Fødevarestyrelsen oplyser, at bestemte typer hvedeboller med vaniljecreme, der sælges i hele landet, bliver kaldt tilbage.

Det drejer sig om hvedebollerne Vanillas af mærket Pågen.

Årsagen til tilbagekaldelsen bunder i, at flere forbrugere har gjort opmærksom på, at der er fundet mug i flere produkter.

'Mugdannelse gør, at produktet er vurderet uegnet som fødevare,' skriver Fødevarestyrelsen om risikoen ved produktet.

Pågen Vanillas.
Pågen Vanillas. Foto: Fødevarestyrelsen
Vis mere

Produktet sælges i butikker landet over.

Det er følgende informationer, du skal kigge efter, hvis du har mistanke om, at du har købt hvedebollerne:

  • Nettoindhold: 220g
  • Holdbarhedsdato: 29.06.2021-07.07.2021
  • EAN-nummer: 7311070006230

Du kan enten smide produktet ud – eller returnere det til butikken, hvor du har købt bollerne.