Mobilen lægges i det blå metalskab, lågen lukkes, nøglen drejes.
Ingen fremmede magter skal kunne lytte med på telefonerne, når soldater går ind i Forsvarskommandoens operationsrum på Flyvestation Karup i Midtjylland.
Her styres Forsvarets operationer, og der er landet en ny, særlig opgave. Alle mink i landet skal slås ihjel, har statsminister Mette Frederiksen beordret.
Fra frontlinjen giver hærchef Michael Anker Lollesgaard en status:
»Jeg har været ude at kigge på vores minkaflivningsoperation. Vi har i øjeblikket fra hæren indsat 400-500 mand til at støtte den her operation. Vi er rundtomkring på alle farmene og overvåger,« siger han med stolthed i stemmen og slår fast:
»Det er en samfundskritisk opgave, og den løser vi selvfølgelig uden at kny.«
Politiet er sat på opgaven med at skaffe militæret adgang til minkfarmene.
Minkavlere får telefonopkald fra betjente. Vil de give militæret adgang? Hvis de nægter, vil man alligevel komme og slå minkene ihjel. Der er bare et problem. Operation Mink er ulovlig.
Finn Nielsen fra Store Merløse midt på Sjælland – hvor der ikke har været coronasmitte hos mink – bliver ringet op. Han giver Forsvaret adgang.
»Det er fandeme grænseoverskridende, at det danske politi ringer for at fortælle, at en bil med Forsvarets nummerplader bliver sendt hjem til en for at kontrollere mine dyr.«
»Hvad fanden skulle jeg gøre? Jeg bor alene mand herude. Hvis jeg havde en hær, kunne jeg forsvare mig. Men når både dansk politi og Forsvaret står over for en, er det svært at stille noget op.«
»Og i den situation, vi blev sat i, havde vi ikke noget valg. Hvis vi skulle have bonus for hurtig aflivning, skulle vi lukke dem ind for at tælle dyr,« forklarer Finn Nielsen.
Men i alt otte minkavlere svarer nej til at give myndighederne adgang til deres farme med raske mink og får at vide, at de godt kan forvente, at man alligevel kommer og afliver dyrene.
I dag har Finn Nielsen og andre minkavlere mistet troen på den danske retsstat. Bananrepublik. Diktaturstat. Det er mere retvisende, mener de. Hvordan kan det ske?
Gennem kilder fra regeringens hemmelige møder og dokumenter fra regeringens operationsstabe samler B.T. trådene – og stiller de fire mest afgørende spørgsmål, som der fortsat mangler svar på.
Fra de topsikrede rum i Karup styrer Forsvarskommandoen normalt de danske soldater på operationer i udlandet, men siden februar var kommandoen den første stab, der blev sat ind i den danske indsats mod coronavirus.
Sidenhen har regeringen nedsat en række andre krisemandskaber, og det er i en af disse stabe, at Mette Frederiksens ulovlige ordre sættes i gang.
Men først går vi tilbage til mandag 2. november, to dage før statsminister Mette Frederiksen giver den ulovlige ordre om aflivning af alle mink på et pressemøde.
Minkavlerne og deres organisation, Kopenhagen Fur, har på det tidspunkt ingen anelse om, hvad der vil ramme dem.
Faktisk bliver de på et møde den mandag klokken 15 med Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsens veterinærdirektør, Hanne Larsen, stillet en redning i udsigt.
På det tidspunkt er myndighederne i samarbejde med minkavlere i gang med at aflive mink på de smittede farme i Nordjylland og på farme i en radius af 7,8 kilometer – men der er endnu ikke lovgivning på plads til at kræve mink uden for smittezonerne aflivet.
Kåre Mølbak har en nyhed med på mødet, der skal få betydning for hele branchen, forklarer minkavleren Tage Pedersen, der deltog i mødet på vegne af Kopenhagen Fur.
En mutation kaldet cluster 5 reagerer dårligt på antistoffer, og de kommende vacciner virker måske dårligt på mutationen. Derfor kan mutationen i yderste konsekvens starte en ny pandemi.
Kåre Mølbak har dog også en mulig løsning på den nye trussel: Minkbranchen kan holde en form for sabbatår i 2021, hvor mink ikke skal parre sig. Men man bevarer altså en avlsbesætning, så branchen kan fortsætte.
»Men Mølbak nævner intet om, at alle mink bør aflives,« siger Tage Pedersen, og mødet slutter med, at der er enighed om, at de skal mødes om to-tre uger for at se, om det hele er gået bedre end frygtet.
To dage senere, onsdag formiddag, ringer Tage Pedersens telefon. Det er fødevareminister Mogens Jensen. Alle mink i landet skal aflives, og det vil blive meldt ud senere på dagen.
