Det var ikke et jordskælv, som lørdag fandt sted på Bornholm.

Det vurderer GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, ifølge DR.

En konklusion, som de efter nærmere undersøgelser, er nået frem til søndag morgen.

Der var nærmere tale om lydbølger fra en sprængning i Polen.

»Vi ved ikke præcist, hvorfor bornholmerne oplevede de her rystelser i deres huse, men vi kan afvise, at det skyldes et jordskælv,« fortæller seniorforsker ved GEUS Trine Dahl-Jensen.

Ifølge dem passer tidspunktet for rystelserne på Bornholm godt med, at der skulle være fundet en større sprængning sted i Polen kort før klokken 15.

Tyve minutter seneste oplevede bornholmerne rystelser i deres huse på grund af de kraftige lydbølger.

Ifølge Bo Holm Jacobsen, lektor emeritus ved Geosciene i Aarhus og ekspert i jordskælv, var  “jordskælvet” da også usædvanligt.

»Folk har oplevet det som flere jordskælv med samme styrke. Det ville have været usædvanligt, eftersom jordskælv i området normalt vil bestå af ét stort jordskælv, som kan mærkes og så nogle efterskælv, som kun kan registreres på et seismometer, men som ikke opfattes af mennesker,« siger han.

Bornholms Politi bekræftede lørdag over for B.T., at flere henvendelser drejede sig om tryk og lyd.

I Snogebæk på Sydøstbornholm mærkede Kenny Due, der driver en café i byen, også rystelserne selv.

»Der var sådan nogle brag-lignende lyde,« fortalte han til B.T.

På Facebook skrev én: »På Dueodde Camping kunne man høre det, samt en ubehagelig trykken i ørene.«

En anden skrev: »I Nexø har vi hørt mærkelige lyde som kunne lyde som vibrations lyde. Kom over flere gange«.

Det satte spekulationer i gang om, at det rystelserne skyldtes noget andet end et jordskælv. Nu er det så bekræftet, at det skyldes en eksplosion af en art i Polen.