Den er kendt for sit ikoniske design, som stort set har været uforandret, siden den blev designet helt tilbage i 1880erne.
Men her godt 140 år senere udsættes det københavnske byrum hvert år for omfattende tyveri af de karakteristiske grønne københavnerbænke. Til stor frustration for kommunen, som har lidt et økonomisk tab på flere millioner kroner, siden tendensen med bænktyverier for alvor brød løs tilbage i 2017.
»Det er et klassisk udendørs møbel, som mange finder attraktivt. Desværre er der nogen kriminelle, der har øjnet et marked for at stjæle dem og sælge dem videre, blandt andet via salgsannoncer på diverse internetsider,« siger Jakob Tamsmark, der er enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, til B.T.
Forvaltningen vurderer, at der med udgangen af 2020 manglede cirka 200 af byens omtrent 5.700 københavnerbænke grundet tyveri, og det er forventningen, at der i 2021 forsvandt yderligere hundrede bænke fra byrummet.
»Det er et problem, for så bliver der færre steder, hvor folk kan sætte sig ned i byen. Det går især ud over ældre eller bevægelseshandicappede borgere, som er afhængige af at kunne få et lille hvil på deres vej,« siger Jakob Tamsmark.
Teknik- og Miljøforvaltningen har inden for sit eksisterende budget kun mulighed for at erstatte op til cirka 25 bænke om året. Dog oplever forvaltningen, at de genopsatte bænke i nogle tilfælde hurtigt stjæles igen.
»Det koster mange skattekroner at købe nye bænke ind, og samtidig tager det tid og ressourcer fra de opgaver, vi ellers skal løse ude i byen, når de nye bænke skal monteres,« siger Jakob Tamsmark.
Det koster Københavns Kommune 7.500 kroner at indkøbe en københavnerbænk, og dertil koster det yderligere cirka 2.500 kroner for at montere bænken.
Teknik- og Miljøforvaltningen forsøger at forhindre bænktyverierne gennem samarbejde med politiet og øget tyverisikring af bænkene. Men det er ikke nogen nem opgave.
»Det er blevet noget mere komplekst og tidskrævende at tyverisikre bænkene. Vi er de senere år begyndt at bolte dem fast i jorden og runde boltene af, så man ikke kan fjerne dem med en svensknøgle,« siger Jakob Tamsmark.
Men heller ikke dette har fået tyvene til at give op. Løbende finder de på nye kreative metoder til at stjæle bænkene, der vejer omkring 100 kilo.
Et af de mest ekstreme eksempler var for nogle år tilbage i Amager Strandpark. Her forsøgte ukendte gerningspersoner at stjæle en bænk ved at grave den op med en stjålen gravemaskine.
Den mest udbredte metode er dog en helt anden.
»Vi kan se, at de er begyndt at bruge vinkelslibere til at skære beslagene af, som fæstner bænkene til det underlag, de står på, eksempelvis beton. Det er selvfølgelig en besværlig metode med øget risiko for at blive opdaget, men så langt er de altså villige til at gå,« siger Jakob Tamsmark.
Som konsekvens er Teknik- og Miljøforvaltningen blevet mere tilbageholdende med at genopsætte bænke på særligt udsatte placeringer såsom parker og kirkegårde, førend bænkene kan sikres tilstrækkeligt.
Som et nyt tyverisikringstiltag vil forvaltningen i den kommende tid blandt andet fræse Københavns Kommunes logo ind i midten af ryglænet på byens bænke.
»Vi håber derfor, at vi med de her nye tiltag kan gøre det endnu mere besværligt for tyvene og samtidig gøre folk opmærksomme på, at hvis man køber en brugt københavnerbænk, så kan den meget vel stamme fra et af de mange tyverier her i København,« siger Jakob Tamsmark.
