Der er hård kamp blandt udbringningstjenester som Wolt, Just Eat og Hungry.

Og nu melder en ny leveringstjeneste sig på banen. Og en gammel kending trækker sig.

Hungry bliver nemlig til Foodora. Det skriver Hungry i en pressemeddelelse.

»Til oktober bliver Hungry til Foodora, og dermed indtager Nordens mest populære leveringstjeneste Danmark,« står der i pressemeddelelsen.

Leveringstjenesten Foodora er i dag til stede i Sverige, Norge og Finland, og snart vil danskerne også kunne bestille mad og andre produkter hos dem.

Foodora oplyser, at alle restauranter følger med i den nye platform. Men det ændrer ikke på, at der kommer hård konkurrence.

Wolt kunne nemlig i år levere et nyt regnskab, hvor udbringningskæmpen næsten fordoblede sit overskud i Danmark i 2021.

Det er først gang, siden Wolt startede i Danmark i 2017. Selskabets danske del tjente 3,4 millioner kroner efter skat.

Året inden lød overskuddet på 1,9 millioner kroner Samtidig voksede bruttofortjenesten fra knap 30 millioner kroner til næsten 60 millioner kroner i 2021.