I løbet af de senere år har kongehuset i stigende grad omgivet sig med fremtrædende erhvervsfolk, endda i milliardærklassen. Disse deltager i gallamiddage, ligesom de kongelige selv kommer til jagtselskaber og private sammenkomster hos disse erhvervsfolk, der også belønnes med titler som kammerherre eller hofjægermester.

Og ved Dronningens 80-års fødselsdag skænkede en kreds af toperhvervsfolk hende 400 nye taffelstole. Hvorfor omgås milliardærerne de kongelige? Og giver det dem særfordele?

At de kongelige omgiver sig med samfundseliten, er ikke nyt. Men tidligere var det adelen, som de plejede omgang med. Oprindelig var rigets forsvar en konges vigtigste opgave, og traditionen med, at kongelige får en militæruddannelse, har holdt sig til i dag.

Og det er tydeligt, at mange medlemmer af kongefamilien går højt op i deres militære karriere. Det er derfor ikke overraskende, at mange officerer omgås med medlemmer af kongefamilien, for de kender hinanden fra militæret og har en fælles baggrund.

Deres omgang med de kongelige giver dem både prestige, mulighed for at møde andre indflydelsesrige personer
Historiker Michael Bregnsbo om erhvervsfolks forbindelse til kongehuset

I folkestyrets tidsalder er den politiske elite hverken adelig eller militær, men folkevalgt. Politikere, ikke mindst ministre, ser i embeds medfør Dronningen og andre kongelige.

Der er også eksempler på statsministre, der er kommet ualmindeligt godt ud af det med majestæten, således at disse også sås privat, men dog ikke sådan, at kongen satte sin kongelighed over styr, eller at statsministeren opnåede politiske særfordele.

Nogle har udtrykt frygt for, at Dronningen ved sin omgang med erhvervslivets topfolk bliver for tæt knyttet til disse og deres politiske holdninger og tilsvarende kommer mere på afstand af den jævne befolkning. Ganske vist er mange kongelige uforligneligt gode til at tale utvungent med 'almindelige' mennesker (f.eks. under et besøg i en by eller på en institution).

Men ikke desto mindre har de og toperhvervsfolkene nok mere til fælles i kraft af deres luksuriøse levevis, uddannelse (ofte på privatskoler og i udlandet samt i militæret) og internationale orientering og udsyn. Krage søger som bekendt mage.

Dronning Margrethe fik for nylig 400 nye taffelstole i fødselsdagsgave af en række fonde.
Dronning Margrethe fik for nylig 400 nye taffelstole i fødselsdagsgave af en række fonde. Ida Guldbæk Arentsen

Og erhvervsfolkene har endvidere de fornødne ressourcer og kan håndtere den offentlighed, som omgangen fører med sig. Mere 'jævne' folk har ikke tilsvarende så meget til fælles med de kongelige og kunne nok også have svært ved at klare den enorme offentlige eksponering, som selskabelig omgang med dem ville indebære.

Hvad får erhvervsfolkene så til gengæld? Køber de sig derved til politisk indflydelse og andre fordele? Ikke umiddelbart, for Dronningen har ingen politisk magt og kan følgelig heller ikke skaffe fordele og indflydelse til nogen.

Men deres omgang med de kongelige giver dem både prestige, mulighed for at møde andre indflydelsesrige personer og ikke mindst – takket være den grundige mediedækning – ubetalelig gratis reklame.

Det sidste er dog ikke noget nyt: I generationer har en række firmaer nemlig stolt smykket sig med titlen 'kongelig hofleverandør'. Om det er en god ide, at de kongelige medvirker til den slags, må hver læser gøre op med sig selv.