Har du nogensinde tvivlet på dine egne præstationer? Følt, at du ikke var god nok, og bare ventet på at blive afsløret? De fleste af os tænker noget om os selv, som vi er bange for, at andre skal opdage – en generel grundfrygt.
Psykolog Rikke Thuesen hjælper en klient, som føler, at hun ofte bare er heldig og slet ikke er dygtig, til at blive bedre til at anerkende sig selv.
Henriette sætter sig i stolen foran mig. Hun er en udadvendt, sprudlende og kvik kvinde i starten af 40erne.
Hun har et godt job, arbejder en del, nyder at performe og kan godt lidt at have gang i mange ting og starte nye projekter.
Men hun havde en oplevelse for nylig, som har påvirket hende meget, og som hun gerne vil tale om.
»Jeg var på et kursus i lederskab og motivering af medarbejdere, som varede i nogle dage. Vi var en gruppe på 12 mennesker, og alt var godt. Det var mega spændende, og jeg følte mig virkelig engageret. På dag to taler underviseren om ubevidste underliggende overbevisninger. Han kommer med forskellige eksempler, og så vender han sig fandeme mod mig og siger: 'Og så sådan som en som Henriette, hun er jo rædselsslagen for, at alle skal opdage, at hun bare er en fake …'«
Henriette spærrer øjnene op og laver et forfærdet ansigt. Hun fortæller, hvordan det føltes, som om hele hendes system gik i stå. Hun husker, at hun magtede at smile til ham, men at hun samtidig håbede, at han ikke skulle opdage, hvor skrækkeligt det var for hende.
»Det føltes, som om jeg havde fået et slag i maven. Som om al farve forlod mit ansigt, og jeg glemte fuldstændig at trække vejret. Jeg sad bare der og smilede stift og lod, som om alt var godt. Jeg tror, jeg fremstammede et 'nå, nå'.«
Henriette følte sig afsløret, fortæller hun. Men havde foredragsholderen ret, spørger jeg hende. Synes hun selv, at hun er en fake?
»Lidt … eller jeg synes, at det, jeg får ros og anerkendelse for, er mere held end forstand. At tingene og succesen nogle gange kommer for let, at jeg i virkeligheden ikke rigtig kan noget, men bare er lidt heldig. For eksempel når jeg laver kurser, så står jeg nogle gange helt blank og aner ikke, hvad jeg lige skal gøre her. Så improviserer jeg et eller andet, og så går det meget godt. Men det er ikke min fortjeneste – det er mere held end forstand.«
Så fordi du ikke bevidst og planlagt og nøje gennemtænkt finder en løsning, så er det held og ikke forstand, der er årsag til din succes?
»Ja, jeg gør mig jo slet ikke umage. Det kommer bare.«
Når Henriette ikke gør sig umage, og tingene bare kommer til hende, føler hun ikke, at det har værdi. Sådan er det, forklarer hun.
»Man kan da ikke tage det seriøst, når jeg ikke engang ved, hvad jeg gør. Det kan man da ikke få points eller anerkendelse for.«
Hvor langt tilbage kan du genkende følelsen af at komme let til noget?
»Altså helt tilbage i skolen var jeg hurtig til at lave mine opgaver og afleverede ofte i sidste øjeblik. Jeg fik jo gode karakterer, selvom jeg ikke gjorde mig så meget umage. Af og til tænker jeg på, hvor godt jeg kunne have gjort det, hvis jeg havde gjort mig mere umage.«
Er der noget, du savner nu, som du tror, du ville have haft, hvis du havde gjort dig mere umage?
Henriette smiler.
»Næh, jeg har vel egentlig gjort det meget godt, og jeg har jo haft meget tid til sjov og venner og oplevelser, fordi jeg har kunnet lave mine opgaver hurtigt. Men jeg synes nu stadig, at jeg af og til springer over, hvor gærdet er lavest, og at jeg kunne løse opgaverne bedre. Og når jeg så ovenikøbet får ros for det der venstrehåndsarbejde, så virker det altså lidt forlorent.«
Jeg udfordrer Henriette lidt på hendes opfattelse af, at hun ikke fortjener ros, hvis hun laver venstrehåndsarbejde, men kun hvis hun yder sit allerbedste. Vi taler om, hvad 'venstrehåndsarbejdet' hviler på, og hvorfor hun ikke fortjener lige så stor ros og anerkendelse for opgaver, som det falder hende let at løse.
Jeg vil gerne hjælpe Henriette med at få øjnene op for sine kvaliteter, fremfor at hun føler sig som 'en fake'. Derfor tager vi en snak om hendes underliggende tanker og når frem til, at hun ikke føler, hun fortjener ros, og at hun bliver bange for, at folk vil tage afstand fra hende eller fyre hende, hvis de opdager, at hun er en fake.
Med bevidsthed på disse ubevidste tanker kan Henriette bedre udfordre tankerne på, om de er sande eller falske. Hun begynder også at anerkende sig selv for egne evner og se det mere som en gave, når tingene falder hende let, og at det kan frigive ressourcer, som hun kan bruge andre steder.
Det at se på, at det faktisk var kompetencer og evner, der var blevet til ubevidste kompetencer, gav dem mere værdi. Henriette kan stadig være bange for at være en fake, men med en ny viden om, at det faktisk er noget, mange andre genkender, gav Henriette mere ro i maven og dermed mulighed for at se på det lidt fra oven fremfor midt i et følelsesmæssigt virvar.
Bragt i samarbejde med Alt for damerne.
