Inden Tina Olsen fik sit fleksjob for to år siden, havde hun isoleret sig mere og mere. Depressionerne bankede periodevist på, og så havde hun følelsen af, at hun ikke duede til noget. Var for gammel og slidt.
Nu frygter hun for at ende samme sted igen.
Sidste onsdag fik hun – og 100 andre flexmedarbejdere i den socialøkonomiske virksomhed Social Craft – nemlig beskeden om, at virksomheden var begæret konkurs.
Det er, ifølge ejer Stinne Simonsen, sket som følge af en konflikt med 3F, der krævede, at virksomheden skulle tegne overenskomster, man ikke havde mulighed for.
»3F har taget trygheden fra os. De ved slet ikke, hvad det er for en gruppe mennesker, de snakker om,« siger 60-årige Tina Olsen.
Hos Social Craft fik de ansatte, som alle har enten fysiske eller psykiske kroniske sygdomme, 140 kroner i timen.
Hertil blandt andet et tilbud om psykolog, en bisidder til samtaler på kommunen og ikke mindst et skema, der var formet efter medarbejdernes særlige behov.
»Vi var glade for at være der, og havde så mange goder ved siden af, der aldrig ville kunne købes for den lønstigning, 3F krævede,« siger Tina Olsen.
'Ikke gået op for mig'
Selv døjer Tina Olsen med en dårlig ryg, der gør, at hun lider af kroniske smerter. Som 40-årig fik hun en stressudløst depression efter mange år i skiftende job på det ordinære arbejdsmarked.
Siden har hun været ramt af depressioner fire gange, ligesom en tiltagende angst har været en uvelkommen følgesvend.
Både de fysiske og psykiske skavanker havde længe resulteret i, at det mere eller mindre har været umuligt for hende at varetage et arbejde.
Altså, indtil hun fik jobbet hos Social Craft, der tog imod både hende – og hendes udfordringer – med åbne arme, forklarer hun:
»Jeg arbejdede en halv time om dagen, hvor jeg tog mig af mine kollegaers sygemeldinger. Det hjalp mig rigtig meget at have nogle kollegaer, der var glade for at se mig. Så rankede ryggen lidt hver gang,« siger Tina Olsen og fortsætter:
»Jeg har altid hængt min identitet op på mit arbejde, og når man så ikke har det, forsvinder man. Selvtilliden forsvinder. Det er endnu ikke gået op for mig, at jeg er blevet arbejdsløs.«
Inden Tina Olsen fik sit arbejde hos Social Craft, havde hun forgæves forsøgt at finde et fleksjob hos andre virksomheder. Her modtog hun afslag på afslag.
»3F har travlt med at sige, at vi 'bare' kan blive ansat på normale overenskomster, men mange af os har behov for hjælpemidler eller nedsat tid, som de ikke er gearede til på det ordinære arbejdsmarked. Var det så nemt, var vi nok blevet ansat,« siger hun.
'Det har intet med os at gøre'
B.T. har foreholdt Brian Tollak Nielsen, der er 3F-lokalformand i Horsens og omegn, kritikken.
»Nu får 3F skylden for, at de er gået konkurs, men det har intet med os at gøre. Virksomheden er en socialøkonomisk virksomhed, hvor fleksjobbere skal aflønnes efter lovgivningen. Det har man ikke villet. Det, der er foregået, er løndumping på det danske arbejdsmarked, og det er simpelthen ikke i orden,« siger han og afviser resolut, at 3F har et ansvar for, at virksomheden er gået konkurs.
»Det vil vi ikke have siddende på os. Hun (Stinne Simonsen, red.) har truffet den beslutning. Hun har ikke betalt de krav, vi har sendt, tiltrådt overenskomst eller overholdt lovgivningen.«
Der står 100 mennesker uden et arbejde nu, hvoraf mange af dem kategorisk er blevet afvist til fleksjob på det ordinære arbejdsmarked. Hvad skal de gøre?
»De skal ud at søge et job. Vi knokler for at få fleksmedarbejdere i job hver eneste dag – og følger op på vores medlemmer,« lyder det.
Det var i starten af marts, at 3F varslede konflikt i jagten på, at Social Craft skulle have sine medarbejdere på overenskomst. I stedet for 140 kroner, skulle lønnen stige til 190 kroner – og så kom pensionen oveni.
Over for B.T., har ejeren af Social Craft tidligere udtalt, at virksomheden ikke ville kunne overleve, såfremt de skulle opfylde 3F's krav.
I et forsøg på at komme til enighed, hyrede virksomheden en advokat, de endte med at bruge 250.000 kroner på.
»De omkostninger har kostet virksomheden livet,« udtalte Stinne Simonsen tirsdag, hvor hun også svarede på Brian Tollak Nielsens kritik:
»Vores medarbejdere får fuldstændig samme løn, som man gør for sammenligneligt arbejde, og vores løn er delt op på en helt anden måde. For eksempel har vi haft gratis psykologhjælp, bisiddere til medarbejdernes møder med kommunen og tilbudt hjælp til rengøring i hjemmet,« udtalte Stinne Simonsen i den forbindelse, og tilføjede:
»I lovgivningen står der, at man skal gøre fleksjobberen opmærksom på, hvor man afviger fra overenskomsten, og det har vi gjort.«
Hos 60-årige Tina Olsen har reaktionerne endnu ikke vist sig. Hun ved, at det kommer til at ske. At det snart går rigtigt op for hende, at hun har mistet det arbejde, der reddede hende. Gav hende livskvalitet – og ikke mindst en følelse af, at hun duede til noget.
»Nu skal jeg i første omgang se, om jeg kan finde mig et job, for jeg vil gerne arbejde. Også for selvtillidens skyld. Jeg vil ikke bare gå at sige, at jeg går derhjemme og klør min hund bag ørene.«
