Pepsi-colaen er fra Polen, Nutella-bøtten fra Tyskland, Haribo-posen med jordbærslik er fra Tyrkiet med påklistret svensk etiket på bagsiden. Oreo-kiksene fra Bulgarien. Ingen af varerne er mærket på dansk og er derfor piv-ulovlige at sælge i Danmark.
Ekspedienten slår dem uden at blinke ind på kasseapparatet i den store slikbutik i udkanten af Nørrebro.
Nørrebrogade og den første bid af Frederikssundsvej i Københavns Nordvestkvarter er kendt for sit mangfoldige handelsliv – og så meget andet.
Men hvad foregår der egentlig bag butiksfacaderne i de 24 slikbutikker og kiosker, der ligger på den 3,3 kilometer lange strækning?
Hos grønthandlerne og super-basarerne med de meget sure smiley-rapporter?
Og hvordan kan det lade sig gøre at drive frisørsalon, når der blot er 85 meter i gennemsnit mellem de 39 saloner, der tilbyder klipning til bare 99-120 kroner? Og hvad er fidusen i at åbne endnu en guldsmed med eksotisk klingende facadeskilte, når der i forvejen ligger 24 af dem på gaden?
B.T. sætter i den kommende tid fokus på denne særlige del af Danmark. Vi starter med slikbutikkerne, hvor B.T. i flere stikprøver fra forskellige butikker har konstateret, at sodavand og slik sælges uden den lovpligtige danske mærkning.
Samtidig sælges bland selv-slikket ofte til under 10 kroner for 100 gram. Og det er så billigt, at det ikke kan løbe rundt på lovlig vis, når man ikke har andre typer varer på hylderne som store supermarkeder og byggemarkeder, der bruger slagtilbud på slik til at lokke kunder ind i butikken, lyder det fra Christian Linde Boas, direktør i den etablerede slikvirksomhed Cloetta.
»Du skal betale husleje og løn til medarbejdere. Det hænger kun sammen, hvis man snyder og bedrager.«
Tip os: Ved du noget? Så skriv til tham@bt.dk og sris@bt.dk
Selv om Fødevarestyrelsen, skattemyndighederne og politiet i flere år har forsøgt at slå ned på den lyssky handel med slik og sodavand fra de mange slikbutikker, fortsætter handlen med ulovlige varer helt åbenlyst.
Slikbutikken NamNam Slik på Frederikssundsvej, som B.T. købte den polske Pepsi-cola og de andre ulovligt mærkede varer i for nylig, var allerede i myndighedernes søgelys for to år siden. Dengang hed den Muums Slik Aps i det officielle virksomhedsregister.
Resultatet af aktionen, som Fødevarestyrelsen udførte sammen med Skat og de svenske myndigheder, var forbløffende.
Muums Slik ApS kunne ikke dokumentere, hvor 68 ton slik og chokolade kom fra. Ejeren af butikken, Nazer Nour hedder han, kunne altså ikke fremvise fakturaer på, hvor han selv havde fået slikket fra.
Det er i sig selv et brud på fødevarelovgivningen, da det gør det umuligt for fødevaremyndighederne at spore og tilbagetrække sundhedsskadelige fødevarer.
Men det kan også være en indikation på, at der ikke er betalt afgifter og moms, påpeger Michael Rosenmark, chef for Fødevarestyrelsens Rejsehold.
Muums Slik Aps blev politianmeldt af Fødevarestyrelsen og er i dag under konkurs. Sagen efterforskes stadig af politiet.
Selv om Muums Slik Aps er under konkurs, fortsætter salget af slik og sodavand uden dansk mærkning dog ufortrødent fra NamNam Slik på Frederikssundsvej.
Bare to måneder efter den store kontrolaktion oprettede Nazer Nour nemlig firmaet Altadar IVS, som i dag driver slikbutikken videre.
Michael Rosenmark fra Fødevarestyrelsen fortæller, at det er svært at komme den lyssky slikhandel til livs, bl.a. fordi det er et tilbagevendende problem, at ejerne trods bøder, politianmeldelser og konkurser bare fortsætter i nye firmaer.
»Det er selvfølgelig frustrerende, når vi har været i butikkerne gentagne gange, og de ikke retter ind. Men vi gør, hvad vi kan med de værktøjer, vi har i værktøjskassen,« siger Michael Rosenmark.
»Rent juridisk må vi starte forfra og bygge en ny sag op, hvor man indskærper første gang og giver en bøde anden gang. I nogle tilfælde kan vi dog gå direkte til bøde, hvis det er den samme ejer, som burde vide, at der skal være dansk mærkning på varerne.«
Nazer Nour, som er ejer af og direktør for Altadar IVS, afviser, at der overhovedet skulle være sodavand og slik uden dansk mærkning i hans butik NamNam Slik.
»Sodavand og alt, vi generelt køber, er fra Dagrofa (stor dansk fødevareleverandør, red.), så det skulle være mærket på dansk,« siger han.
B.T. kontaktede straks efter telefonsamtalen med Nazer Nour Dagrofa, som gik i gang med at undersøge, om det nu også kunne passe.
Herfra er beskeden klar: Jo, Aldadar IVS er ganske vist kunde hos Dagrofa, men sodavand fra Polen og Tjekkiet, Nutella-bøtter med tyske konkurrencer påtrykt emballagen, Oreo fra Bulgarien og andre varer uden lovlig dansk mærkning er stensikkert ikke en del af Dagrofas sortiment.
Da B.T. havde talt med Nazer Nour i telefonen den 7. oktober, kørte vi samme dag ud til hans slikbutik og købte en halv liter Coca-Cola. Den var fra Tjekkiet – uden dansk mærkning. Dagen efter købte vi 1,75 liter Coca-Cola fra pallen med 1,75 liters flasker i butikken. De var fra Polen – uden dansk mærkning.
Fødevarestyrelsens Rejsehold var den 8. oktober på kontrolaktion i butikken. Kontrollen medførte den surest mulige smiley og to bøder.
Den ene bøde faldt, fordi slikbutikken ikke kunne fremvise faktura på en række varer.
Den anden bøde skyldtes uhygiejniske forhold i butikken. Hylderne under 100 bland-selv-slik-beholdere - som i øvrigt heller ikke var lovformeligt mærket - var møgskidte med ‘mørkt klister, som har samlet støv og skidt’ og havde ‘mørke grå og sorte plamager’.
Kontrolaktionen dokumenterede i øvrigt, at Altadar IVS henter slik og chokolade i Sverige, selv om virksomheden ikke har den lovpligtige registrering til at indføre fødevarer fra andre lande.
