Sætter du penge af til dit liv efter arbejdsmarkedet? Så er der godt nyt.

For pensionskunder med en middel risiko og omkring 20 år til pension har bidraget til et positivt afkast i løbet af 2021.

Det viser en analyse fra en uafhængig investeringsekspert og -rådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen, som Finans har fået lavet.

Den opgør afkastet hos de danske pensionsselskaber fra januar til september i år og viser, at netop disse pensionskunder i gennemsnit har bidraget til et afkast på 10,9 procent.

»Det er meget fine afkast. Selvom det gik lidt tilbage i september, er helhedsindtrykket stadig solidt, og mange pensionsformuer er tæt på toppen,« siger Nikolaj Holdt Mikkelsen til Finans.

Det positive afkast er delvist drevet af aktiemarkedet og alternative investeringer. Sidstnævnte er investeringer, der ikke er aktier, obligationer eller kontanter.

På toppen af listen ligger Industriens Pension, hvor afkastet frem til efteråret er på 16,5 procent.

Selv slår investeringsdirektøren Peter Lindegaard fast, at deres investeringer i private equity, der er en type værdipapirer, og infrastruktur endelig giver pote, og de derfor er med til at skabe det positive afkast.

Pensionsselskabet forsøger desuden at opnå et højt realafkast for at bevare medlemmernes købekraft.