Bare to kopper kaffe kan forlænge livet med op til to år, fastslår forskere.

Forskerne fra Korea har gennemgået 40 eksisterende studier på området.

De konkluderer på den baggrund, at det er forbundet med en lang række fordele at drikke kaffe, hvis man vil undgå for tidlig død.

Det skriver The Independent.

Det er ikke første gang, at kaffe har været under kærlig behandling blandt forskere.

Herhjemme har Vidensråd for Forebyggelse også tidligere konkluderet, at et moderat kaffeforbrug har en beskyttende effekt på udviklingen af flere kroniske sygdomme.

Der er for eksempel overbevisende dokumentation for, at tre til fire kopper kaffe om dagen beskytter mod udvikling af type 2-diabetes og Parkinsons sygdom med 25 procent eller mere.

Den ny forskning er netop offentliggjort i European Journal of Epidemiology.

 

SPONSERET INDHOLD: Lav en frisk kaffe derhjemme med en kaffemaskine med kværn