Statsminister Mette Frederiksen (S) er selv åben om det: Hendes nye plan for oprustning af forsvaret bliver »rigtig dyr«.
Nu viser nye beregninger, hvor meget Mette Frederiksens oprustning kan ende med at koste dig og din familie.
Beregningerne er udført af den borgerligt-liberale tænketank Cepos.
De tager udgangspunkt i statsministerens udmelding om, at hun og regeringen er klar til at skrue forsvarsudgifterne op, så de kommer helt op på fem procent af Danmarks BNP fra de 2,3 procent, som vi har planlagt at bruge årligt fremadrettet.
Konkret tilsluttede Mette Frederiksen sig mandag forslaget fra Natos generalsekretær, Mark Rutte, om at bruge 3,5 procent af BNP på direkte forsvarsudgifter, og 1,5 procent på såkaldt andre sikkerhedsudgifter.
Det står endnu ikke klart, hvad der hører under kategorien »andre sikkerhedsudgifter«. Det står heller ikke klart, hvor pengene skal komme fra.
Men det er ifølge Cepos' cheføkonom, Mia Amalie Holstein, udelukket, at pengene kan komme fra skattestigninger.
»Hvis man vælger at finansiere hele oprustningen til 5 procent via skattestigninger, så vil det have store konsekvenser for danskernes privatøkonomi,« siger hun og tilføjer:
»For en arbejderfamilie med to børn vil det betyde en ekstra skatteregning på hele 50.900 kroner om året. For en tilsvarende funktionærfamilie, vil det koste hele 76.100 kroner.«
Mia Amalie Holstein forventer, at vi kan finansiere forsvarsudgifter for 3,5 procent af BNP via det økonomiske råderum frem mod 2030, når man indregner en forventet opjustering. Det vil koste omtrent 37 milliarder kroner om året.
Men hvis vi hurtigt skal helt op at bruge 5 procent af BNP på forsvaret, sådan som statsminister Mette Frederiksen (S) lægger op til, så er råderummet ikke stort nok.
For her bliver udgiften ifølge Cepos’ beregninger hele 83 milliarder kroner om året. Mia Amalie Holstein fastslår dog, at stigningen fra 3,5 procent til 5 procent højst sandsynligt indeholder udgifter, som vi allerede afholder i dag.
Og spørger man Mia Amalie Holstein, bør vi heller ikke bruge hele råderummet på forsvar. Det er nemlig vigtigt, at økonomien står stærkt i tilfælde af handelskrig i stil med den, som den amerikanske præsident Donald Trump truer med, forklarer hun.
I stedet anbefaler hun politikerne at finde pengene gennem effektiviseringer og prioriteringer i den offentlige sektor.
»Det er grundlæggende en sundere løsning i en usikker tid. På den måde kan vi både skaffe de penge, som vi har brug for til forsvaret, men også bruge muligheden for at styrke dansk økonomi strukturelt,« siger hun.
Mia Amalie Holstein peger på, at politikerne for eksempel kan finde 15 milliarder ved at nedbringe antallet af såkaldt kolde hænder – altså administrativt ansatte – i staten til niveauet fra 2011. Derudover er det også en mulighed at sænke den danske SU, der er næsten tre gange så høj som den svenske, mener hun.
B.T. har også talt med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har tilknytning til både fagbevægelsen og Socialdemokratiet.
Deres cheføkonom, Sofie Holme Andersen, anbefaler i modsætning til Cepos, at politikerne bruger det økonomiske råderum til at finansiere den markante oprustning.
Hun kalder det »den nemme løsning« og vurderer, at vi kan dække »langt størstedelen« – hvis ikke alle – af udgifterne til den bebudede oprustning, ved at bruge det økonomiske råderum.
»Hvis man kan bruge råderummet, så kan man holde skatterne fast på det, der er planlagt,« siger hun og fortsætter:
»Man kan lade velfærden følge med den kvalitet, der er i resten af samfundet, og man kan også lade velfærden følge med, at der bliver flere ældre, hvoraf nogle jo ikke længere er på arbejdsmarkedet. Og alt det kan vi blive med at køre med, til solen brænder ud.«