Politikerne har pludselig fået »en meget, meget stor pose penge til rådighed«.
Helt konkret er der tale om 107 milliarder kroner. Og spørger man den borgerligt-liberale tænketank CEPOS, bør alle de mange penge bruges på skattelettelser.
Den store pose penge, som der er tale om, er det såkaldte økonomiske råderum.
Det er et teknisk begreb, som pludselig er blevet centrum for dansk politik.
Især efter, at Finansministeriet i slutningen af juni opjusterede råderummet med hele 58 milliarder, så der nu er et råderum på enorme 107 milliarder kroner frem mod 2030.
»Råderummet er i virkeligheden alle de penge, som politikerne kan bruge ud over det, som allerede er besluttet,« forklarer økonom og analysechef i CEPOS, Otto Brøns-Petersen.
Ifølge Otto Brøns-Petersen, er det »helt vildt«, hvor mange penge politikerne nu har til rådighed.
På den anden side af sommerferien skal politikerne tage stilling til, hvad milliarderne skal bruges på.
Med udsigt til massive udgifter til oprustning af forsvaret, bliver der allerede nu talt om at bruge i hvert fald en del af råderummet på disse.
Men spørger man Otto Brøns-Petersen, bør politikerne bruge alle de mange milliarder på skattelettelser.
»Det, der i sidste ende spiller den afgørende rolle for vores sikkerhed, det er i virkeligheden, hvor stærk en økonomi vi har,« siger han og tilføjer:
»Det er ikke, hvor mange kugler og kanoner, som man køber ind nu og her, det er simpelthen hvor stærk en økonomi, man har.«
Derfor mener han, at politikerne bør bruge hele råderummet på at gennemføre reformer, hvor man får »mest smæk for skillingen« i forhold til at skabe økonomisk vækst.
Konkret vil det altså sige en lang række skattelettelser.
Du kan se en fuld liste over CEPOS’ reformforslag i faktaboksen herunder.
Forslagene tæller blandt andet en total afskaffelse af registreringsafgiften på biler, en afskaffelse af top- og toptopskatten samt en markant nedsættelse af el- og brændstofafgiften.
I anbefaler at bruge hele råderummet på skattereformer. Hvordan harmonerer det med, at der også skal findes mange penge til oprustningen af forsvaret?
»Det hænger sådan sammen, at man bør skaffe finansiering til oprustningen enten ved at omprioritere i den offentlige sektor eller lave reformer. Det var også det, som den her regeringen startede med at spille ud med: Nemlig at sige, at de penge, der skulle gå til forsvaret, skulle man skaffe finansiering til. Dem skulle man ikke bare tage af kassen, så at sige. Det er det samme princip, som er lagt til grund her.«
Men hvis man ikke har penge til oprustning, bør man så ikke tage dem fra råderummet?
»Nej, det synes jeg egentlig ikke. Jeg synes, at man bør skaffe pengene ved at prioritere og effektivisere. Det er også en mere sikker finansiering end råderummet, der jo er usikkerhed omkring,« svarer Otto Brøns-Petersen og tilføjer:
»Det holder ikke, at bare fordi der falder nogle ekstra penge ned i turbanen, så fyrer man dem af på offentligt forbrug, der kan bide sig fast. Så er det meget bedre at bruge dem på nogle reformer.«
B.T. sætter henover sommeren fokus på råderummet og præsenterer forskellige bud på, hvad det kan bruges på. Følg med på bt.dk.
