Efter lange forhandlinger onsdag blev partilederne enige om at udvide fase 2 af genåbningen af Danmark. Flere ting kan åbne med det samme.

Se listen over, hvad der åbner, og hvornår det gør det, her:

Disse tilbud må åbne nu:

  • Museer
  • Zoologiske og botaniske haver
  • Akvarier
  • Teatre
  • Biografer

Disse tilbud kan åbne fra 27. maj:

  • Udendørs forlystelsesparker
  • Sommeraktiviteter for børn
  • Ungdomsuddannelserne – f.eks. gymnasier og erhvervsuddannelser.
  • Mundtlige eksamener fysisk og undervisning på videregående uddannelser, der kræver fremmøde.
  • Foreningsliv.
  • Ansatte i alle regioner på nær Region Hovedstaden og Region Sjælland kan igen tage på arbejde.
  • Man ville have åbnet fra 8. juni, men man har altså valgt, at det skal ske allerede i slutningen af maj.
  • Højskoler mv.
  • Fuld åbning af DR og TV2

Forsamlingsforbuddet på 10 personer opretholdes, men vil gradvist blive lempet over sommeren, hvis smittetrykket tillader det.

8. juni er det planen, at man vil hæve antallet af personer, der må forsamles, til 30-50 mennesker, og 8. juli og igen 8. august skal det tal ydereligere hæves.

Reglerne for, hvem der må komme ind i Danmark, vil ligeledes blive lempet.

Det vil være tilladt for borgere i andre nordiske lande samt Tyskland at rejse ind, hvis man er sommerhusejer i Danmark, har en kæreste eller bedsteforælder her eller lignende.

Desuden vil man fra 29. maj være klar med en plan, der skal gøre det nemmere for sommerturismen i Danmark.

Mulighederne for erhvervsrejser til Danmark udvides ligeledes.

Lempelserne af grænserestriktionerne gælder fra 25. maj.