»Tak, fordi du abonnerer på Hu Games for 360 DKK/pr. uge.«

Hvis disse ord er tikket ind i din indbakke, så gælder det om at være vågen.

I øjeblikket florerer der nemlig flere fup-beskeder rundt, hvor svindlere forsøger at franarre dig dine personlige oplysninger og penge.

Det oplyser Mit Digitale Selvforsvar, som er en app, der er udviklet af Forbrugerrådet Tænk.

Sådan ser beskeden fra HuGames ud.
Sådan ser beskeden fra HuGames ud.
Vis mere

I fup-beskeden, der angiveligt skulle være fra 'Hu Games', står der, at du har købt et abonnement, og der er ligeledes et link, hvori du kan opsige det.

Men selvom beskeden kan virke ganske oprigtig, opfordrer Forbrugerrådet Tænk til, at man ikke klikker på linket.

»Du kan eventuelt tage et skærmbillede af sms'en til senere dokumentation, men ellers skal du bare slette beskeden,« skriver de.

Det er desuden ikke første gang, at denne type besked er i omløb. Mit Digitale Selvforsvar har nemlig tidligere advaret mod lignede sms-beskeder fra 'BxGames', 'AxGames' og 'HxGames'.