Fredag har de danske sundhedsmyndigheder fulgt Frankrigs og Tysklands eksempel og alligevel godkendt coronavaccinen AstraZeneca til ældre borgere.

Dermed er arbejdet dog langtfra overstået, mener B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg.

»Problemet er jo lidt, at noget af det værste, der kan ske i forhold til en vaccineudrulning, er jo, at man underminerer tiltroen,« siger Jakob Illeborg.

For godkendelsen i både Danmark, Frankrig og Tyskland sker efter lidt af en kovending, for landene har længe afvist at ville bruge den til borgere over 65 år. Den har ikke virket godt nok, har det lydt. Både den franske præsident, Emmanuel Macron, og den tyske kansler, Angela Merkel, har desuden retorisk talt hårdt om den britiske vaccine. Indtil nu.

Sådan ser den ud, AstraZeneca-vaccinen.
Sådan ser den ud, AstraZeneca-vaccinen. Foto: YASSER AL-ZAYYAT
Vis mere

Så hvad så nu?

»Det har altid været svært at overbevise folk om at blive vaccineret, uanset hvad det måtte være mod. Der har altid eksisteret en naturlig skepsis over for vacciner. Hvis du så ovenikøbet kalder en vaccine for ubrugelig, som Macron mere eller mindre har gjort, så er det svært at sige, at nu kan man godt bruge den,« konstaterer Jakob Illeborg.

B.T.s internationale korrespondent har længe fulgt forløbet omkring AstraZeneca-godkendelserne tæt, og han henviser til, at der i Storbritannien har været massiv undren over, at man i EU har været så modvillig over for den.

»Har det været frustration eller vrede over brexit? For umiddelbart er det svært at forstå, at man ikke ville bruge et stykke værktøj, som endda var godkendt af EUs eget vaccineagentur, EMA, samt også af det britiske agentur, MHRA, der er kendt for måske at være det dygtigste af sin art i verden,« siger Jakob Illeborg.

»Der har jo ikke været tale om den russiske Sputnik eller en vaccine fra Cuba eller et andet sted, hvor der er en masse hemmelige mørketal.«

Storbritanniens tidligere vaccinechef professor David Salisbury gav tidligere fredag i et interview hos B.T. udtryk for, at han frygter, at det har taget for lang tid at skifte mening om AstraZeneca – både i forhold til at genskabe tilliden og i forhold til at redde menneskeliv. Hos Danmark og alle andre lande.

»Havde man truffet dette valg på et tidspunkt, hvor der var masser af vacciner i omløb, så havde det bare været spørgsmål om præference. Men at man træffer dette valg uden nok alternative vacciner er at udsætte befolkningen for unødig fare,« lød det fra David Salisbury.

Jakob Illeborg er ikke i tvivl om, hvordan han vil karakterisere forløbet med AstraZeneca-vaccinen, der først blev afvist til ældre og siden godkendt. Hvilket har været med til at skabe mistillid i befolkningen.

»Det er et problem, EU selv har skabt. Man har håndteret det elendigt, og det har været en uoverbevisende proces, hvor man kontinuerligt har skudt sig selv og hinanden i fødderne,« siger B.T.s internationale korrespondent.

Fredag eftermiddag oplyser Sundhedsstyrelsen i en mail, at personer i særligt øget risiko ikke anbefales at få vaccinen fra AstraZeneca.

De anbefales i stedet enten Pfizer/BioNTech eller Moderna.