Fordomme om twerking, hardcore sex og slave-fetish.
Når 22-årige Hannah Busk går i byen med veninderne, hører det ikke til sjældenhederne, at hun må lægge øre til seksuelle tilnærmelser, der er baseret på hendes hudfarve og etnicitet.
»Det er sket mere end én gang, at en mand har spurgt mig om 'min store, sorte røv kan twerke på hans pik'. Det er en meget voldsom besked at få fra et fremmed menneske,«, siger Hannah Busk.
Grænseoverskridende og upassende udtalelser fra mænd, der gør hende utilpas og ked af det. Historien er først bragt hos TV 2 Lorry.
Hun fortæller, at størstedelen af de mange ubekvemme oplevelser har fundet sted på datingapps og i det københavnske natteliv.
Her er hun offer for enslydende kommentarer fra mænd, der ytrer voldsomme fordomme baseret på hendes hudfarve og etnicitet.
»Jeg kan ikke blive mindre sort. Jeg kan ikke løbe fra min hudfarve,«
»Men jeg tager mig selv i at prøve at opføre mig – og tale bedre – dansk. Hvilket er absurd, for jeg har boet her hele mit liv,« siger Hannah Busk.
Kommentarene er mange, men særligt én ting går igen:
»Der er mange, som bare går ud fra, at jeg er til hård og voldsom sex. Flere mænd giver direkte udtryk for, at de har en decideret slave-fetish. De kan rent faktisk finde på at spørge mig, om jeg vil være deres 'afroslave',« fortæller hun.
De mange grænseoverskridende tilfælde har fået hende til at slette datingappen Tinder.
Og det har også påvirket hendes færden i byen, hvor hun oplever, at have sværere ved at holde paraderne nede i mødet med nye mennesker.
»Det er hårdt at føle, at man har en gensidig, god samtale med et andet menneske – og så ryger samtalen pludselig ud af et sidespor, hvor omdrejningspunktet bliver min hudfarve eller min etnicitet. Jeg er med på, at kommentarene i visse tilfælde er forsøg på at komplimentere. Men bare fordi det er ment som et kompliment, betyder er det ikke nødvendigvis, at det er det,« siger hun.
For selvom hun forsøger at fjerne sig fra situationen, kan de mange enslydende bemærkninger ikke undgå at give genlyd i hendes selvforståelse.
»Jeg kan ikke lade være med at tænke: 'Er det noget, jeg gør?', 'skal jeg opføre mig på en anden måde?', 'hvordan kan jeg fremstå mere dansk og mindre afrikansk?'. Det gør mig ekstremt ked af det, at jeg overhovedet tænker den slags tanker. Også selvom det kun er i et forsøg på at beskytte mig selv.«
Kommentarene gør det svært for hende at abstrahere fra de følelser, det vækker hos hende.
»Jeg har ikke lyst til at skulle forsvare mig selv. Det er svært at konfrontere folk i momentet, fordi det ofte sker så hurtigt og er så ubehageligt, at jeg fryser. Jeg kan jo godt forsøge at formulere et comeback, men det er virkelig svært at sætte ord på de følelser og det ubehag, det frembringer i min krop,« siger hun.
Hun håber, at de mænd, der tidligere har kunnet finde på at ytre den slags kommentarer, vil tage hendes oplevelser til sig.
Og at åbenheden omkring de racistiske og sexistiske kommentarer kan få kvinder i samme situation til at føle sig mindre alene. En tilgang, man hos Kvinfo hylder.
»Det er meget vigtigt, at de her ting bliver sagt højt og anerkendt som noget, vi i fællesskab skal tage hånd om. Det er ikke noget, den enkelte skal gå rundt med alene,« siger Henriette Laursen, der er direktør i Kvinfo.
»Det, som er virkelig, virkelig vigtigt, er at få de her historier frem i lyset. At vi taler om det. Nogen vil mene, at det er en måde at flirte på – og det indikerer, at der er for stor uopmærksomhed på, at det føles ubehageligt.«
Ifølge Henriette Laursen oplever mange mænd og kvinder – og oftest kvinder – uønskede tilnærmelser i byen. Og hendes bud vil være, at kvinder med anden etnisk baggrund end dansk meget vel kan være mere udsatte her.
Morten Emmerik Wøldike, der er sociolog hos Institut For Menneskerettigheder, er ikke overrasket over, at unge med minoritetsbaggrund oplever racistiske kommentarer i det offentlige rum i Danmark.
»Der har tidligere været en ret udbredt opfattelse af, at racisme og sexisme enten slet ikke – eller ikke i nævneværdig grad – forekommer i Danmark. Nu er der heldigvis kommet større fokus på at det findes, og at det er et problem,« siger han.
»Det vigtigste er den bredere erkendelse af, at det er uacceptabelt og et problem, som vi skal have ændret på.«
