»Jeg ved, han klarer den.«

18-årige Nikolaj har ikke behov for at sidde og holde sin far i hånden ved sygesengen ligesom sine to ældre storesøskende.

For tanken om at miste er for fjern og ikke noget, han rigtig kan forholde sig til.

»Min søn havde det svært. Han havde ikke brug for at se mig,« siger Henning Ahrnkiel Hansen.

Stemmen knækker for en stund ved tanken om, at han for fem år siden var tæt på aldrig at skulle se sine tre børn og kone igen.

Historien om Henning er ikke blot fortællingen om en mand, der blev alvorlig syg. Det er også beretningen om en behandling, der i stigende grad redder patienter, som af forskellige årsager oplever tarmsvigt.

»De fleste har en god fornemmelse af, hvad det vil sige at få nyre- eller hjertesvigt. Men der er tarmen lidt et overset organ. Det er et stort etisk problem, fordi tusindvis af patienter med tarmsvigt rundt om i verden bliver lagt til at dø, selvom de kan overleve,« siger professor og overlæge på Rigshospitalets mave- og tarmafdeling Palle Bekker Jeppesen.

Henning Ahrnkiel Hansen blev i 2015 hasteindlagt på netop Rigshospitalet.

Henning sammen med sin hustru. Foto: Rasmus Laurvig/Byrd.
Henning sammen med sin hustru. Foto: Rasmus Laurvig/Byrd. Rasmus Laurvig

Få dage forinden havde han løbet DHL-stafet med sine kollegaer fra virksomheden Dagrofa, hvor han havde en direktørpost.

Han var med andre ord en aktiv mand med en karriere godt kørende for sig. En arbejdsuge over 60 timer var ikke unormalt.

Det, der var begyndt som mavesmerter, viste sig at være en blodprop i tyndtarmen.

»Det havde jeg aldrig hørt om, at man kunne blive ramt af,« husker den i dag 60-årige mand.

Når der ikke kommer blod til tarmen, sættes den ud af funktion og går til grunde, hvilket vil sige, at der opstår tarmsvigt.

Det er livstruende, hvis man ikke opererer tarmen eller dele af den væk, fordi indholdet flyder ud i blodbanerne, der fører til blodforgiftning.

Lægerne var ikke sikre på, at de kunne redde Hennings liv ved en operation.

»Hvis han vågner, skal han have stomi,« lød beskeden til familien omkring sygesengen.

En uge efter operationerne i tarmen. Foto: Rasmus Laurvig/Byrd.
En uge efter operationerne i tarmen. Foto: Rasmus Laurvig/Byrd.

Henning selv kunne kommunikere, men var fyldt med smertestillende og husker intet.

»Men min kone var virkelig bange. Hun bed mærke i, at de sagde 'hvis',« siger Henning Ahrnkiel Hansen.

Hennings søn fik ret. Han klarede den og overlevede tre operationer i tarmen med fjernelse af blodpropperne og næsten hele tyndtarmen – bortset fra 50 cm.

Henning var ulykkelig over at skulle have stomi og at være vågnet op til et liv som kronisk syg:

Henning i færd med at klargøre parenteral ernæring. I baggrunden ses et foto af Hennings to døtre og et foto af ham selv og hustruen fra dengang de var unge. Foto: Rasmus Laurvig/Byrd.
Henning i færd med at klargøre parenteral ernæring. I baggrunden ses et foto af Hennings to døtre og et foto af ham selv og hustruen fra dengang de var unge. Foto: Rasmus Laurvig/Byrd. Rasmus Laurvig

»Jeg har altid været lidt af en jernmand og den, der kunne holde i flest timer. Så det var et kæmpe chok at ligge der. Jeg røg nok lidt ned i et sort hul,« siger han.

Det, Henning Ahrnkiel på det tidspunkt ikke vidste, var, at man i Danmark er førende i verden inden for behandling af patienter med tarmsvigt.

Læg dertil en særlig form for ernæring, der gives gennem et kateter i blodårerne, og som er nødvendig at få, når tarmen ikke længere fungerer.

Ernæringen kaldes parenteral ernæring.

Henning gør klar til at få parenteral enæring. Foto: Rasmus Laurvig/Byrd.
Henning gør klar til at få parenteral enæring. Foto: Rasmus Laurvig/Byrd. Rasmus Laurvig

Det er denne form for ernæring, der i dag fortsat holder liv i den 60-årige mand, og som du i videoen her på bt.dk kan få større indsigt i.

Henning fik ellers opereret sin stomi tilbage efter et halvt år, men i forbindelse med dette opstod der komplikationer, som gjorde det svært for maden at passere.

I dag er Henning fortsat 100 procent afhængig af den parenterale ernæring og vil være det resten af livet for at være i live

Almindelig mad kan han spise i mindre mængder.

Henning kan ikke længere tåle at få pulsen op. Istedet går han mange ture med hunden. Foto: Rasmus Laurvig/Byrd.
Henning kan ikke længere tåle at få pulsen op. Istedet går han mange ture med hunden. Foto: Rasmus Laurvig/Byrd. Rasmus Laurvig

Han kan heller ikke tåle at få pulsen for højt op eller løbe, som han gjorde engang. Så får han kvalme.

I dag arbejder han omkring 12 timer om ugen.

Men selvom Henning ikke længere kan leve det samme liv som før, og ernæringen kræver ekstra tid at få igennem systemet, er han glad og taknemmelig:

»Nu har jeg meget mere fokus på at være nærværende for min familie. Det er vildt at tænke på, at jeg med den behandling kan have et rigtig godt liv, også selvom jeg nu bliver hurtigere træt,« siger han.