Var 18-årige Rasmus Davison og 29-årige Sandra Mørk Valente blevet sendt videre til en simpel scanning, første gang de henvendte sig til deres læger med stærke, vedvarende smerter, havde de måske været i live i dag.

Men Sandra og Rasmus blev ikke taget alvorligt at deres læger, og da de endelig endte i de kræftpakker, som er adgangsbilletten til en hurtig diagnose og behandling i sundhedsvæsenet, var det for sent for den unge mor til to små drenge og den ukuelige teenager.

B.T. beskrev i efteråret og vinteren 2019, hvordan mange kræftpatienter som Sandra og Rasmus oplever at være kastebolde i sundhedsvæsenet i måneder og år, mens de får det værre og værre.

Flere dødssyge danskere stod frem og fortalte om, hvordan en kræftdiagnose ikke udelukkes som det første, men bekræftes som det sidste trin i lange og opslidende behandlingsforløb.

Rasmus blev bisat d. 6. okt 2020. På kisten er et billede af ham fra den dag, han fik sin nye, vandtætte potese. Samme dag hoppede han i vandet i Esrum sø af bare glæde over sit nye ben. Protesen var nødvendig, da Rasmus fik amputeret sit ben på grund af kræft. Foto: Privat.
Rasmus blev bisat d. 6. okt 2020. På kisten er et billede af ham fra den dag, han fik sin nye, vandtætte potese. Samme dag hoppede han i vandet i Esrum sø af bare glæde over sit nye ben. Protesen var nødvendig, da Rasmus fik amputeret sit ben på grund af kræft. Foto: Privat.
Vis mere

Nu har Kræftens Bekæmpelse udgivet en ny rapport, som bekræfter samme ulykkelige tendens.

Kun halvdelen kommer direkte i de kræftpakker, der skal sikre et hurtigt svar på, om der er tale om kræft.

Hvordan den anden halvdel af patienternes forløb ser ud, ved man ikke, for oplysningerne er spredt rundt omkring i journaler hos de praktiserende læger, speciallæger og på sygehuse.

Det vil Kræftens Bekæmpelse gøre op med.

Sandra Mørk Valente blev 31 år. Hun var mor til to drenge på seks og to år, da hun fik konstateret uheldbredelig kræft. (Privatfoto)
Sandra Mørk Valente blev 31 år. Hun var mor til to drenge på seks og to år, da hun fik konstateret uheldbredelig kræft. (Privatfoto)
Vis mere

»Rettidige diagnoser og hurtig behandling er en afgørende faktor for overlevelsen af kræft. Derfor kan forsinkelser i diagnoser blive fatale for patienterne. Men når sundhedsvæsenet ikke har et samlet overblik over, hvad der sker forud for kræftpakkeforløbet, så er det umuligt at finde ud af, hvordan man bliver bedre til at stille de rigtige diagnoser hurtigere,« siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Kræftens Bekæmpelse lægger derfor op til, at man iværksætter et nationalt initiativ, der skal sikre, at relevante oplysninger om kræftpatienter kan følges gennem hele deres forløb, så sundhedsvæsenet ved, hvordan de kan sikre, at kræft bliver opdaget hurtigere.

B.T. har henvendt sig til sundhedsministeriet og spurgt, om sundhedsminister Magnus Heunicke vil se på det initiativ, Kræftens Bekæmpelse foreslår.

Ministeren er dog ikke vendt tilbage med svar trods flere forespørgsler.

Rasmus, Sandra (yderst til venstre) og Maria på besøg hos Magnus Heunicke (S). Foto: Kasper Riising.
Rasmus, Sandra (yderst til venstre) og Maria på besøg hos Magnus Heunicke (S). Foto: Kasper Riising.
Vis mere

Sundhedsminister Magnus Heunicke lovede allerede i december 2019 de dengang døende Sandra og Rasmus, der var alvorligt syge, at han ville lære af deres forløb.

»Vi kommer til at lære af de ting, I har fortalt, og lave nogle ting om. Tusind, tusind tak for det, jeres historier har berørt mig dybt,« sagde han.

Hverken Rasmus eller Sandra nåede dog at leve længe nok til at se sundhedsvæsenet lære af deres forløb.

Rasmus' far, Steen Jensen, er ikke i tvivl om, at en scanning tidligere i forløbet ville havde gjort en afgørende forskel for hans søn.

18-årige Rasmus Davison genoptræner på Riget i december 2019, efter han har fået amputeret sit ben på grund af kræft. Foto: Byrd/Louise Askly
18-årige Rasmus Davison genoptræner på Riget i december 2019, efter han har fået amputeret sit ben på grund af kræft. Foto: Byrd/Louise Askly
Vis mere

Han håber, at der snart kommer forbedringer på området.

»Det er også i Rasmus' ånd. Han ønskede, at systemet skulle lære af hans historie, så andre ikke skulle opleve det samme, som han gjorde.«

Næstformand i Dansk Selskab for Almen Medicin Bolette Friederichsen, der er repræsentant for de praktiserende læger, mener ikke, det er problematisk, at det kun er hver anden kræftpatient, som kommer direkte i et kræftpakkeforløb.

»Kræft bliver jo fundet ad tre veje: Kræftpakker er en vej, diagnostisk center er en anden vej, og det tredje ben er dem, der ikke passer ind, men som har symptomer, der gør, at vi vil undersøge lidt nærmere. Det er ofte her, det kan knibe med at finde dem i tide, så de kan få den mest skånsomme behandling. Det er sådan set ok, at alle ikke kommer i kræftpakkeforløb – det skal vi ikke have ambitioner om. De er ikke beregnet til at kunne rumme alle patienter,« siger hun.

Men det er heller ikke pointen, fortæller administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.

»Vi kan konstatere, at kommer man i en kræftpakke, så er vejen til en diagnose som regel klar, enkel og god, mens den anden vej til en diagnose ofte er mere uklar, bumpet og svær, og vi hører om nogle hjerteskærende forløb,« fortæller han.

Det er derfor, Kræftens Bekæmpelse ønsker, at vi skal lære af de forløb.

»Der vil altid være en betydelig andel, der ikke kan starte direkte i et kræftpakkeforløb, men der er brug for at se på, hvorfor nogle patienters vej til en diagnose er så svær, og hvordan vi kan gøre det lettere. Også selvom det kan betyde, at der så er lidt flere patienter, som kommer i pakkeforløbene.«