'Du så ubekvem ud, da han tog dig på brysterne.'

Tillidsmanden henvender sig til Josephine Kreutzmann Olsen med nogenlunde de ord efter en episode, hvor hendes faglærer er gået langt over grænsen. Der falder en sten fra hendes hjerte, da tillidsmanden vil hjælpe.

I tre uger har hun lagt øre og krop til grænseoverskridende adfærd fra en lærer under sin udstationering til Estland. Hun fortæller lettet om episoderne til tillidsmanden. Men på det tidspunkt ved hun ikke, at det vil få store konsekvenser for hende selv.

26-årige Josephine starter som sanitetsmand – førstehjælp – på Gardehusarkasernen i Slagelse i april 2020. Efter at have erhvervet sig to diskusprolapser i Forsvaret er det ikke alle opgaver, hun kan klare fysisk:

»Jeg var bare rigtig glad for at have fået muligheden for at blive en kanon god sanitetsmand, og jeg ville give min højre arm for at blive den bedste,« fortæller Josephine.

Kender du til sexisme i Forsvaret, er du velkommen til at skrive til cblu@bt.dk.

Hun har tidligere været tømrer, været hundeslædefører i Norge, været ved flyvevåbnet i Karup og Ingeniørregimentet i Skive. Da hendes kæreste skal starte uddannelse i København, bliver hun overflyttet til Gardehusarkasernen i Slagelse.

»Jeg har kun været i meget mandsdominerede fag, så jeg er klædt godt på i forhold til at arbejde sammen med mænd. Jeg er helt okay med, at der er en bestemt jargon,« er det vigtigt for Josephine at understrege.

Josephine starter i Slagelse, hvor hun den første uge skal igennem et sygehjælperkursus. Ifølge Josephine er kvinderne altid 'skudt' i brystet eller lysken, og derfor skal netop de dele af kroppen blottes totalt, så der kan lægges forbinding. Mændene bliver som oftest skudt i armen eller benet. Men det er kun ved én bestemt underviser, at det altid er sådan.

Josephine havde været i Forsvaret i sammenlagt to år. To år som hun har været virkelig glad for, og derfor var skuffelsen også endnu større, da hun ikke fik den hjælp, som hun havde brug for.
Josephine havde været i Forsvaret i sammenlagt to år. To år som hun har været virkelig glad for, og derfor var skuffelsen også endnu større, da hun ikke fik den hjælp, som hun havde brug for. Foto: Privat
Vis mere

Få dage inde i kurset begynder den underviser at tale om, hvordan det ville være, hvis han og Josephine var kærester. Hun synes, at det er ret friskt, men da tænker hun ikke videre over det.

På grund af coronapandemien ser de ikke mere til hinanden, før de står i Estland i juli 2020. Allerede første dag, da Josephine er i træningscenteret, kommer den førnævnte underviser hen til hende. Han tilbyder at hjælpe hende med øvelser til hendes dårlige ryg, hvor han rører ved hende ved flere lejligheder. Da hun begynder at træne videre, bliver han stående og kigger og kommenterer på hendes krop.

»Jeg ville jo ikke være sådan en nederen type, der bad ham om at gå væk. Han var min faglærer, og jeg ville rigtig gerne lære en masse om faget, så jeg ville jo gerne holde mig gode venner med ham,« forklarer Josephine.

Kender du til sexisme i Forsvaret, er du velkommen til at skrive til cblu@bt.dk.

Jo længere opholdet skrider frem, des mere omklamrende bliver hans adfærd for Josephine. De bor på samme gang og deler bad og toilet. Hver gang de går forbi hinanden på gangen, kommenterer han hendes udseende – både bryster og numse. Hvis det ikke fanger hendes opmærksomhed, indleder han en faglig samtale, som han kører over på mere personlige forhold.

Nogle gange kommer han ind på hendes værelse uden grund. Andre gange minder han hende umotiveret om, at hun skal omtale ham »Hr. oversergent«. Førstehjælpen bliver i situationer omtalt som at 'pille, rode og rage i alle huller'. På et tidspunkt er der en, der fortæller Josephine, at underviseren går og snakker om, at hun har sex med en af de andre udstationerede.

En dag under en træning er der en, som beder Josephine om at rykke sig lidt, fordi han spreder benene meget, når han laver træningsøvelsen burpees. Det hører underviseren og siger: 'Ja, Josephine er jo god til at sprede benene'.

Det bliver for meget, og Josephine begynder at isolere sig selv på værelset. Hun begynder også at miste koncentrationen. Når hun skal undervise, glemmer hun, hvad hun skal sige.

