdom, hun havde fået af sin læge.
Ketty Hjøllund kiggede på sit kort over Grindsted med de røde ringe. Nu kunne hun sætte en mere.
Den første ring repræsenterer hendes nu afdøde mand og begyndelsen på en opsigtsvækkende historie.
Historie om en af danmarkshistoriens største forureninger, en række uhyggelige tilfælde af den sjældne sygdom ALS og en enkes utrættelige kamp for svar, for Grindsted og for sine børn og børnebørn.
Ketty havde egentlig besluttet sig for at opgive kampen, men så modtog hun beskeden på Facebook, og telefonen begyndte at ringe. Igen og igen med oplysninger om nye dødsfald og nye sygdomstilfælde.
»Det er foruroligende med alle dem, der er kommet til i 2020 og 2021. For mig ser det ud, som om det eksploderer lige nu,« siger Ketty Hjøllund.
Hun stiftede første gang bekendtskab med sygdommen ALS i 2011, da hendes mand gennem 31 år Thorkild fik diagnosen.
»Nu får jeg aldrig mine børnebørn at se, det var det første, han sagde, da han blev diagnosticeret,« fortæller Ketty Hjøllund.
ALS er en aggressiv og ubarmhjertig sygdom, der gradvist nedbryder kroppens motoriske nerveceller og æder alle muskler op, til man til sidst ikke kan tale, synke eller trække vejret selv.
TIP OS! Har du kendskab til sagen, hører B.T. gerne fra dig. Skriv en mail til journalisterne bag historien på cweb@bt.dk. B.T. hører også meget gerne fra dig i Facebookgruppen B.T. dækker generationsforureninger, hvor du kan være med til at præge dækningen.
I gennemsnit dør man efter tre år, og der findes ingen behandling.
ALS er også en sjælden sygdom, og i Danmark bliver der konstateret omkring 130 nye tilfælde om året.
Derfor undrede det også Ketty og Thorkild, at der var flere andre i nabolaget, som havde fået samme diagnose, da Thorkild blev syg. De skød dog tanken fra sig og fokuserede på at få det bedste ud af Thorkilds sidste tid.
Men efter Thorkilds død i 2014, plantede en uhyggelig tanke sig i Ketty.
Hvorfor fik så mange konstateret ALS i Grindsted?
Kunne der være en sammenhæng med den forurening, der i årevis har kastet en skygge over den naturskønne jyske by.
Hun begyndte at tale med naboer og andre i nærområdet, der enten havde ALS eller havde mistet fædre, mænd og brødre til sygdommen.
På et kort over Grindsted satte hun røde ringe for hver ALS-patient, hun blev bekendt med.
I 2018 var der ti røde ringe på kortet, og Ketty Hjøllund kunne ikke længere bære at gå med sin mistanke alene. Samtidig var hun også i tvivl om, hvorvidt hun burde sige noget, da der blandt nogle borgere i Grindsted er stor modstand mod, at man taler højt om forureningen.
Hun besluttede sig for at aflevere sin undersøgelse til Region Syddanmark, der lovede at undersøge hendes mistanke.
To år efter frikendte regionen Grindsted for at have en overrepræsentation af ALS-patienter på baggrund af en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.
»Min lettelse var kolossal,« fortæller Ketty Hjøllund.
Men i efteråret 2021 kom det frem, at to ALS-forskere, der havde været en del af undersøgelsen, var uenige.
De mente, at der i undersøgelsen var ting, der indikerede, at der kunne være flere ALS-tilfælde, end der burde være i området.
Og siden har Kettys telefon ringet og ringet og ringet.
De ti tilfælde, hun afleverede til regionen i 2018, er nu blevet til 17, og telefonen ringer stadig.
Statistisk set burde der blandt Grindsteds 10.000 indbyggere være et tilfælde af ALS hvert femte år.
Ketty Hjøllund har nu kendskab til 17 ALS-patienter med tilknytning til Grindsted, der har fået diagnosen indenfor de seneste 20 år.
Fem af dem har fået diagnosen i 2020 eller 2021.
Så nu er kortet fundet frem igen, og Ketty Hjøllund har genoptaget sin undersøgelse, selv om hun af hele sit hjerte ønsker, at der ikke findes en sammenhæng.
Hun håber, at de mange røde ringe på hendes kort er en tilfældighed, men inderst inde tror hun ikke på det.
Og er der en sammenhæng med forureningen, bliver hun knust, forklarer Ketty Hjøllund.
»Jeg ville tude, men så skal der også ryddes op. Hellere i dag end i morgen,« fastslår hun.
»Det er min vigtigste begrundelse for at gå ind i det igen. Jeg skal være farmor igen om en måned, og jeg har seks børnebørn. De skal ikke vokse op et sted, der muligvis er forurenet,« siger hun.
Ketty Hjøllund har kontaktet Region Syddanmark og gjort dem opmærksomme på, at der kan være kommet en række nye ALS-tilfælde til, siden undersøgelsen blev afsluttet.
Regionen har også selv fået henvendelser, fortæller koncerndirektør Kurt Espersen. Både mulige nyere tilfælde og ældre tilfælde.
»Det antal vi har hørt om er foruroligende og bekymrende, og det er vi nødt til at gøre noget ved,« siger han.
Region Syddanmark har derfor i første omgang påbegyndt et arbejde, hvor de skal klarlægge, om de nye tilfælde er ALS, og hvor mange der er en del af den oprindelige undersøgelse.
