'Et granatchok, 'fuldstændig handlingslammet' og 'nådesløs lavine'.

Den kendte erhvervsmand Martin Thorborg kommer med yderst hårde ord om coronakrisens konsekvenser for de mindre danske virksomheder.

»Det er gigantisk katastrofe, vi står foran,« siger Martin Thorborg til B.T.

Han har denne udmelding om de ramte af coronavirus:

Iværsætteren Martin Thorborg kalder de for katastrofe for de små virksomheder, hvad der i øjeblikket sker.
Iværsætteren Martin Thorborg kalder de for katastrofe for de små virksomheder, hvad der i øjeblikket sker. Foto: Sofie Mathiassen
Vis mere

»De få mennesker, der kommer til at dø af coronavirus, og dem har jeg virkelig ondt af, det er én ting. Men det er vand i forhold til alle de mennesker, der rammes af det her,« siger Martin Thorborg.

Han er kendt som medstifteren af firmaet Jubii i 1995 og har været med i en række programmer på tv som både dommer og ekspert.

I dag er han administrerende direktør i Dinero, der står for regnskabsprogrammer til iværksættere og små virksomheder.

Og hans firma kan nu fremlægge, hvor hårdt de danske firmaer konkret er ramt.

»Den lavine, der de sidste uger har rullet hen over Danmark, har været nådesløs over for landets mindste og økonomisk mest sårbare virksomheder,« siger Martin Thorbog.

Det var den 11. marts, statsminister Mette Frederiksen (S) blandt andet sendte elever, studerende og offentligt ansatte hjem.

Danmark gik på næsten i stå, og det samme gjorde omsætningen hos landets små virksomheder.

»Mange selvstændige er fuldstændig handlingslammet. De fik en god start på måneden, men pludselig er der ingen kunder i butikken, ordrerne i ordrebogen er annulleret, og aftalerne i kalenderen slettet,« siger Martin Thorborg og tilføjer:

»Mange er ramt af et granatchok.«

Mandag aften blev det fra Mette Frederiksen meldt ud at, at Danmark så småt begynder at åbne op igen efter påske.

Konkret betyder det at børnene igen kan begynde at komme i børnehave, og de mindste elever i op til 5. klasse kan begynde i skolen.

Martin Thorborg, statsministeren meldte i går ud, at Danmark så småt begynder at åbne. Hvorfor er der stadig tale om en katastrofe for landet?

Statsminister Mette Frederiksen (S), da hun afholder pressemøde om COVID-19 i Danmark i Spejlsalen i Statsministeriet mandag den 6. april 2020.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Statsminister Mette Frederiksen (S), da hun afholder pressemøde om COVID-19 i Danmark i Spejlsalen i Statsministeriet mandag den 6. april 2020.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) Foto: Philip Davali
Vis mere

»Katastrofen er, at vi har små 200.000 små selvstændige enkeltmandsfirmaer i Danmark. Og de kommer til at gå konkurs i hobetal,« siger han.

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen er sin klumme i dagens B.T. ret nervøs ved, om statsministeren har valgte den rigtige strategi.

Martin Thorborg deler til fulde den bekymring.

»Gør vi som det nu er planlagt, vil tusindvis af danske virksomheder forsvinde og en stor del af grundlaget for vores velfærdssamfund vil være væk i mange, mange år,« siger han.

Er du eller din virksomhed ramt af nedlukningen, så skriv til os på 1929@bt.dk