»Jeg kan godt klare jargonen, men jeg har aldrig prøvet, at en overordnet har kommenteret min røv, og det gider jeg ikke finde mig i. Og dernede (Estland red.) er du fanget, du kan ikke bare sige, at han skal fucke af, fordi man bor sammen, man er tvunget til at være sammen.«

En dag, hvor Josephine hjælper til ved en undervisning, hiver han hende til side foran de andre, tager hendes jakke af, og tager hende på brysterne, hvortil han grinende siger: »Det er sådan her man tjekker vejrtrækning.« Det er efter denne episode, at tillidsmanden tager kontakt til Josephine.

Tillidsmanden og kaptajnen er enige om, at der skal gøres noget. Ifølge Josephine får hun at vide, at hun skal give det en uge, og se, om det er blevet bedre. Hun får at vide, at hun kan få tilbudt samtaler med både psykolog og socialrådgiver, og det er også hendes indtryk, at underviseren bliver kaldt ind til en samtale.

Men der går ikke mere end nogle dage, før underviseren siger til hende, at han gerne vil se hende i bikini. Derudover bliver der heller ikke fulgt op på samtalerne med psykolog og socialrådgiver, så Josephine føler ikke, at situationen bliver bedre.

Hun går til sin kaptajn og tillidsmand igen og fremlægger sagen. Josephine har brug for at komme hjem, være sammen med nogle mennesker, hun stoler på, og rense hovedet. Hun gør det også klart, at hun meget gerne vil tilbage, hvis underviseren ikke er der mere, da hun ikke mener, at problemet ellers kan løses.

Deres svar chokerer Josephine. De vurderer ikke, at det vil hjælpe på problemet, at hun tager hjem. De mener, at problemet skal løses på stedet. Hvis hun vil hjem, bliver hun nødt til at sige sin stilling op, er beskeden.

Josephine kan ikke genkende det billede, der er tegnet. Dels har de blandt familieforhold ind i krænkelsessagen, og dels mener hun ikke, at der er foretaget diverse initiativer for at få hende integreret i delingen.
Josephine kan ikke genkende det billede, der er tegnet. Dels har de blandt familieforhold ind i krænkelsessagen, og dels mener hun ikke, at der er foretaget diverse initiativer for at få hende integreret i delingen. Foto: Privat
Vis mere

»Lige der følte jeg ikke, at jeg havde andre muligheder. Når jeg læser deres fremstilling af sagen nu, hvor jeg tænker rationelt, kan jeg jo godt se, at jeg ikke kan stå inde for det. Men lige der i situationen var jeg jo sårbar og tænkte bare på at komme hjem.«

Efter noget tid hjemme, hvor hun har haft mulighed for at bearbejde sagen, tager Josephine kontakt til Soldaternes Fagforening, som råder hende til at trække opsigelsen tilbage, hvorfor hun stadig er ansat på Gardehusarkasernen i Slagelse i dag. Dog er hun sygemeldt lige nu.

»Det er min barndomsdrøm at komme i Forsvaret, så bliver den ødelagt af en mand, der ikke kan holde fingrene for sig selv, og så er det mig, der skal ofre mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skal nu, for der er ikke meget tillid til Forsvaret tilbage.«

Kender du til sexisme i Forsvaret, er du velkommen til at skrive til cblu@bt.dk.

Oberst Susanne Lund, der er kommunikationschef i Forsvarskommandoen, vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men hun understreger, at der er en nultolerance over for krænkende adfærd.

Hvad betyder nultolerancen så?

»Vi ønsker, at Forsvaret skal være en arbejdsplads, hvor vi ikke accepterer, at folk bliver krænket. Uanset om det er køn, etnicitet eller seksuel orientering. Det er rigtig vigtigt, at vi har en dialog om det, fordi krænkende adfærd er så individuelt. Vi har en guide til håndtering af krænkende adfærd, alle ledere og mellemledere får uddannelse i, at kunne have en dialog omkring krænkende adfærd.«

Hun gik til sin tillidsmand, sin leder, og hun ender med at må sige op, lyder det optimalt i dine øre?

»Nu kan jeg ikke udtale mig om den konkrete sag, men sagen er håndteret efter de regler og bestemmelser, vi har. Personalestyrelsen har været inde over, Forsvarets Auditørkorps har været inde over. Veterancentret har også stået til rådighed,« forklarer Susanne Lund.

B.T. har kontaktet den pågældende underviser for at få hans side af sagen, men han er ikke vendt tilbage på henvendelsen. B.T. har ligeledes prøvet at komme i kontakt med den pågældende tillidsmand uden held.