Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

De fleste synes nok, at situationen i Ukraine er skræmmende og svær at håndtere. Men er man et lille barn, kan det føles endnu voldsommere.

I øjeblikket flyder samtlige medier med voldsomme ord og billeder af russiske troppers invasion af Ukraine, og det er nærmest umuligt at afskærme børn fra.

BørneTelefonen oplever også allerede en stigning i antallet af henvendelser fra børn, der er bekymrede for konflikten.

Derfor er det vigtigt, at man som forældre sætter sig ind i, hvordan man griber situationen an over for sine børn. Og det er der råd for. Sådan lyder det fra psykolog Marie Tolstrup, der er specialist i psykoterapi med børn.

Lad barnet invitere

Det vigtigste råd er, at snakken altid sker på barnets initiativ for ikke at fylde dem med unødige bekymringer, fortæller Marie Tolstrup.

»Der er nogen, der anbefaler, at man skal tage snakken med det samme, og jeg må bare sige, at jeg er rørende uenig. Uanset alder, hvis barnet ikke selv kommer og spørger, så vil jeg som udgangspunkt ikke bringe det på banen,« understreger hun og fortsætter:

»Det er jo fordelen ved at være barn, at man egentlig får lov til at være lidt skærmet af de ting, der foregår ude omkring i verden, og at man ikke altid behøver at forholde sig til det.«

Hun fortæller, at børn kan være gode til at stille uddybende og reflekterende spørgsmål, men det betyder ikke, at de kan rumme svaret. Tværtimod kan man risikere, at det kun giver grund til yderligere bekymring.

»Børns kognitive udvikling, altså hjernens modenhen, er ikke altid klar til at håndtere de her store ting, som kan være svære bare for voksne at forholde sig til,« slår hun fast.

Hold det kort og konkret

Vælger man alligevel at tage snakken, er det vigtigt, det bliver gjort på en så kort og konkret måde som muligt alt efter, hvilken alder dit barn har.

»Det er vigtigt, at man holder det helt nøgternt og fortæller barnet, at det er en voksenbekymring, som de voksne nok skal få styr på.«

Man skal derfor passe på med at overforklare konflikten og gå i detaljer. Afhængig af alder, kan det tit være nok at fortælle, at lande nogle gange bliver uvenner.

Marie Tolstrup forklarer, at det særligt er børn op til otte år, at man skal være varsom med at dele for mange detaljer med.

»Det er okay, at man her forsøger at bevare en ro og måske smører mere på, end hvad vi nødvendigvis ved,« siger hun.

Hvad angår de 9-12 årige, kan man godt uddybe mere. Men man skal stadig tage det lidt ad gangen, lyder rådet.

Sluk for nyhederne og voksensnakken

Selvom det kan virke nærmest umuligt at undgå de gule breaking-bjælker, råbende overskrifter og voldsomme billeder og video, så anbefaler Marie Tolstrup, at man alligevel gør en indsats for at udsætte nyhederne, til børnene er lagt i seng.

»Det er ikke, fordi man skal pakke dem ind i vat og bomuld, men det er noget med, hvad børn kan håndtere,« fortæller hun og fortsætter:

»Hvis man særligt har børn, der bekymrer sig meget, så vil jeg klart være opmærksom på det.«

Det samme angår voksensnakken.

»Det er lige så vigtigt, at man som forældre deler sine bekymringer på arbejdspladsen eller med venner og sørger for, at der ikke er en lille en i nærheden, der opsnapper det hele. For hvis voksne udviser bekymring, så kan børnene også gøre det,« slår hun fast.

Andre læser også