»Jeg går all in, når jeg går ind i noget. Det gælder både i forhold til arbejdet og i parforholdet. Og også i de fleste andre sider af tilværelsen.«

70-årige Suste Bonnén, billedhugger, forfatter og portrætfotograf, er anerkendt for sine kunstneriske arbejder både med kameraet og med sine hænder som kvinden bag bl.a. vandskulpturen »Agnete og Havmanden«, der står nedsænket i Holmens Kanal ved Højbro Plads i hjertet af København.

Men ligesom den markante bronzeskulptur rent fysisk deler vandene, når frosten nogle vintre tvinger den op og bryder overfladen, så deler Suste Bonnén også vandene, når det handler om filmen »Brylluppet i Gudhjem«, som hun i 2016 lavede for i kunstnerisk form at skildre hendes og hendes sjette ægtemands syv uger lange - eller rettere korte - ægteskab og skilsmisse.

Filmen er netop nu genstand for en retssag, hvor hun er tiltalt for blufærdighedskrænkelse og krænkelse af privatlivets fred, efter hun sendte et link med det ikke-færdigredigerede arbejde til 13 personer med tæt tilknytning til eksmanden.

»Suste betyder intens, inderlig. Det passer ret godt på mig. Min mor kunne se det. Hun vidste det med det samme.«
»Suste betyder intens, inderlig. Det passer ret godt på mig. Min mor kunne se det. Hun vidste det med det samme.« Foto: Michael Drost-Hansen
Vis mere

Her ses bl.a. en sekvens, hvor den nøgne eksmand onanerer for kameraet. Ligesom filmen også viser brylluppet, kys, forelskelse, sex, diskussioner, skænderier. Og en grædende Suste Bonnén.

Eksmanden havde ifølge hende givet samtykke om at være med - med alt, hvad det indebar. Men han fortrød tilsyneladende undervejs. Ligesom han ifølge Suste Bonnén også flere gange fortrød, at han fortrød. Til sidst lavede hun filmen selv.

»Hele rammen om filmen handler om at forstå. Altså: Hvad skete der egentlig? Jeg kaster mig ind i det meste i tilværelsen på den måde. Jeg ved ikke, hvor jeg har det fra. Men sådan er jeg. Det handler altid om at undersøge og om at forstå. Om at komme igennem en smerte, hvis det som her ender i en skilsmisse. Når den her retssag overhovedet er der, så handler det meget om, at fotografiet og filmen er så meget stærkere end de fleste andre udtryksformer,« mener Suste Bonnén.

B.T. møder hende i kaffehuset på Johannes Larsen Museet i et smukt solbeskinnet Kerteminde, hvor hun denne weekend har taget turen til fra København og booket sig ind for at deltage i Agnes Henningsen Festivalen, som markerer 150-året for den markante forfatter, feminist og provokatørs fødsel.

Som Suste Bonnén ankommer klædt i pels, vind-i-håret frisure og solbrillerne siddende helt rigtigt, ligner hun ikke en, der bekymrer sig synderligt over en retssag, der kan stemple hende som kriminel.

Selv om hun måske inderst inde gør det.

På tirsdag falder der ved Retten på Frederiksberg dom i den spektakulære sag. Hun nægter sig skyldig. Dels på grund af det samtykke, hun mener at have fået, dels fordi hun ikke har delt filmen offentligt. Og fordi hun fastholder ikke at have lavet “en pornofilm”, som anklageren har fremført i retten. Men et kunstnerisk værk.

»Jeg laver ikke pornofilm. Hvis pornofilm var sådan, så gad jeg godt se nogle flere af dem. Og det er absolut heller ikke nogen form for hævn. Hvis det var det, så ville »Agnete og Havmanden« også være et udtryk for hævn, for det var min anden eksmand, der stod model til Havmanden - efter vi var blevet skilt. Dengang handlede det også om at komme igennem en smerte. Nej, dét, jeg har gjort, er at sende et lukket link til nogle udvalgte personer som et tilbud om at være med i processen med filmen. Jeg beder om at få respons og input til værket, som ikke er færdigt. Jeg får da også faglig tilbagemelding fra en af dem om, at jeg bør tage noget mere af mig selv med i filmen. Hvilket jeg gør. Men der er også tre, der siger, at de er blevet krænket.«

»Når den her retssag overhovedet er der, så handler det meget om, at fotografiet og filmen er så meget stærkere end de fleste andre udtryksformer,« mener Suste Bonnén.
»Når den her retssag overhovedet er der, så handler det meget om, at fotografiet og filmen er så meget stærkere end de fleste andre udtryksformer,« mener Suste Bonnén. Foto: Michael Drost-Hansen
Vis mere

De tre er eksmanden, hans ene søn og en tredje person. Eksmanden og sønnen kræver hver en torterstatning på 50.000 kroner.

