Se Rune Gitz-Johansens historie i videoen ovenover.

Husejer Rune Gitz-Johansen klagede sidste år over en regning på 14.500 kroner for sagsbehandlingen i en byggesag i Københavns Kommune. Regningen var for høj, fordi kommunen blandt andet brugte tid på at sagsbehandle et kaninbur, mente han. Og Rune Gitz-Johansen - hvis sag B.T. omtalte for fire uger siden - er langtfra den eneste, der er faret til tasterne og har klaget efter at have modtaget en høj faktura fra Københavns Kommune.

Københavnerne er nemlig i stigende grad utilfredse med de regninger, de får fra Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning i forbindelse med byggetilladelser, som det i 2017 kostede 799 kroner i timen at få behandlet.

Det viser en opgørelse, som B.T. har fået fra Københavns Kommune over antallet af gebyrklager fra 2014 til 2017.

Opgørelsen viser, at der i 2014 var 50 klager om året.

I 2017 var antallet af klager steget til 277, dvs. næsten en seksdobling.

Grafikken viser antallet af gebyrklager i byggesager fordelt på måneder i perioden 2014-2018 i Københavns Kommune.
Grafikken viser antallet af gebyrklager i byggesager fordelt på måneder i perioden 2014-2018 i Københavns Kommune.
Vis mere

Tallene overrasker ikke Birgit Philipp, der er formand for Grundejeren.dk - Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København.

»Det viser, at der er noget galt i Teknik- og Miljøforvaltningen, når borgerne i stigende grad er utilfredse med regningerne fra kommunen. Man får den mistanke, at det handler om kassetænkning frem for at levere god service til borgerne, når der er så stor utilfredshed med gebyrerne,« siger hun.

Ninna Hedeager Olsen og hendes forvaltning kritiseres fra flere sider.
Ninna Hedeager Olsen og hendes forvaltning kritiseres fra flere sider. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

De katastrofale tal rammer Teknik- og Miljøforvaltningen kort tid efter, at en samlet borgerrepræsentation har pålagt borgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) at kulegrave forvaltningens gebyrer.

Som B.T. kunne fortælle 8. juli, har kommunen blandt andet forskelsbehandlet københavnerne i byggesager ved at opkræve penge for såkaldt sidemandsoplæring for nogle borgere, mens andre er sluppet helt. Dermed har de uheldige borgere betalt for to sagsbehandleres tid, selvom det kunne gøres langt billigere med blot én erfaren medarbejder.

Ud over rod i selve byggesagsbehandlingen har flere boligforeninger betalt op til 10 gange for meget for kommunens såkaldte renhold af fortovene.

Endnu er det ikke helt klart, hvilke gebyrer der skal undersøges, men står det til den konservative gruppeformand i Borgerrepræsentationen, Jakob Næsager, skal alle byggesager gennemgås.

»Gebyrerne skal gennemgås grundigt både fremadrettet og bagudrettet, og jeg mener, at hver en krone, der er opkrævet for meget, skal betales tilbage. Det er muligt, at det er et stort arbejde, men det skal gøres,« siger han.

Den radikale gruppeformand i Borgerrepræsentationen, Mette Annelie Rasmussen, er enig.

»Det viser, at der er noget galt, og at der skal ryddes op. Vi skal simpelthen finde årsagen til, at der er så mange, der klager,« siger hun.

Københavns Rådhus.
Københavns Rådhus. Foto: Anne Bæk
Vis mere

Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen er desuden presset af en anden møgsag. B.T. kunne i juni fortælle, at fem chefer i Teknik- og Miljøforvaltningen gav analyseinstituttet Epinion besked på at fjerne tre kritiske afsnit af en undersøgelse af borgernes tilfredshed med byggesagsbehandlingen.

På et møde i Teknik-og Miljøudvalget i slutningen af juni udtrykte flere partier mistillid til både forvaltningen og borgmesterens håndtering af sagen.

Og der er ikke noget, der tyder på, at problemet med gebyrklager bliver mindre i 2018. Opgørelsen fra forvaltningen viser, at der i de fire første måneder af 2018 er kommet 117 klager. Det tilsvarende tal for de fire første måneder af 2017 var 58.

Centerchefen i Center for Bygninger i Københavns Kommune, Rikke Sønderriis, skyder delvis skylden for det stigende antal gebyrklager på Folketinget:

'I København har vi oplevet et stigende antal klager, siden Folketinget ændrede reglerne, så vi ikke længere måtte opkræve byggesagsgebyrer på baggrund af byggeriets størrelse, men i stedet for skulle opkræve efter antallet af timer brugt på sagsbehandlingen. Det betyder, at fx kritiske naboer eller nyansatte, urutinerede medarbejdere kan fordyre et byggesagsgebyr. Derfor kan sager, der kan forekomme ens, resultere i helt forskellige gebyrer. Det oplever mange med god ret som uretfærdigt. Men vi skal følge de nationale regler,' siger hun i et skriftligt svar.