Laura Ward husker tydeligt, da hun blev indlagt på hospitalet.
Det var lige efter sommerferien. Hun havde fået konstateret corona og var højgravid.
Men inden vi kommer til fødslen, de fleste vil betragte som et sandt mareridt, spoler vi tiden tilbage.
For det hele begyndte med, at Laura Ward havde fået konstateret corona og blev tvunget i isolation i hjemmet lidt uden for Manchester.
Og her oplevede hun – som mange andre, der også har haft corona – at det blev sværere at trække vejret.
Derfor blev 33-årige Laura, som tidligere har fortalt sin historie til Dagbladet, straks sendt på hospitalet med covid-19.
Her skulle hun blive et stykke tid, og hendes angst steg i takt med antallet af dage. For som de fleste gravide nok ville være, var hun nervøs for sit ufødte barn.
Fostret blev heldigvis overvåget nøje. Laura kom nemlig ned på fødeafdelingen, hvor personalet forsikrede hende om, at barnet havde det godt.
Men efter en grundig undersøgelse blev hun sendt tilbage til coronaafdelingen. Lauras tilstand var forværret, og derfor så hospitalet sig nødsaget til at sætte fødslen i gang.
Laura Ward fortæller til Dagbladet, at hun ikke husker noget fra fødslen:
»Hukommelsen er tom. Der skulle ske et akut kejsersnit, som jeg skulle give samtykke til. Jeg har fået at vide, at jeg kun nikkede, når de talte til mig, så jeg kan ikke huske, at jeg havde fået barnet. En smuk pige, Hope på 1,3 kilo.«
Hendes mand, John Leece, blev kaldt på hospitalet, men på grund af coronarestriktioner måtte han ikke se sin kone, der lå i koma under fødslen.
Og først syv uger senere vågnede Laura op fra koma.
Her kunne hun for første gang hilse på sin datter, der var blevet syv uger gammel, og som hun ikke engang vidste, at hun havde født.
Laura åbnede sine øjne og så Hope ligge i samme seng som hende. Hun fortæller til Dagbladet, at hun ikke kunne bevæge sin krop, men bare se, at datteren var »helt perfekt«.
Der gik to uger, før Laura Ward overhovedet var i stand til at tale igen. Og siden har hun skullet lære at gøre de mest basale ting igen, man lærer som barn. Såsom at børste tænder, ordne hår og gå selv.
For at genoptræne tilbragte hun de næste syv uger på Trafford General Hospital i Manchester.
Heldigvis er der sket store fremskridt, og derfor blev Laura udskrevet sidste mandag.
Hun skal stadig bruge meget tid på genoptræning, men fortæller til Dagbladet, at »det er det mest fantastiske at være hjemme igen«.