Uanset hvad udfaldet af retssagen bliver, har Suste Bonnén tænkt sig at arbejde videre med sine projekter. Lige nu er hun optaget af bl.a. en fotobog om højskolerne, en bog om fredede huse samt på skitseplan en ny vandskulptur, hun håber at få lov at opføre i Vadehavet.

Og så er hun fast besluttet på at turnere med foredraget “Kunst eller krænkelse”, som drager tætte paralleller til forløbet omkring retssagen:

»Om det så skal være med fodlænke, så skal jeg ud og holde foredrag,« siger hun og slår en latter op.

På tirsdag falder der dom i retssagen mod 70-årige Suste Bonnén, som er tiltalt for blufærdighedskrænkelse og krænkelse af privatlivets fred. Sagen havner efter al sandsynlighed i landsretten. 
På tirsdag falder der dom i retssagen mod 70-årige Suste Bonnén, som er tiltalt for blufærdighedskrænkelse og krænkelse af privatlivets fred. Sagen havner efter al sandsynlighed i landsretten.  Foto: Michael Drost-Hansen
Vis mere

Hun er født ind i en kunstnerisk familie og har aldrig beskæftiget sig med andet. Og hun føler sig da også som kunstner af sind:

»Suste betyder intens, inderlig. Det passer ret godt på mig. Min mor kunne se det. Hun vidste det med det samme,« siger hun.

Det med at give sig fuldt ud både i kunsten og kærligheden og være i sine følelsers vold har Suste Bonnén ikke fra fremmede. Hendes mor blev på et tidspunkt indlagt på hospital på grund af kærestesorg. Og hendes mormor græd og sørgede resten af livet, efter hendes mand gik bort.

»Jeg går altid fuldt ind i noget. Det er også den frihed, man har som kunstner. Kunsten og mennesket hænger sammen,« siger Suste Bonnén, som er mor til fire og både mormor og farmor.

Suste Bonnén fotograferet i Kerteminde fredag den 16. november 2018
Suste Bonnén fotograferet i Kerteminde fredag den 16. november 2018 Foto: Michael Drost-Hansen
Vis mere

Med seks ægteskaber og lige så mange skilsmisser bag sig ville nogle måske tro, at hun i en alder af 70 er færdig med mænd.

Det er der dog ingen garanti for. For en eller anden dag falder hun måske pladask for en ny.

»Jeg har været gift med nogle vidt forskellige mænd. Et par af dem har været meget rige. En tredje var meget fattig og byggede en slags skur til os, som vi boede i. Vi havde intet, så han gik meget op i, at vi ikke brugte for meget strøm og den slags. En fjerde faldt jeg for, fordi han kunne spille klaver,« fortæller Suste Bonnén, mens hun lige tænker sig om og prøver at få styr på rækkefølgen.

»Jeg tror på kærligheden. Når jeg har mødt en, så bliver jeg hver gang nok først og fremmest forelsket i erotikken i det. Eller - med de to første handlede det også om, at jeg gerne ville have børn. Men overordnet går det for mig ud på, at man kommer hinanden i møde i alle livets forhold. Det gælder om at række hånden ud. Om at forstå hinanden.«

Suste Bonnén fotograferet i Kerteminde fredag den 16. november 2018
Suste Bonnén fotograferet i Kerteminde fredag den 16. november 2018 Foto: Michael Drost-Hansen
Vis mere

Skulle potentiel ægtemand nummer syv dukke op - og hvorfor skulle han ikke det - så får han her den serviceoplysning, at Suste Bonnén altså virkelig mener det, når hun kaster sig hovedkuls ind i et forhold:

»Der er ikke så meget halvt med mig. Jeg er af natur modig, som jo er det modsatte af at være bange. Og tro mig - jeg er faktisk både sød og blid,« griner hun. Og fortsætter:

»Jeg skælder heller ikke ud. Og jeg fordømmer aldrig nogen. Men der er ikke noget, der skal skjules. Man skal stå frem, og man skal stå ved. Hvis der er en mand, som vil have mig, og jeg vil have ham, så skal vi giftes. Ellers er det ud,« siger hun. Og tilføjer:

»Næste gang tror jeg, jeg skal have en, der kan synge. Helst en tenor. Ja, jeg tror, jeg går efter en tenor.«