»Principielt fylder den meget. Den er ikke glemt, jeg tænker bare ikke over den i hverdagen, fordi der nu er gået så længe. Det påvirker min retsfølelse, at det er så sløvt,« lyder det fra Stine Gajda.
I over tre år har hendes flysag samlet støv ved Københavns Byret. Det samme har adskillige andre lignende sager. Sager, hvor danskere med uhensigtsmæssige rejseoplevelser forsøger at få den kompensation, de mener, de har krav på.
Men intet sker. Og det frustrerer ikke udelukkende Stine Gajda. Det frustrerer i den grad også Flyhjælp, hvis formål er at hjælpe netop rejsende som hende. Virksomheden har en oplevelse af, at deres sager ryger allernederst i bunken. Også selvom de som udgangspunkt skulle være ganske ligetil at få ekspederet.
»De fleste sager er forholdsvis simple. Ukomplicerede. Så der er ingen grund til, at de ligger så længe,« fortæller Rune Danvold, advokat og leder af Lawsuit hos Flyhjælp.

I januar 2018 drog Stine Gajda, ægtemand, datter og nogle venner ud på en rejse til Dubai. Rejsen blev dog hurtigt præget af forsinkelser, omveje og forsvundne kufferter. De nåede nemlig kun ud til Københavns Lufthavn, før første bump på vejen opstod.
Flyet mod Amsterdam, hvor de skulle mellemlande, var forsinket. Og det samme blev gruppens ankomst til den hollandske hovedstad så. Forsinkelsen betød, at de ikke nåede flyet mod Dubai. Og så måtte de vente. Vente, før en tur med mellemlanding i Istanbul blev en realitet.
Da Stine Gajda og gruppen endelig ankom til Dubai, var det med op mod et halvt døgns forsinkelse. Og i øvrigt uden flere kufferter, der var forsvundet undervejs.
Kufferterne tog forsikringen sig af. Men kompensation for forsinkelsen skulle vise sig at være svære at få.
Flyselskabet berettede nemlig, at der var tale om force majeure. At dårligt vejr i Holland betød, at flyet i første omgang blev forsinket på ruten mod Danmark, hvilket jo så førte til forsinkelsen fra Københavns Lufthavn til Amsterdam.
Med force majeure-kortet trukket mente flyselskabet derfor, at de var undtaget fra at kompensere. Også selvom lovgivning forskriver, at flypassagerer har krav på kompensation ved mere end tre timers forsinkelse.
Stine Gajda og gruppen var ikke enige i flyselskabets betragtning og søgte derfor om hjælp hos Flyhjælp.
»Med den tid, det har taget, er vi glade for, at det er nogle andre end os selv, der har talt vores sag. For vi havde jo nok bare trukket på skuldrene til sidst, fordi der nu er gået tre år.«
Hos Flyhjælp tilbyder de hjælp til passagerer, der mener at have ret til kompensation. Er Flyhjælp enig i den vurdering, kører de sagen og tager op til 30 procent i salær ved udbetaling. Mener de ikke, der er en sag at gøre, er hjælpen gratis.
I Stine Gajdas tilfælde mente Flyhjælp, da de modtog den i februar 2018, at der var noget at komme efter. Herefter gik sagen sin gang som alle andre.
Flyhjælp sendte krav til flyselskabet. Efter fristen på 14 dage var pengene ikke betalt, og derfor stævnede Flyhjælp selskabet. Herefter sendte parterne forskellige svar og modsvar til hinanden, før sagen blev sendt mod byretten.
11. juli 2018 landede Stine Gajdas sag i Københavns Byret. Og den ligger der stadig.
Det samme gør 210 sager ifølge en opgørelse, som Flyhjælp har lavet.
»Selvfølgelig har det en betydning for os, fordi vi kan se, at der er flere sager, der bonner ud på skalaen, fordi de burde have været afgjort. Men jeg synes, fokus skal være på passagerne,« siger Rune Danvold og fortsætter:
»Det er da ærgerligt, at hr. og fru Danmark skal sidde og vente så længe på at få pengene tilbage fra ferien på Mallorca eller lignende. Det er ikke godt nok.«
Flyhjælp-advokaten uddyber, at man oplever, at flysager hos byretten har allerlavest prioritet. At straffesager og andre civilsager konsekvent kommer forrest i køen.
»Jeg tror, det handler om, at man er nødt til at se en flysag som en reel sag og lade være med at skyde den til hjørne og tænke: 'Nå ja, det er bare en flysag.'«
»Det kan godt være, at det i nogle tilfælde kun drejer sig om 5.000 kroner, men for hr. og fru Danmark er det måske den vigtigste sag, de nogensinde får i retten. For dem er det bestemt ikke ligegyldigt.«
Kan I ikke godt forstå, at der er sager, der er vigtigere end hr. og fru Danmarks kompensation?
»Selvfølgeligt kan vi det. Og vi har også fuld forståelse for, at hovedsageligt straffesager prioriteres højest. Men der er ingen grund til at forskelsbehandle civile sager,« siger Rune Danvold.
Han tilføjer, at Flyhjælp har rakt ud til Københavns Byret for at finde en løsning. Dog uden held.
B.T. ville gerne have interviewet retspræsidenten ved Københavns Byret om sagen og forholdt ham kritikken. Dette har dog ikke været muligt.
I stedet lyder det i et skriftligt svar, at byretten i øjeblikket modtager omtrent 250 flysager om måneden – og afslutter mellem 275 og 300 sager i samme periode.
»Det er givet, at sagsbehandlingstiden i nogle sager trækker ud, men dette er dels begrundet i parternes omfattende skriftveksling og processkrifter, dels på grund af at andre sager skal prioriteres.«
»Såfremt parterne ikke er tilfredse med sagsafviklingen, kan de naturligvis rette henvendelse til Københavns Byret.«
Men ifølge Rune Danvold har Københavns Byret afvist Flyhjælps bestræbelser på at arrangere et møde for at komme problematikken til livs.
»Jeg synes, vi har forsøgt alt, hvad der står i vores magt. Vi har også forsøgt at sende beskeder på de enkelte sager for at spørge, om vi kan gøre noget. Men så får vi en standardmeddelelse om, at de har rigtig, rigtig mange sager.«
Rigtig mange sager, der altså er vigtigere end Stine Gajdas sag, der omhandler omtrent 37.000 kroner.

»Det er jo ikke livsnødvendigt for os at få pengene, men det er smadderirriterende,« siger hun.
Hun forstår ikke for, hvordan det kan tage så lang tid.
»Jeg har tænkt på, om det bare er taktik, at man trækker det i langdrag, for så glemmer folk det.«
»Helt ærligt, så forstår jeg det ikke. Jeg synes, det er urimeligt. Hvis det havde været et overfald, eller hvad ved jeg … tænk, hvis man skulle vente så længe.«