PISA-rapportens resultater afslørede i sidste uge, at danske elever halter alvorligt efter i læsning, matematik og naturfag.

Det fik statsminister Mette Frederiksen til at varsle, at hun ville gøre skolerne mobilfri.

Men spørger man den tidligere undervisningsminister Merete Riisager, så skal regeringen også kigge et andet sted hen: Mod læreruddannelsen.

Den mangler faglighed, som i stedet er erstattet af politisk motiveret såkaldt normkritik, som handler mere om at udfordre stereotyper om eksempelvis køn og seksualitet end at lære faglige færdigheder.

Blandt andet fordi man støder på materiale som bogen 'Normkritik', der handler om 'at udfordre de stereotype forestillinger og fortællinger, der knytter sig til både køn, race, seksualitet og handicap'.

Aktivismen betyder ifølge Riisager, at det faglige niveau er for lavt. Direkte adspurgt, hvad der skal til for at redde folkeskolen, siger den tidligere undervisningsminister:

»Man kan sørge for, at læreruddannelsen har et højt fagligt niveau. Og ikke bygger på mærkværdige teorier om normkritik og intersektionalisme, men faktisk forholder sig til videnskab.«

Altså, mener du, at læreruddannelsen er blevet en smule aktivistisk, og at vidensbegrebet og sandhedsbegrebet ikke længere er idealet på uddannelsen?

»Ja, jeg mener i hvert fald, at læreruddannelsen ser ud til at være meget mangelfuld,« lyder det fra Riisager, som tilføjer:

»Når jeg ser nogle af de lærebøger, som jeg ved bliver brugt på læreruddannelsen, så bliver jeg meget bekymret,« siger hun, blandt andet med henvisning til bogen 'Normkritik'.

Men er det ikke vigtigt, at lærerne lærer om normkritik?

»Nej,« lyder det kontant fra Riisager.

Helle Bjerg, Institutchef på Københavns Professionshøjskole, mener ikke kritikken rammer plet. Foto: Linda Kastrup

B.T. har forelagt kritikken for Københavns Professionshøjskole, og til kritikken lyder det fra institutchef for læreruddannelsen, Helle Bjerg:

»Jeg kan godt berolige Riisager. Der er kæmpe fokus på, at det vidensgrundlag, der bliver brugt i læreruddannelserne, er forskningsinformeret – der er selvfølgelig også viden, der er mere erfaringsbaseret – men der er kvalitet og faglighed i det.«

I forhold til bogen 'Normkritik' står der på forlagets hjemmeside, at den klæder studerende på til at udfordre forskellige stereotyper. Hvorfor skal de lære at udfordre stereotyper?

»Det korte svar er, at selvfølgelig skal vi klæde de lærerstuderende på til at udfordre stereotyper, for de skal kunne lede et fællesskab med plads til mange måder at være på,« lyder det fra institutchefen.

Riisager indikerer, at der er for lidt fokus på faglighed på læreruddannelsen. Synes du, der burde være mere fokus på faglighed på læreruddannelsen?

»Vi skal altid være opmærksomme på fagligheden. Det er klart, at når der er nogle PISA-resultater, der viser det her, så skal vi også i læreruddannelsen spørge: Hvad kan vi gøre for at klæde lærerne endnu bedre på til at undervise børnene i læsning og talforståelse?«

Så PISA-resultaterne har givet anledning til, at man tænker over pensum på uddannelsen?

»De giver jo anledning til, at vi også på læreruddannelsen må sige: Hvad kan vi gøre i endnu højere grad for at give eleverne de kundskaber, vi ønsker, de skal have?«