»Det var et kæmpe chok. Jeg vidste da godt, at han ikke ville ringe for at dele julegaver ud. Jeg frygtede, at han ville indføre det her sabbatår, hvor mink ikke kunne få unger,« siger Tage Pedersen og uddyber:
»Men det andet havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, for det havde ikke på noget tidspunkt været drøftet med os.«
Mogens Jensen har aftenen før været til et skæbnesvangert møde i regeringens koordinationsudvalg.
Mødet begynder tirsdag omkring klokken 21.30 over videolink, og det er indkaldt ekstraordinært på baggrund af en ny risikovurdering fra SSI.
Ministrene Mette Frederiksen, Magnus Heunicke, Mogens Jensen, Morten Bødskov, Jeppe Kofod og Nicolai Wammen deltager sammen med en række departementschefer og rådgivere.
Justitsminister Nick Hækkerup er fast medlem af udvalget, men han deltager ikke, da han er syg med covid-19.
Magnus Heunicke fremlægger risikovurderingen fra SSI på mødet. Der er ret tidligt bred enighed om, at der kun er en ting at gøre.
Men beslutningen om at slå alle mink ihjel har kæmpe økonomiske og menneskelige konsekvenser.
Mette Frederiksen spørger i løbet af mødet tre gange ind til risikovurderingen. Er I nu helt sikre på den her risikovurdering, spørger hun ifølge en kilde, der deltog i mødet.
Per Okkels, departementschef i Sundhedsministeriet, bekræfter igen og igen alvoren. Mødet ender med, at Mette Frederiksen træffer beslutningen om den ulovlige ordre: at aflive alle mink.
Her rejser det første spørgsmål sig, som vi fortsat mangler svar på:
Drøftede Mette Frederiksen og ministrene på mødet i koordinationsudvalget en mellemvej – et sabbatår for minkavlere, som Kåre Mølbak havde foreslået? Hvorfor endte det med aflivning af alle mink?
Mødet varer til klokken 23.30.
Senere, om natten, er slutspurten i det amerikanske valg i gang, da Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen får et opkald. Mette Frederiksens stemme er i røret. Beslutningen er truffet, og den er ikke til diskussion, lader hun stå klart:
»Det er meget tydeligt, at det her er en orientering. Det er ikke en anmodning om støtte til noget som helst,« siger Jakob Ellemann-Jensen til B.T. og uddyber:
»Det får jeg at vide specifikt: At den opbakning behøver man ikke. Det udfordrer jeg ikke i situationen. I bagklogskabens ulideligt klare skær burde jeg da have gjort det.«
Først fem dage senere går det op for politikerne i blå blok, at noget er helt galt.
Onsdag 4. november klokken 16 indkalder statsminister Mette Frederiksen til det nu historiske pressemøde.
Journalister er mødt op i Eigtveds Pakhus, og Mette Frederiksen gør sig klar til at deltage over videolink.
Men samtidig er der heftig aktivitet længere nede i systemet, og kort før pressemødet ringer de første alarmklokker.
Miljø- og Fødevareministeriet sender en mail til Justitsministeriet: Fødevarestyrelsen mener, at det ikke er lovligt at beordre alle mink i landet aflivet.
Men der er det for sent.
»Alle mink skal aflives – også avlsdyr,« siger Mette Frederiksen få minutter senere.
Allerede dagen efter sættes den ulovlige Operation Mink i gang. Det skal gå stærkt.
Men hvis Miljø- og Fødevareministeriet allerede onsdag ved, at operationen muligvis er ulovlig – hvorfor går der så fire dage, før minister Mogens Jensen søger de andre partiers opbakning til at vedtage en ny lovgivning?
Det er det andet spørgsmål. Ifølge B.T.s kilder får Mogens Jensen først lørdag formiddag sagen ind i sit system. Der står dog intet om, at det er en hastesag.
Kun at han skal kigge på det senest søndag morgen, og her går han i gang.
Han har fået et talepapir udarbejdet af embedsværket, og nu skal han ringe til fødevareordførere og søge opbakning til ny lovgivning, der blandt andet skal give hjemmel til at aflive mink i hele landet.
I Fødevareministeriet opfattes det som en bagatel.
Der er jo politisk opbakning fra i hvert fald støttepartierne til at sikre den nye lovgivning.
Men ikke alle har samme opfattelse.
Få timer efter Mogens Jensen begynder at ringe til til fødevareordførere, lugter oppositionspartierne blod.
Klokken 14.19 ringer en partileder fra et oppositionsparti til en journalist på B.T.s politiske redaktion.
