Som han sidder der i behåret bar overkrop med hænderne om en hel skål blod tappet fra hans egen arm, er det ikke til at se, at han har været præst i folkekirken. Med hvid krave, sort præstekjole. Med salmesang og fadervor.
Aarhusianske Johan Christian Nord gjorde noget, som ingen andre danske præster nogensinde har gjort.
Da han smækkede kirkedøren efter sig og opsagde sit præsteembede, kostede det ham venner og relationer. Han blev kaldt psykisk syg og et flakkende fjols.
Nu har han fået sig et hjemmealter med en lille opsats med to gudefigurer, en oprejst væbnet kvinde og en siddende nøgen mand. Mellem dem står et mytisk æg lavet af glas og kobberstøv, og bag dem er to billeder af jordelemententets prinsesse og prins fra Tarottens billedverden.
»Jeg er stadig præst i dag, bare for andre magter,« siger Johan Christian Nord.
Han er blevet asatroende og holder nu hedenske prædikener og mytefortællinger. Han studerer også astrologi og læser tarotkort.
En af grundene til, at han opsagde sin præstestilling og meldte sig ud af folkekirken, er, at han savnede en kvindelig guddommelighed.
»Jeg begyndte at føle mig kvalt i kristendommen. Jeg fandt det mere og mere grotesk, at det guddommelige kun var udtrykt i noget mandligt. Jeg følte mig kaldt på af gudinderne. Det kvindeligt guddommelige i naturen, i det åndelige og i mig selv ville ikke længere holdes nede og glemmes,« siger han.
Han følte sig også provokeret af, at der i kristendommen kun er én Gud.
»Det lugter langt væk af dømmesyge. Jeg har et stort problem med ideen om, at alle knæ skal bøje sig under samme gudenavn. Den form for eksklusivisme er hamrende og himmelråbende naiv, opblæst og indskrænket. Det er dybt meningsløst og provokerende at påstå, at der i hele verden kun er én gudeskikkelse,« siger han.
Johan Christian Nord er vokset op i Mårslet syd for Aarhus med to psykologer som forældre. Det var ikke et kristent hjem, men der var en åbenhed over for, at han gerne måtte være nysgerrig, husker Johan Christian Nord. Han var et åndeligt anlagt barn og har, så længe han kan huske, haft en følelse af, at verden ikke er så enkel, som mange går og tror.
Som tiårig valgte han at blive døbt i den danske folkekirke, og senere blev han også konfirmeret. Som ung læste han religionshistorie på universitetet og meldte sig ind i en grundtvigiansk menighed. Derfor var det også oplagt for ham at søge stillingen som præst, da den blev slået op i en grundtvigiansk valgmenighed i Kjellerup nord for Viborg. I en valgmenighed er det ikke et krav, at man skal være teologiuddannet.
Her var han præst i to år. Beslutningen om at vende kirken ryggen kom snigende, det var ikke fra den ene dag til den anden, han blev asatroende.
Op til sin fars død i starten af 2018 havde han mange drømme og mareridt. Han havde en oplevelse af, at det på en eller anden måde var Odin, der dræbte hans far. I sorgen og mærket, der fulgte efter, kom han i kontakt med andre sider af sig selv og blev især optaget af Odin og hans kraft og energi som en slags ledestjerne.
Nogle måneder efter, han havde forladt præsteboligen i Kjellerup, skrev han et debatindlæg, hvor han rev alle bånd over fra sin tid i den danske folkekirke. Her kaldte han kristendommen pervers og sprang ud som asatroende. Som den første danske præst nogensinde. Herefter skrev han bogen 'Norden kalder: åbent afskedsbrev til den kristne kirke' om sin transformation.
»Mange præster blev meget vrede på mig og syntes, jeg var dum. De sagde, jeg var en dårlig teolog, der læste teksterne forkert, eller at jeg var en stakkel, der var blevet psykisk syg. Ingen bryder sig om overløbere. Men jeg ved også godt, det var en krigserklæring, jeg skrev. Jeg ville virkelig brænde broen effektivt, og det fik jeg også gjort. Jeg har mistet flere folk i min omgangskreds på den konto,« siger han.
Hvorfor er du så vred på kristendommen?
»Jeg er ikke vred nu. Jeg var mest vred på mig selv over, at jeg havde tilladt mig selv at leve så længe i hykleriet. Jeg gjorde vold på mig selv og min sjæl, når jeg gik på prædikestolen, og forsøgte at få bibelteksterne til at sige noget andet, noget bedre, end det, de egentlig gjorde.«
I dag lever Johan Christian Nord i Rødding ved Viborg, hvor han arbejder som handicaphjælper og bruger størstedelen af sin fritid på at dyrke sit åndelige liv. Han holder mytologiske foredrag, hedenske prædikener og deltager i ritualer.
Derudover er han i gang med at studere astrologi og er også meget optaget af tarotkort.
Du bliver kristen, melder dig ud af kirken, bliver præst, bliver asatroende og orienterer dig også mod for eksempel astrologi og tarotkort. Er du ikke bare flakkende og rodløs?
»Det er okay at kalde mig et flakkende fjols. Men det er ikke sådan, jeg selv oplever det. Jeg synes, det er andre, der er stivnede, fastlåste og døde. Mens jeg er bevægelig, strømmende, groende.«
Johan Christian Nord håber, flere bliver nysgerrige på det guddommelige og måske får lyst til at »vende hjem til de levende nordiske guder og gudinder«.
