Næsten en tredjedel af danske skolebørn har ikke fagligheden til at kunne begå sig i samfundet ifølge nye PISA-resultater. 

Ifølge kritikere kan en af årsagerne findes i et »aktivistisk« pensum på læreruddannelsen, der angiveligt ikke sætter faglighed i højsædet.

Formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Ingrid Kjærgaard har gået på læreruddannelsen i to et halvt år, og hun oplever at have mødt et aktivistisk pensum – ikke mindst i forhold til undervisning i normkritik. 

Normkritik er en teori, der går ud på, at man skal udfordre gængse normer inden for race, køn, etnicitet og seksualitet.

»Jeg synes, meget af det, jeg er stødt på i pensum, er meget tendentiøst med tendens til at have et mere woke bud på, hvordan man driver skole,« lyder det fra DSU-formanden, der fortsætter:

»Jeg synes, en del af normkritisk pædagogik er ret uvidenskabelig. Det baserer sig jo ikke rigtig på nogen form for evidens. Det er min opfattelse, at nogle synes, det er det rigtige at gøre af ideologiske årsager.«

Ingrid Kjærgaard oplever altså, at bøger ender på pensum på grund af undervisernes politiske overbevisninger snarere end på grund af bøgernes faglighed.

B.T. har forelagt Ingrid Kjærgaards oplevelse for Jacob Graack-Larsen, der er medforfatter til netop undervisningsbogen »Normkritik,« som Kjærgaard blandt andet kritiserer.

Til kritikken siger han:

»Jeg vil sige, at meget af kritikken er ideologisk. Det, at én studerende siger, det er woke, er jo et angreb på nogle bestemte mennesker. Alt, hvad man ikke kan lide, kalder man woke,« lyder det fra Graack-Larsen.

Men er køn, race og seksualitet ikke noget, som voksne mennesker har lært om, før de kommer ind på læreruddannelsen? 

»Det burde det være ifølge lovgivningen, men det er det desværre ikke. Det er de færreste studerende, jeg møder, der ved noget fagligt om køn – særligt sådan noget som børns seksualitet. Det ved folk slet ikke findes,« siger medforfatteren.

Nedenfor fortæller medforfatter Jacob Graack-Larsen om sin tidligere tilknytning til Ungdomshuset til Politimuseet:

Men hvorfor skal de specifikt lære at udfordre f.eks. køn, race og seksualitet, frem for blot at lære om det?

»Fordi det blandt andet er stereotyper, der skaber mistrivsel,« siger Graack-Larsen.

De fleste tilbud (til børn og unge, red.) er nemlig lavet til klassiske heteroseksuelle kernefamilier, og det kan gå ud over dem, som eksempelvis har to mødre, forklarer Graack-Larsen, der også er underviser på pædagoguddannelsen.

Men er det ikke en del af almendannelsen at være i stand til at navigere blandt mennesker med forskelligt ophav?

»Jeg ville da ønske, man kunne forvente det, men evidensen viser, at der er mange børn, der mistrives,« udtaler Graack-Larsen og tilføjer:

»Børns Vilkår, der baserer deres analyse på 60.000 opkald til børn, peger på snævre normer som det, flest børn siger, gør, at de ikke har lyst til at stå op om morgenen og gå i skole.«

B.T. har været i kontakt med Børns Vilkår. De oplyser, at de ikke har lavet en undersøgelse, der kæder snævre normer sammen med børns skolelyst.

Deres rapport fra 2024 peger dog på snævre normer som noget, der presser børn i deres fællesskaber med hinanden.