Da jordemoder Charlotte Hess-Skjærven i sidste uge i et Facebook-opslag råbte op om ekstrem travlhed på de danske fødeafdelinger, var det intentionen at gøre politikerne opmærksomme på problemet.
Men nu har sagen taget en helt anden og uventet drejning, efter hun delte opslaget, og B.T. skrev om, hvordan hun var mødt ind til en vagttavle på Herlev Hospital som den eneste jordemoder på vagt.
»Jeg bliver ringet op af mit vikarbureau i weekenden, som fortæller mig, at Herlev Hospital har kontaktet dem og fortalt, at de vagter, jeg er booket ind til de kommende to måneder, dem skal jeg ikke møde op til længere.«
Derfra går der et sus igennem Charlotte Hess-Skjærvens krop.
»Jeg bliver ret chokeret. Først bliver jeg utrolig ked af det og tænker: 'Ej, hvad er det, jeg har sat gang i'. Det har slet ikke været intentionen med mit opslag, at jeg ikke skulle fortsætte med at have vagter,« fortæller hun.
Efter 1,5 år som fast jordemodervikar på Herlev Hospitals fødemodtagelse var intentionen nemlig at sætte fokus på problematikken om manglen på jordemødre på landets hospitaler og at få politikerne til at få øjnene op for det.
Derfor har hun gjort Facebook-opslaget så anonymt som muligt og med vilje ikke nævnt Herlev Hospital.
»Jeg er meget ærgerlig over, at man ikke kan ytre sig uden, der skal være en konsekvens. I forvejen er det ikke let at stå frem offentligt på den her måde. Jeg havde håbet, de havde bakket mig op og ikke bare ladt en i stikken,« slår hun fast.
Og netop det at ytre sig på sociale medier er en tendens, som arbejdslivsforsker ved Roskilde Universitet Janne Gleerup oplever er begyndt at blive en udfordring.
»Den kultur, der er for, at man kan diskutere tingene åbent uden at skulle stå til regnskab, den er under pres,« fortæller hun og fortsætter:
»Selvom der ikke står nogen steder, at løstansatte ikke må sige noget, så opstår der en slags selvcensur for en, fordi man er så udsat. Og det betyder, der kan komme en norm om, at man som løstansat må bide mere i sig og være mindre kritisk,« slår hun fast.
I et skriftligt svar til B.T. forklarer vicedirektør ved Herlev og Gentofte Hospital René Priess, at man med ordinært ansatte ville bruge dialogfora i form af medarbejderudvalg, arbejdsmiljøudvalg, ledelsesdialog eller personalemøder til at drøfte en situation, hvor arbejdsvilkårene på en vagt ikke er oplevet rimelige.
Men den mulighed er der ikke for vikarer. Og det har ført frem til deres beslutning om ikke at bruge Charlotte Hess-Skjærven som vikar. Det på trods af stor mangel på jordemødre i Region Hovedstaden.
»Derfor har vi valgt at fritage Charlotte fra hendes kommende vagter, indtil vi har mulighed for at drøfte med hende og vikarbureauet, om vi fremover kan tilbyde vilkår, som Charlotte synes er rimelige.«
Charlotte er spændt på, hvornår det vil ske. For hun har indtil videre intet hørt fra Herlev Hospital.
René Priess indrømmer, at timingen godt kan se ud, som om de ikke tåler kritik. Men han understreger, at det ikke er tilfældet.
»Ledelsen og medarbejderne i fødeområdet, der rigtigt nok de seneste måneder har haft et meget travlt arbejdsmiljø, arbejder hele tiden med, hvordan vi under de givne rammer kan forbedre forholdene. Vi er derfor også nysgerrige på at høre, hvad Charlotte og hendes vikarbureau mener,« siger han.
Ifølge Janne Gleerup kan det langsigtet have store konsekvenser for både fast- og løstansattes tryghed og motivation for engagement i deres arbejdsliv, hvis man ikke kan ytre sig uden at komme i klemme.
»Det kan være problematisk, at det får så dramatiske konsekvenser, at enkelte står frem i forsøget på at redde deres faglighed. Det har jo en indlysende indflydelse på den enkelte, men det påvirker jo også hele miljøet. Man risikerer også at underminere forsyningskæden til vigtige funktioner i samfundet, som jordemødrene i den grad har,« slår hun fast.
Tilbage står Charlotte Hess-Skjærven, der godt kan være nervøs for, hvad fremtiden bringer, hvis ikke man kan ytre sig, uden der er en konsekvens.
Hun er dog fortsat ansat i vikarbureauet, hvor hun både kan tage vagter på andre hospitaler og fortsætte som intern timelønnet på Hillerød Hospital.
B.T. har været i kontakt med vikarbureauet, som Charlotte Hess-Skjærven er ansat i, men de har ikke ønsket at stille op til interview.
Efter artiklens tilblivelse er Charlotte Hess-Skjærven blevet kontaktet af chefjordemoderen fra Herlev Hospital
