Der er nu gået en uge, siden statsminister Mette Frederiksen lukkede syv kommuner i Nordjylland af fra resten af landet.
Og det ramte blandt andre 17-årige Astrid Sørensen, der går i gymnasiet i Dronninglund, men bor i Sæby i Frederikshavn Kommune. Pludselig foregik hele hendes hverdag igen foran en computerskærm. Ligesom den gjorde i foråret.
»Det er rigtigt træls, og jeg ville meget hellere have fysisk undervisning. Jeg kan mærke, jeg bliver mere sløv, og jeg har lettere ved at blive distraheret. Derfor får jeg heller ikke lige så meget ud af undervisningen, og jeg ved, at mange af mine klassekammerater har det på samme måde.«
Mens elever på ungdomsuddannelser i resten af Danmark lykkeligt har lagt forårets isolation og hjemmeundervisning bag sig, er det fortsat virkeligheden for tusindvis i Nordjylland, der igen i dag møder ind til digital undervisning, virtuelle frikvarterer og socialt samvær bag en skærm.
En undersøgelse fra Center for Gymnasieforskning ved SDU har vist, at et flertal af gymnasieeleverne mente, at den hjemmeundervisning, de modtog under forårets nedlukning, var sværere og mere kedelig, og at de foretrak fysisk undervisning.
Astrid Sørensen er også bekymret over, om forårets nedlukning – og den nye tilbagevenden til onlineundervisning – kan ende med at påvirke hendes karakterer og i sidste ende hendes studentereksamen.
Ikke fordi undervisningen er dårligere, men fordi hun kan mærke, at hendes egen motivation ikke er den samme.
Hun glæder sig derfor også over, at restriktionerne i Nordjylland nu er blevet lempet, så skolen kan undervise 50 procent af eleverne ad gangen.
Det betyder, at Astrid Sørensen ikke i næste uge, men ugen efter, må møde op på gymnasiet igen.
»Det glæder jeg mig meget til,« siger hun og understreger, at lærerne og skolen i hele forløbet har været gode til at tilrettelægge undervisningen under de vilkår, der er.
»Men det er bare ikke det samme digitalt,« siger Astrid Sørensen.
Og ud over at helt konkrete ting som kemiforsøg og idræt er svære at genskabe virtuelt, er noget af det sværeste, at coronaen igen ødelægger en stor del af det sociale liv, der hører med til at gå i gymnasiet.
Nogle af Astrid Sørensens bedste veninder i klassen bor i Aalborg Kommune, og dem er hun fortsat afskåret fra at se, selv om noget af den fysiske undervisning genoptages.
»Jeg savner dem rigtig meget, men jeg forstår selvfølgelig godt, at reglerne er, som de er.«
Derfor har hun også for længst accepteret, at der i snart et år ikke har været fredagscafeer, gymnasiefester, forestillinger og alt det andet sociale, som er en stor del af gymnasietiden.
»Det er mit sidste år, så jeg er rigtigt ked af, at jeg går glip af alt det, men hvis det er det, der skal til, så er det klart, at det er sådan, det må være.«
Hun håber på, at foråret ser lysere ud, og at hun kan komme til gallafest og køre i studentervogn.
»Det er nok det, som fylder mest i tankerne. Om vi kommer til at kunne prøve det, men det er jo ikke til at sige,« siger Astrid Sørensen.