»Der er noget helt galt. Mogens Jensen ringer rundt til fødevareordførere for at få opbakning til en ny lov. Det må betyde, at det slet ikke er lovligt at slå alle mink ihjel!«
Klokken 17 spreder historien sig til alle landsdækkende medier. Mogens Jensen afkræves et svar. Hvorfor har regeringen beordret alle mink aflivet uden at have loven på plads.
Han skriver et svar til en række medier, som han senere skal fortryde:
'Regeringen har besluttet, at det hastede situationens alvor taget i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud.'
En besked, der af kritikere opfattes som en direkte tilsidesættelse af magtens tredeling – at man er fuldstændig ligeglad med loven. De kommende dage skal han igen og igen forklare sig om beskeden.
Men det er ikke ham selv, der har forfattet den.
Det har embedsværket, og departementschef Henrik Studsgaard godkender beskeden og sender den til Mogens Jensen. Det bekræfter en person tæt på forløbet.
Henrik Studsgaard vidste allerede tidligt i forløbet, at det var ulovligt.
Onsdag aften efter pressemødet diskuterede han lovgrundlaget med ledelsen i Fødevarestyrelsen, og torsdag blev det med hjælp fra Justitsministeriet slået fast, at der manglede lovhjemmel.
Henrik Studsgaard har beklaget, at han ikke informerede Mogens Jensen tidligere.
Men hvis han har godkendt Mogens Jensens besked til pressen, rejses et helt nyt spørgsmål. Det tredje.
For af ministeriets redegørelse af minksagen fremgår det, at Mogens Jensen og Mette Frederiksen ikke vidste, at aflivning af alle mink krævede ny lovgivning.
Derfor kan indholdet af Mogens Jensens besked næppe være sandt – så hvorfor godkendte departementschen beskeden?
En kontorbygning i Glostrup vest for København huser Rigspolitiets krisestab: National Operativ Stab (NOST).
Her er statens vigtigste embedsfolk fra ministerier, styrelser, efterretningstjenester og Forsvaret samlet for at koordinere indsatsen i krisesituationer – i dette tilfælde coronakrisen.
Det er i denne stab, at Operation Mink blev sat i gang torsdag 5. november.
Der er tilmed oprettet en understab kaldet Operationsstab Mink.
Indsatsen koordineres her mellem Forsvaret, politiet og Fødevarestyrelsen.
Minkbesætninger skal tælles. De skal aflives. De skal køres væk. De skal begraves.
Soldater får udleveret 'Soldatens Kort' dateret 5. november med instrukser. De skal ikke anvende nogen form for magt.
Men: 'Hvis en borger ikke følger din henstilling, og du vurderer, at situationen kræver et indgreb, skal du tilkalde politiet,' lyder instruksen til soldaterne.
Selveste rigspolitichef Thorkild Fogde deltager i et videomøde tidligt om morgenen den torsdag, dagen efter Mette Frederiksens pressemøde.
Ifølge et referat fra mødet forklarer rigspolitichefen, at regeringen har besluttet, at alle mink i Danmark skal aflives hurtigst muligt. Målet er, at der ikke er mink i Danmark om 11 dage, så der skal 'tempo på indsatsen'.
Først på eftermiddagen modtager Rigspolitiet telefonisk en orientering fra Justitsministeriet om, at der ikke er hjemmel til at aflive mink uden for smittezonerne, fremgår det af Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse.
Men det stopper ikke Operation Mink.
'I forlængelse af regeringens beslutning og efter drøftelser med Fødevarestyrelsen udsender Rigspolitiet 6. november den nye nødplan for aflivning af mink i forbindelse med covid-19 til NOST-medlemmerne i mink-operationen,' fremgår det af Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse af minksagen.
Samme dag etableres politiet et callcenter med et i dag meget omtalt 'actioncard'.
Her får betjente besked på at true minkavlere uden for smittezonerne med tvungen masseaflivning af mink, hvis de ikke lader Forsvaret få adgang (hvilket Rigspolitiet senere måtte undskylde og beklage).
Og dagen efter, lørdag 7. november, sendes et brev til minkavlerne med instrukser: Senest 16. november SKAL alle landets mink være aflivet.
Og det leder os også hen til det fjerde og mest afgørende spørgsmål.
Hvem beordrede Operation Mink iværksat, når topembedsfolk i to ministerier allerede torsdag 5. november vidste, at det var ulovligt – og hvorfor stoppede statsminister Mette Frederiksen den ikke, da hun søndag 8. november ifølge sin egen forklaring fik viden om det?
Hele forløbet har rystet minkavler Finn Nielsen fra Store Merløse, selv om der ellers skal meget til.
»Jeg har det rigtig skidt med det. Jeg føler, jeg er i et eller andet østland. Jeg har været stolt af at være dansker og at være pelsdyravler. Nu er jeg kun stolt af at have været pelsdyravler.«
