Abelone Tholstrup Stein har som mange andre danske kvinder gået i fertilitetsbehandling, men nåede til et punkt, hvor det føltes ok at sige stop. Nu har hun skabt organisationen ”Et andet liv” for ufrivilligt barnløse.

Abelone Tholstrup Stein har altid set sig selv som en, der skulle være mor.

»Jeg har altid tænkt, at jeg skulle have børn. Men jeg har nok også altid haft det sådan, at det ikke skulle være 'her og nu', men senere og sammen med en mand.«

Hun var 32 år, da hun første gang prøvede at blive gravid med en kæreste, men de nåede at gå fra hinanden, før det lykkedes.

I årene efter havde hun forskellige forhold, mens hun lagde sine kræfter i jobbet og nød friheden. Som 39-årig mødte hun så manden i sit liv.

»Og så gik vi i gang, og jeg tænkte, at det kommer nok. Men det lykkedes bare ikke... Jeg tror, at der gik halvandet år, og så begyndte jeg at undersøge, hvordan det egentlig så ud med 'mine tal'. Jeg fik at vide, at de så fine ud, og at vi bare skulle fortsætte.«

Kampen

Trods gode fertilitetstal valgte Abelone at påbegynde alternative behandlinger for at øge chancerne for at blive gravid.

»Der findes jo hundrede millioner af 'gode' råd, som er forfærdelige! Det er en frygtelig jungle at gå på jagt i. Man vil gerne bruge sin sunde fornuft, men det er, som om ens grænse hele tiden rykkes.«

Abelone gik til akupunktur og fertilitetsgymnastik. Hun ændrede sin kost og fik laserbehandling.

Abelone Tholstrup Stein har som mange andre danske kvinder gået i fertilitetsbehandling, men nåede til et punkt, hvor det føltes ok at sige stop. Nu har hun skabt organisationen "Et andet liv" for ufrivilligt barnløse.
Abelone Tholstrup Stein har som mange andre danske kvinder gået i fertilitetsbehandling, men nåede til et punkt, hvor det føltes ok at sige stop. Nu har hun skabt organisationen "Et andet liv" for ufrivilligt barnløse. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Ønsket om at blive gravid var med hende overalt.

»Gør jeg det rigtige? Burde jeg? Tanken om graviditet er der dag og nat.«

»Den er der, når jeg vågner, før jeg sover og i løbet af dagen. Spiser jeg det rigtige? Burde jeg lave noget mere motion? Nej, jeg skal ikke lave for meget, fordi det ved jeg jo, at man ikke må, men jeg skal alligevel holde mig i form.«

»Det er så altoverskyggende og lægger en dæmper på livsappetitten. Også samlivet og sexlivet.«

Selvom det fyldte så meget, var det ikke noget, Abelone delte med sine omgivelser.

»På det tidspunkt var jeg både for stolt og skammede mig for meget over ikke at lykkes med det. Jeg havde ikke lyst til at fortælle folk, at jeg var over 40 og forsøgte at blive gravid, fordi det føltes som et nederlag.«

»Jeg kan høre mig selv sige: 'Nå, men jeg ved heller ikke rigtig, om jeg vil have børn.' Den dag i dag møder jeg rigtig mange kvinder uden børn, der fortæller, at de har gjort det samme, og jeg tror, at det er meget dansk. Det er en del af vores selvstændighedsfølelse, og der ligger meget i at præsentere det som et valg, man selv har taget.«

Den kunstige vej

Månederne gik, og der kom stadig ikke to streger på graviditetstesten.

Selv om hendes mand på forhånd havde sagt, at han ikke ønskede at benytte kunstig befrugtning, gik han alligevel med til det.

På det tidspunkt var Abelone 41 år, og nu viste hendes fertilitetstal at være så dårlige, at klinikken ikke ville tage hende ind.

»Jeg fik at vide, at min eneste chance for at blive mor var ægdonation – af en fremmed kvinde i telefonen. Jeg var fuldstændig i chok, og i de efterfølgende dage gik jeg bare rundt i en klokke.«

Hun ender med at finde en anden klinik, der godt vil gøre et forsøg. Eller rettere tre. Så stoppede hun det selv.

Abelone Tholstrup Stein gjorde sig en af sine vigtigste erfaringer:

»Alle skal finde et tidspunkt, hvor det er okay at stoppe. Vi skal »have et sprog for, at det er okay at finde sin egen grænse«, understreger hun.

»Folk sagde: 'Jamen, så skal I jo have ægdonation eller adoptere, skal I ikke?' Eller det sidste nye: 'Så skal I finde en rugemor'. Der var ingen, der sagde: 'Har du lyst til at stoppe? Det kan jeg godt forstå, og det har jeg stor respekt for.' Og det vil jeg fandeme slå et slag for.«

Om at give slip

Beslutningen om endeligt at give slip på drømmen er fyldt med sorg – men også lettelse.

»Min største frygt var, om jeg nogensinde skulle opleve den intense, dybe kærlighed, folk forbinder med at få et barn. Det tog tid, før jeg forstod, at der var et håb. At jeg ikke skulle leve et liv, der handlede om at nøjes, men gribe nogle af livets andre muligheder og gå en anden vej.«

»Derfor er det vigtigt, at vi også taler om denne type historier for at vise, at der selvfølgelig er kærlighed til os alle sammen! Jeg får ikke et barn placeret i mit skød, så det kræver noget andet af mig at åbne op for den kærlighed, men den er der!«

»Og så vil jeg sige, at det er så afgørende, at man tør kigge på sorgen. Du kan ikke blive en stærk kvinde uden at kigge på sorgen, og det er problematisk i Danmark, fordi sorg er så 'farligt'. Men hvis du tør kigge på sorgen og være i den, er den forbundet med dyb, dyb kærlighed og glæde. Og så kan livet begynde at spire igen.«

Et andet liv

Abelone havde aldrig troet, at hun var den, der skulle stille sig op på en ølkasse og sige, hvad hun havde på hjerte. Men det har hun gjort nu.

»Jeg vil ikke leve et liv, hvor jeg skal være bitter og lænket til sorg, og det driver mig videre nu. Det er faktisk også blevet et slags 'tegn', for jeg begyndte jo at søge efter kvinder, som kunne inspirere mig og vise mig, at der var en anden vej – og jeg kunne ikke finde dem. Så jeg tænkte, at her er der noget, som jeg kan bidrage med.«

Derfor kom idéen om at skabe organisationen 'Et andet liv' – inspireret af lignende tiltag for ufrivilligt barnløse i udlandet.

Hun er nu i gang med at søge midler til at starte et center for bæredygtig fertilitet i samarbejde med fagfolk, der brænder for emnet. Centret skal se ufrivillig barnløshed i et større perspektiv og påvirke forebyggelse, fertilitetsbehandlingsprocessen og et efterfølgende fokus på dem, hvor barnløshed bliver et livsvilkår.

»Det allermest overvældende har været alle de kvinder, jeg ikke kender, der har kontaktet mig og sagt: ”Endelig!”«

Artiklen er leveret i samarbejde med Alt for damerne.

Andre læser også