Helt usædvanligt: Thomas skal modtage et andet menneskes nyre for sjette gang

Fem gange.

Så mange gange er 50-årige Thomas Helligsø blevet transplanteret. Og om lidt skal han modtage et andet menneskes nyre for sjette gang.

Det er meget usædvanligt at blive transplanteret så mange gange, fortæller overlæge på Aarhus Universitetshospital Karin Skov.

»Jeg har ikke hørt om andre, der er transplanteret seks gange,« siger hun.

De fleste kan nøjes med en enkelt gang. De heldige får mere end 10 gode år med deres nye organ. Men Thomas har været ‘mere end bare heldig’, som 43-årige lillesøster Anne Helligsø formulerer det.

For sjette gang er der fundet et match. Og han undgår igen at ende på en venteliste, hvor mange i årevis må vente på et opkald om en ny nyre - eller i værste fald dør, mens de venter.

Han har - som det ser ud lige nu - svært ved at lave ret meget uden at blive voldsomt forpustet eller træt på grund af sit dårlige helbred. Han tvinger dog sig selv til at gå en daglig gåtur i Ebeltoft, hvor han bor.

Som barn overtog han nyrer fra døde mennesker. Senere donerede hans mor og far en af deres, så Thomas kunne overleve. Faderens holdt i 23 år, før den stod af, og han igen i 2014 måtte under kniven for så at få moderens nyre.

»Jeg tænkte ikke så meget over det, dengang jeg var barn og ung. Jeg var bare glad for, at jeg kunne leve et normalt liv ligesom alle andre. Men som voksen tænker jeg da lidt mere over det,« siger han.

Han er ikke nervøs for operationen, og han frygter ikke, at han ikke skulle vågne op igen efter det store indgreb.

»Jeg gør mig ikke de store tanker om det. Men jeg håber selvfølgelig at jeg får det bedre, end jeg har nu,« siger han.

Thomas er blevet nyretransplanteret i 1980, 1983, 1988, 1991, 2014 og nu, i 2020, skal han altså igen opereres.

Lillesøster Anne kender om nogen sin storebrors pragmatiske tilgang til de mange transplantationer.

»Han tager det hele oppefra og ned. Det hele er jo ude af hans hænder. Sådan tror jeg, mange har det, når de har været syge hele livet - inklusive Thomas,« siger hun.

Det er Annes fortjeneste, at storebror Thomas ikke skal på venteliste til en ny nyre eller være bundet til en dialysemaskine, når nyren på et tidspunkt svigter mere end, den gør nu.

Om ikke så længe er det nemlig planen, at lillesøsteren lægger sig på operationsbordet og får opereret sin raske nyre ud.

Nyren indgår i et nyt nyreudvekslingsprogram kaldet STEP, hvor Anne donerer til en anden nyresyg person.

Den anden nyresyge har så en nær pårørende, der donerer sin nyre til Thomas - og på den måde undgår man, at to nyresyge kommer på venteliste til et nyt organ.

Når Anne ikke bare kan give sin raske nyre direkte til Thomas, skyldes det, at hun ikke er et match. Men via nyreudvekslingsprogrammet er der altså håb forude.

»Jeg blev meget rørt, da jeg skulle fortælle til ham, at jeg kunne give min nyre væk. Jeg bliver også rørt nu,« siger Anne Helligsø, da hun fortæller om den kommende transplantation.

For hende er det ‘naturligt’ at give sin raske nyre væk for at kunne hjælpe sin bror.

»Thomas har været syg hele mit liv, og jeg har set begge mine forældre donere deres nyre. Derfor er det meget naturligt at kunne hjælpe. Når der er mulighed for at give en ny start til et andet menneske, så vil jeg gør alt for, at det kan lade sig gøre,« siger hun:

»Den eneste overvejelse, jeg har haft omkring det, er, hvad der skulle ske, hvis mine børn blev nyresyge, eller jeg selv blev syg. Men så er jeg sikker på, at min familie ville gøre det samme for mig,« siger Anne Helligsø, der har tre børn.

Ingen af dem er klar over, om Thomas vil kunne klare endnu en transplantation, hvis det skulle komme så vidt:

»Jeg håber da, at der engang i fremtiden kommer en mekanisk nyre, ligesom vi lige har set, at der er kommet et mekanisk hjerte,« siger den 50-årige mand.

Overlæge Karin Skov fortæller, at behandlingerne hele tiden forbedres, og at risikoen for at blive transplanteret mange gange heller ikke vil være noget, vi vil se meget af i fremtiden. Det skyldes, at lægerne hele tiden bliver bedre til at operere, og dermed øges 'holdbarheden' på det transplanterede organ.

Thomas glæder sig til igen at kunne gå uden at blive forpustet og igen at kunne dyrke noget motion.

»Så snart jeg slår øjnene op efter operationen, vil jeg kunne mærke, om mine kræfter er kommet tilbage.«