I årtier har historien ligget gemt væk på den anden side af Jorden.
Men alt det ændrede sig for få år siden, da en mail pludselig tikkede ind i Lars Larsens indbakke. Mailen var på et fremmed sprog. Og Lars Larsen troede først, det var spam, og var sekunder fra at trykke slet.
Den mail i Lars Larsens indbakke var ikke landet der ved et tilfælde.
Lars Larsen har i årevis som fritidshistoriker interesseret sig for Anden Verdenskrig og ikke mindst de danskere, der gennem Frikorps Danmark kæmpede på Nazitysklands side.
Og derfor fangede noget i mailen ham. Umiddelbart var den på spansk. Men noget stak ud, ordet 'Frikorps'.
Lars Larsens nysgerrighed var fanget.
Mailen var afsendt af en person i det sydamerikanske land Venezuela. Ikke just et land med hverken tæt tilknytning til Danmark eller Nazityskland. Men det viste sig hurtigt, at den gemte på en dansk historieskat, som tidligere kun har været berørt i et meget lille omfang.
Navnet på skatten var Hugo Haslund Vang. Eller bare Hugo Haslund.
En hurtig Google-søgning afslører, at han nævnes et par steder rundtomkring. Ikke mindst i Niels-Birger Danielsen og Erland Leth Petersens bog 'Svend Staal-gruppen'. Men så stopper det også.
Men det gjorde det ikke for Lars Larsen. Den person, som havde skrevet til ham, var nemlig Hugo Haslunds søn. Han havde fundet frem til fritidshistorikerens hjemmeside frikorpsdanmark.dk, og så sendte han den mail, som var lige ved at blive slettet.
Ud af den mail voksede en korrespondance, som siden udviklede sig til udveksling af information i alle afskygninger, blandt andet erindringer og dagbøger skrevet af Hugo Haslund. Og på den baggrund kan vi på B.T. nu udrulle et stykke danmarkshistorie, som i snart 75 år har ligget glemt i Venezuela.
Hugo Haslund Vang blev født 22. maj 1914 på Fyn. Han blev døbt i Sankt Johannes Kirke i det, der dengang hed Gladsaxe Sogn, 24. januar 1915.
Hugo Haslund indtrådte i den danske hær i maj 1933, hvor han blev korporal. Men først i november 1939 tog han sine første militære skridt uden for Danmark, da han tog til Finland for at kæmpe mod Den Røde Hær i den Danske Finlands Bataljon.
Umiddelbart kan meget af det, der siden skete for ham, formentlig tilskrives en slags had til netop bolsjevikkerne i Rusland.
For efter at være vendt hjem fra de kolde finske slagmarker i 1940 gik der ikke lang tid, før Hugo Haslund igen var klar til kamp mod russerne.
14. juni 1941 meldte han sig til Frikorps Danmark. Allerede dagen efter var han til session i Hamborg. Men på det punkt er han langt fra unik. Hundredvis af unge danskere søgte tjeneste i den tyske hær.
I stedet er det Hugo Haslunds historie under sin tjeneste for Nazityskland, der gør ham til noget specielt. Det mener Lars Larsen.
»Mig bekendt er han den eneste dansker, der har oplevet bombardementet af Dresden på meget nært hold. Og så hans beskrivelse af flugten fra den russiske fangelejr i 1945 op igennem Tyskland. Det er ikke noget, jeg er stødt på før,« siger Lars Larsen og uddyber:
»Det er jo ikke dukket op i en dansk by. Det er dukket op 70 år efter i Venezuela, hvor der lå et lille stykke danmarkshistorie.«
De kommende dage kan du læse Hugo Haslunds beskrivelse af netop bombardementet af Dresden og flugten fra den russiske fangelejr her i B.T.
