Jørgen Leth var tvunget til at tage en hurtig beslutning. Det vidste han.

Han skulle ikke være i sit elskede Haiti, når corona-epidemien for alvor begyndte at hærge landet.

Dertil er hospitalerne for dårlige og borgernes opførsel for usikker i sådan en krisesituation. Det kender den populære filmmand og forfatter alt til efter at have brugt landet som vinterhi i de sidste 29 år.

Derfor arrangerede Jørgen Leth, at han sammen med sønnen Asger, som var på besøg, kunne komme i sikkerhed i nabolandet Den Dominikanske Republik, før grænsen blev lukket.

Men selvom de nåede ud af Haiti i tide, er det ikke sådan, at alt nu ånder fred og idyl.

For corona-restriktionerne bliver håndhævet så brutalt i Den Dominikanske Republik, at det skræmmer den populære filmmand og forfatter.

Det fortæller Jørgen Leth over en telefon.

»Folk skal generelt blive indenfor, men efter kl. 17 hver dag er der decideret udgangsforbud her. Det bliver håndteret meget militant. Det er som en horrorfilm på mange måder. Med militærkøretøjer, der patruljerer rundt i gaderne. Og med sirener og sådan en højttaler-stemme, som fortæller folk, de skal blive inde. Og hvis de ikke kommer af vejen kl. 17, så hører man altså skud,« siger han og fortsætter:

Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

»Jeg hørte, de havde dræbt en den anden dag. Endda fem minutter før kl. 17. Det var der i begyndelsen af nedlukningen, at de måske skulle manifestere, at de mente det. Så jeg tror ikke bare, det er varselsskud, når vi hører de her skud.«

»Det er uhyggeligt nok det der med, at de kører rundt i gaderne på den måde, men når de så ovenikøbet understreger det ved at skyde, så… Det var sateme uhyggeligt, synes jeg. Så bliver man bange. Så holder man sig i hvert fald for sig selv,« siger 82-årige Jørgen Leth.

Men hvorfor er Jørgen Leth og sønnen egentlig stadig i Den Dominikanske Republik?

Det spørgsmål trænger sig selvfølgelig på, når de danske myndigheder i snart en måned har arbejdet på at få danske statsborgere hjem.

Forklaringen er simpel. Trods myndighedernes intentioner er der nemlig ikke noget at gøre i Jørgen og Asger Leths tilfælde.

»Selvfølgelig vil vi gerne hjem, men det kan vi ikke,« siger Jørgen Leth og uddyber:

»Vi var i kontakt med ambassadøren i Mexico City tidligere, men vi kan ikke komme herfra. Der er helt slut med evakuering her. Luftrummet er lukket. Der er ingen, der flyver ind. Der er ingen, der flyver ud. Men det er der ikke nogen, der kan ændre på lige nu,« siger Leth og understreger, at han på ingen måde er utilfreds med hjælpen fra de danske myndigheders side.

Derfor opholder han sig altså nu sammen med sin søn Asger i et hus, som de har lånt af nogle venner. Her kan de bo så længe, de ønsker, hvilket giver de to danskere en vis ro, eftersom alle landets hoteller er lukket ned på grund af corona-virussen.

Huset ligger lige uden for byen Las Terrenas, men selvom det er fristende at tage ind til byen for at få lidt adspredelse, så betyder både smitterisiko og militærets hårdhændede metoder, at Jørgen og Asger Leth har forskanset sig i huset.

»Jeg er glad for, at vi er her og ikke i Haiti, men man kan heller ikke være sikker på noget her. Smitten er her, men den er ikke galoperende endnu. Men det frygter jeg, at den bliver. Der er stadig for mange mennesker på gaden. Selvom de ikke må være der mere. Det gider vi ikke udsætte os selv for.«

»Vi vil for eksempel ikke længere køre ind til byen og gå i supermarked. Det kunne man måske for en uge siden, hvis man havde masker på og tog sine forholdsregler i forhold til berøring og den slags. Men vi synes, det er for farligt nu. Så nu får vi tingene leveret her i huset. Asger siger også, at jeg ikke må, fordi jeg er gammel og derfor i farezonen.«

Netop alderen betyder, at Jørgen Leth hører til i kategorien 'udsatte personer', men det fylder ikke meget i hans tanker.

»Jeg er ikke specielt bekymret for det. Jeg sover ikke så godt om natten, men det er jo, fordi det ikke er rart at være indespærret et sted. Som man kan sige, at det her jo er på en vis måde. Det er jo ikke et fængsel, men det er jo stadig et sted, hvor man ikke kan komme ud. Det er i sig selv trykkende og påvirker jo en.«

»Men ud over det har jeg ikke nogen helbredsmæssige bekymringer. Jeg passer bare på. Jeg undgår kontakt med omverdenen. Det er vi nødt til. Så jeg synes, vi føler os nogenlunde trygge efter omstændighederne. Så længe vi holder os væk fra byen,« siger Jørgen Leth.

For at fordrive tiden i isolation på bedst mulig måde og 'skærpe hovedet' har Jørgen Leth valgt at dedikere sig til et dagligt live-indslag på Facebook, hvor han læser op fra forskellige danske tekster.

Det giver ham et fast holdepunkt og en måde at komme igennem dagen på. Og samtidig skaber det noget interaktion med de fans, han har fået efter særligt de mange år som legendarisk Tour de France-kommentator på TV 2.

Foto: Nils Meilvang
Vis mere

»Det er godt for mig, at jeg ved, at jeg skal det hver dag, og folk har taget godt imod det. Man må prøve at stritte imod og skabe noget sammenhæng i sin dag. Ellers bliver stemningen trykket. Men man bliver jo lidt mærkeligt i hovedet af det her, det gør man sgu,« siger Jørgen Leth med et grin.

Ud over højtlæsning på Facebook forklarer Jørgen Leth, at han bruger det meste af sin vågne tid på at følge med i nyhedsstrømmen, så han er velorienteret om, hvordan corona-virussen udvikler sig i både Danmark og resten af verden.

Han fortæller, at han er 'imponeret af den ro', som Mette Frederiksen og de danske myndigheder har udvist under krisen.

Men hans temperament kan ramme kogepunktet, når han ser eksempler på folk, der ikke har forstået alvoren endnu.

»Den her virus ændrer manges liv. Jeg er bange for den hast, det breder sig med lige nu. Det er klart. Hvem er ikke bange for det? Jeg kan ikke forstå, hvis folk ikke tager det her alvorligt. Så når jeg læser, der er nogen, der tager let på det, så bliver jeg sgu vred. Rigtig vred,« siger Jørgen Leth og tilføjer:

»Vi skal passe på hinanden. Alle sammen. Det er det, man hører igen og igen. Og det er der en grund til.«