Vi kan ikke blive ved med at forklare de høje smittetal blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommere med sociale forhold.
I hvert fald ikke, hvis man spørger folketingspolitikeren Henrik Dahl (LA).
»Stort set alle forskere, der arbejder med det her emne, har en standardmodel for, hvordan de skal forklare de høje smittetal, og den standardmodel er 'sociale forhold'.«
Reaktionen kommer i kølvandet på en artikel bragt i Jyllands-Posten torsdag, hvor en række forskere og professorer begrunder den høje andel af smittede blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommere med boligforhold, arbejdsforhold og ikke mindst en manglende evne til at forstå myndighedernes budskaber.
»Man griber ned efter det samme værktøj hver gang med de socialdeterministiske forklaringer, og når man bruger de forklaringer, så fritager man samtidig dem, man taler om, for alt ansvar og pacificerer dem,« siger han videre.
Tal fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at hver fjerde borger, der har været smittet med corona siden nytår, har været en ikkevestlig indvandrer eller en efterkommer, og særligt Odense-bydelen Vollsmose har den seneste tid været hårdt ramt, hvor der alene de sidste syv dage er konstateret 89 nye smittede.
Og ansvaret for de høje smittetal kan ifølge Henrik Dahl ikke ene og alene placeres hos samfundet – tværtimod.
»Man bliver også selv nødt til at tage et ansvar, og jeg synes, det er en hån mod folk, at en forklaring skulle være, at de bor mange i små lejligheder. Mine børn bor også i små lejligheder, og de blæser ikke på reglerne.«
Debattør: Vi må tale åbent om de kulturelle forhold
Ali Aminali, der er socialrådgiver og debattør, er hovedsageligt enig med Henrik Dahl. Ifølge ham kan de sociale forhold godt spille en rolle i de høje smittetal, men helt generelt ligger der også noget kulturelt til grund, som vi er nødt til at tale højt om for at komme problemet til livs.
»Vi bliver nødt til at forholde os til det kulturelle. Det ene er familiestrukturen, som er en grundlæggende ting især i Mellemøsten. Det er dem, man taler med, og det er dem, man stoler på. Så når man hører udefra, at man skal passe på noget, så kommer de fra en baggrund, hvor man i højere grad stoler på familien,« siger Ali Aminali.
Han tilføjer, at man fra kommunernes side har gjort en fin indsats for at nå bedre ud til de ikkevestlige indvandrere, men at der sagtens kunne gøres mere.
Problemet er imidlertid, at myndighederne sjældent er noget, som man stoler på blandt den befolkningsgruppe.
»Mange kommer fra lande, hvor man ikke kan stole på myndighederne,« siger han videre, inden han tilføjer:
»Og det er i virkeligheden det største problem. For hvis man fik skabt en tillid til borgerne og forklaret, at deres mormor altså kan dø af det her, så tror jeg, man vil kunne gøre noget. Man skal tale direkte til familieforståelsen.«
Om det er måden, man vil gribe det an på fremover, er uvist, men i en mail til Jyllands-Posten skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at »der arbejdes intensivt med en lang række lokale og nationale tiltag, der skal dæmme op for problemet«.
