»Bluffhospitaler.«
De kommer ikke til at ligne et hospital. De kommer ikke til at lave det samme som et hospital. Alligevel insisterer regeringen på, at danskerne med et nyt udspil får »nærhospitaler«.
Men hvis danskerne med de såkaldte nærhospitaler forventer at få flere hospitaler, som vi kender det i dag, bare lidt mindre og lidt tættere på, bliver de formentlig slemt skuffede.
Faktisk vil de nye nærhospitaler, som regeringen i dag har præsenteret, mest af alt komme til at ligne de sundheds- eller lægehuse, som mange danskere allerede kender fra deres kommune.
»Der er ikke meget nyt i det her. De praktiserende læger har allerede overtaget mange af de opgaver, som regeringen taler om i dag,« siger Mickael Bech, forsknings- og analysechef hos VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
»Skal man sige noget positivt, kan der måske være nogle opfølgninger for patienter med flere sygdomme, som kan blive bedre. Men for eksempel blodprøver og kontroller kan man jo i dag allerede få lavet tæt på hos sin læge eller i et sundhedshus i kommunen,« siger han.
Han peger samtidig på, at der allerede i dag ligger sundhedshuse i mange af de byer, som regeringen nævner i udspillet. Blandt andet i Fredericia, hvor der i dag ligger et større sundhedshus i lokalerne fra et gammelt hospital.
»Selvom Magnus Heunicke i dag siger, at det handler om indhold, så begår man en kæmpe fejl ved at kalde det hospitaler. Det giver et helt forkert indtryk,« siger Mickael Bech.
Hos Venstre mener sundhedsordfører Martin Geertsen, at regeringen stikker befolkningen blår i øjnene:
»Det er useriøst og uærligt at kalde det hospitaler. Jeg havde håbet, at regeringen ville tage udfordringerne i sundhedsvæsenet langt mere alvorligt. Der er mange patienter, som lige nu falder mellem to stole, og dem skal vi hjælpe med reelle forbedringer. Ikke med bluff og spin.«
Netmediet Altinget har tidligere ud fra et lækket notat beskrevet, hvordan Sundhedsstyrelsen vurderede, at det kunne blive nødvendigt at ændre på definitionen af, hvad et hospital er, hvis man skulle kunne imødekomme regeringens valgløfte om at etablere nærhospitaler.
»Når man gør det, skyldes det formentlig, at der er en del af befolkningen, der har oplevet, at de har skullet køre længere til et hospital. Dem vil man nok gerne fortælle, at man gør noget, og derfor kalder man det for nærhedshospitaler,« siger Mickael Bech.
B.T. har tidligere fortalt om gigtpatienten Karina Andersen, der ikke mente, at et nærhospital uden specialister og senge ville gøre nogen forskel for patienter med kroniske sygdomme.
»Når der ingen sengepladser er, kommer jeg reelt ikke til at mærke nogen forskel. Hvis jeg ringer og siger, at min gigt gør ondt, så bliver jeg jo ikke lagt i en sygeseng på nærhospitalet, og jeg får nok heller ikke adgang til en reumatolog med specialviden,« fortalte Karina Andersen til B.T. for to uger siden.
Efter at have set udspillet er Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind, helt enig med Karina Andersen.
»Vi er selvfølgelig ikke imod, at der skal være mere nærhed i sundhedsvæsenet, men vi er bekymrede for, at man nu deler behandling og udredning endnu mere op. Mangel på sammenhæng i sundhedsvæsenet er i forvejen et stort problem,« siger Mette Bryde Lind.
Heller ikke i Gigtforeningen forstår man, hvorfor regeringen vælger at bruge ordet hospital om det nye sundhedstilbud.
»Det er rigtig ærgerligt, at man har valgt at bruge ordet nærhedshospital. For der er nogen i dag, som måske har langt ind til et hospital, som kan komme til at tro, at de nu kan blive indlagt tættere på, og det kan de jo ikke,« siger Mette Bryde Lind.
Magnus Heunicke blev på regeringens pressemøde spurgt, hvorfor regeringen har holdt fast i at bruge ordet nærhospitaler.
»Man har sundhedshuse i forvejen i kommunerne, og det her er noget nyt. Det, at man er på et hospital ambulant (uden sengeindlæggelse, red.) er blevet meget mere normalt, end det var tidligere. Så på den måde passer nærhospital godt,« lød det fra sundhedsministeren.
