Alle elever i 0. til 6. klasse på Dyvekeskolen i København skal blive hjemme på grund af et større smitteudbrud.

Styrelsen for Patientsikkerhed har nemlig udstedt et påbud om midlertidig nedlukning af indskolingen og mellemtrinnet.

Det skriver styrelsen på Twitter.

Nedlukningen gælder til og med 14. november.

Smitteudbruddet er fordelt på flere klasser.

Det er ikke den første skole, hvor elever bliver sendt hjem på grund af smitte.

Eleverne i 0. til 6. klasse på Herstedøster Skole i Albertslund er også sendt hjem på grund af et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det påbud kom fredag, og inden da skulle man tilbage til august for at finde et lignende påbud fra styrelsen.

Artiklen opdateres...