75-ÅRET FOR DANMARKS BEFRIELSE: Fest og flag. Hujen og skrålen. Biler og båthorn. Sol over Aarhus.

Sådan husker Jørgen Leth, 82, dagen for Danmarks længe ventede befrielse for de tyske troppers besættelse i maj 1945.

Mandag den 4. maj er det nøjagtig 75 år siden, frihedsbudskabet blev læst op for danskerne fra London gennem BBC's transmitterede nyhedsudsendelse kort efter klokken 20.30.

Selve den aften har Jørgen Leth, som var tæt på syv år på det tidspunkt, ikke nogen klar erindring om.

Befrielsen 5. maj 1945. Tyskland har kapituleret efter fem års besættelse af Danmark. Over hele landet strømmede folk ud på gader og stræder og faldt hinanden om halsen af glæde og lettelse.
Befrielsen 5. maj 1945. Tyskland har kapituleret efter fem års besættelse af Danmark. Over hele landet strømmede folk ud på gader og stræder og faldt hinanden om halsen af glæde og lettelse. ukendt

Men det har han til gengæld om 5. maj, som da også er den dag, Tysklands kapitulation i Danmark officielt gjaldt fra i den aftale, som dagen forinden var indgået og underskrevet af den britiske feltmarskal Montgomery og den tyske storadmiral og fungerende rigspræsident Dönitz, som havde taget over efter Hitlers selvmord 30. april.

»På gaderne var der fyldt med folk, som vinkede med flag. Der var virkelig feststemning. Folk var meget, meget glade,« siger Jørgen Leth, hvis barndomshjem var en to-værelses lejlighed på tredje sal i Regenburgsgade tæt ved det gamle Aarhus Amtssygehus.

Her boede familien. To voksne og to børn.

Fra 'de fem forbandede år' husker han særligt de gange, sirenen lød over byen: luftalarm. Truslen fra oven.

Krigen er slut. Endelig.
Krigen er slut. Endelig. Ukendt

»Jeg kan huske flere ting særligt fra de sidste år af besættelsen. Jeg kan huske beskyttelsesrummene, og jeg kan huske, at vi børn blev sendt ned i kælderen under ejendommen, når sirenerne gik i gang. Jeg kan ikke mindst huske, da de bombede Gestapos hovedkvarter,« fortæller Jørgen Leth om den oktoberdag i 1944.

Her kom tungt lastede britiske bombefly fra Royal Air Force larmende og i lav højde ind over Aarhus sydfra og kastede deres ødelæggende last mod de næsten nyopførte universitetsbygninger, som Gestapo havde overtaget.

»Vi boede jo i en etageejendom, og som alle andre børn blev vi sendt ned i kælderen, når sirenen lød. Det synes vi var hyggeligt, fordi det var lidt huleagtigt. Når vi hørte sirenerne, vidste vi, at vi skulle derned. Det gjorde os bange – men ikke så bange, som man kunne fornemme, de voksne var. De vidste jo mere om, hvad det betød,« siger Jørgen Leth.

Hen mod krigens slutning blev den i dag kendte cykelkommentator, filmskaber og forfatter dog ikke sendt ned i kælderen, når luftalarmen gik over Aarhus.

»Vi boede jo i en etageejendom, og som alle andre børn blev vi sendt ned i kælderen, når sirenen lød. Det synes vi var hyggeligt, fordi det var lidt huleagtigt. Når vi hørte sirenerne, vidste vi, at vi skulle derned. Det gjorde os bange – men ikke så bange, som man kunne fornemme, de voksne var. De vidste jo mere om, hvad det betød,« siger Jørgen Leth.
»Vi boede jo i en etageejendom, og som alle andre børn blev vi sendt ned i kælderen, når sirenen lød. Det synes vi var hyggeligt, fordi det var lidt huleagtigt. Når vi hørte sirenerne, vidste vi, at vi skulle derned. Det gjorde os bange – men ikke så bange, som man kunne fornemme, de voksne var. De vidste jo mere om, hvad det betød,« siger Jørgen Leth. Søren Bidstrup

»Efter vi var blevet sendt derned nogle gange, sagde min far, at vi ikke behøvede det mere. Næste gang skulle vi bare lægge os ud i entreen.«

»Min far sagde: Der sker ikke noget. Det er englænderne. De er vores venner. Det værste, der kan ske, er, at vinduerne bliver slået ind på grund af trykket fra bomberne, sagde han. Det skete dog aldrig,« siger Jørgen Leth.

»Da vi jo havde fået besked på at blive oppe i lejligheden, næste gang sirenen lød, tog vi vores dyner med og lagde os ud i entreen, da der var luftalarm.«

»Men det var ikke nær så sjovt og attraktivt, som da vi skulle løbe ned i kælderen. Dernede kunne vi jo være sammen med alle de andre børn.«