Mens unge piger i høj grad er begyndt at tale om angst, stress og depression og dermed boner kraftigt ud i statistikkerne, er fyrenes psykiske udfordringer mere usynlige.

Men fyrene er der skam. Det er en influencer, en ungdomsforsker, en x-gamer og en studenterrådgiver enige om. Fyrene kæmper bare med udfordringerne på en anden måde - og som regel alene.

»Der skete det mest vanvittige under mit foredrag på en HTX-skole.  Der var en ung fyr, der for første gang fortalte nogen om sin depression og selvmordsforsøg - ikke engang hans mor og far vidste det. Det var rimelig badass

»Når folk gør det, så er det, at jeg ser den her bølgeeffekt, hvor der bliver skabt et safe space for at tale højt om sårbare ting. Det samme gør jeg i mine foredrag og på min Facebook-profil, hvor jeg på årsbasis modtager over +3.000 beskeder fra folk med deres historier.«

»Samfundet maler et billede af, at unge piger er mere udsatte. Men det er kun, fordi kvinder er så fandens gode til at tale om det. Jeg bruger hver dag en til fire timer på at skrive med folk om deres udfordringer, og det er både drenge som piger.«

»Følelserne er de samme. At man ikke er cool nok, har nogle komplicerede familieforhold, forældrenes skilsmisse, eller at de har udviklet angst eller depression. Fyres håndtering af problemerne er bare anderledes.«

»Den tydeligste forskel, jeg ser, er eksempelvis efter et show, hvor pigerne bagefter kommer op i en flok - har alle veninderne med. Fyrene kommer ofte mere skjult og enkeltvis, og i mange tilfælde har de aldrig fortalt deres problemer til nogen før.«

»Når man ser på tallene, er den selvoplevede mistrivsel højere for pigerne. Men det er forkert at se det som et pigeproblem. Jeg lavede for nyligt et gruppeinterview, hvor syv ud af otte var drenge, og de var altså pivudsatte.«

»Rigtig mange af dem sidder derhjemme foran computeren. Så har vi også dem, der er mere handlingsorienterede. De skifter job, praktik og dropper ud.«

»Den ene dag sidder jeg med en gruppe piger, som fortæller, hvor svært de har det. Hvor skidt de har det.«

»Næste dag sidder jeg så med den her gruppe drenge, og ingen af dem snakker om, hvor svært de har det. De snakker om, at de smadrede den her bil, ikke lige kom ind på det projekt, de gerne ville, eller fik pludselig et barn.«

»Fyrene reagerer lige så meget på det her pres, unge oplever. Men hvis du spørger dem, vil de bare ikke sige, at de har angst, stress eller føler sig ensomme.«

»Cirka en fjerdedel af dem, der kommer hos os, er mænd. Vi tilbyder samtaler, grupper og workshops, men mændene kommer oftest for at få en en-til-en-samtale. Og generelt kommer de en postgang for sent, når de er knækket.«

»Kvinderne bruger os mere forebyggende og melder sig for eksempel til et studie eller en stress-workshop. Mændene har været til læge for at blive undersøgt for en hjertefejl, før de finder ud af, at det ikke er noget fysisk, der rumsterer, men noget psykisk.«

»Topscoreren er at få studieliv og fritidsliv til at balancere og hænge sammen. De er ekstremt pligtopfyldende, har et engagement og drive, de gerne vil noget med deres liv. Det fylder meget, hvad de kan bruge deres uddannelse til bagefter.«

»Uden at jeg har tal på det, er der nok lidt flere mænd, som har kludder i deres fag eller er forsinkede på studiet. De går længere tid med tingene og prøver selv at finde ud af det, så de først indser, hvor galt det står til, når de er ved, at bliver smidt ud af studiet.«

»Jeg har unge fyre i behandling, som ikke har været uden for en dør i 10 år. På et tidspunkt bliver de kede af, at de aldrig fik investeret i uddannelse, karriere, familieliv - et fysisk liv med kærester og venner. De har en ekstrem længsel for at leve et andet liv. Problemet er bare, at de venner, de har, også sidder og spiller.«

»Gamingafhængighed er ligesom andre afhængigheder et symptom på nogle andre problemer. Men det bliver også i sig selv et problem, fordi det går ud over de ting, der er vigtigt for en - helt ydmyge ønsker som et godt arbejds- og familieliv.«

»De vender sig mod computeren, når livets spil bliver for svært at spille. For rigtig mange handler det om en følelse af ikke at høre til, som de så finder i spillet.«

»Det kan også være mislykkede uddannelsesforsøg, hvor computerspillet er designet så smart, at man praktisk talt kan leve et liv på de her spilpræstationer. Det appellerer så meget til en, at man vælger det fysiske liv fra.«