Emil Ojen Rasmusen fra 9.Z på Trørødskolen nord for København burde måske være en glad 15-årig.
På ubestemt tid er han sendt hjem fra skole, og udsigten til de afsluttende eksaminer er p.t. lige så usikker som prognosen for en solrig, dansk sommer.
Men Emil Ojen Rasmusen er ikke glad. Langtfra.
Han ville ønske, at alt var som før coronakrisen. At han kunne komme tilbage i skole i morgen og møde sine klassekammerater, som han har kendt, siden har var seks år gammel.
Men det går ikke. Emil Ojen Rasmusen og hans klassekammerater i 9.Z er ikke omfattet af regeringens gradvise opstartsplan for det danske samfund.
Indtil videre er det kun de små klassetrin - til og med 5. klasse - der har fået lov til at komme tilbage i klasseværelserne, og den seneste melding fra regeringens side er, at de ældre elever skal blive hjemme til mindst den 10. maj.
Lige nu er der heller ikke mange, der tror på, at de store skolebørn vender tilbage før sommerferien.
I Politiken tirsdag lyder der fra Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og flere folketingspartier enighed om, at der ikke bliver skolegang før engang i august.
Er det tilfældet, betyder det for Emil og alle andre 9.-klasser her i landet, at de bliver frarøvet den traditionelle afslutningsfest med karamelkast og gakkede udklædninger.
»Jeg synes, det er rigtig ærgerligt. Det er virkelig nederen ikke at kunne sige ordentligt farvel. Det hele føles uafsluttet, hvis det kommer til at ske på den her måde,« siger Emil Ojen Rasmussen til B.T.
»Man har virkelig knyttet et stærkt bånd efter så mange år sammen, og man vil jo rigtig gerne sige ordentligt farvel til sine venner,« understreger den 15-årige 9. klasseselev.
Ikke nogen at grine med
I 9.Z på Trørødskolen mødes Emil og de andre elever hver dag kl. 12 i et virtuelt klasseværelse, hvor deres dansklærer opdaterer dem i forhold til dagens dont.
»Dér møder man de andre, og man er også sammen om at løse opgaverne, men det er slet ikke det samme. Man sidder alene derhjemme og er ikke sammen med nogen,« siger Emil Ojen Rasmussen, der savner frikvartererne og samværet med vennerne.
»Der er ikke så mange at grine med længere.«
»Noget virkelig lort«
På Morten Børup Skolen i Skanderborg er 9. klasserne ligeledes nedtrykt over situationen.
For 16-årige Eva Malmstrup, der går i 9.B, er afslutningen en begivenhed, hun og de andre har glædet sig til i flere år. Uden omsvøb kalder hun det for 'noget virkelig lort'.
»Jeg synes virkelig, at det er nederen at sidde hjemme, og jeg føler virkelig, at den sidste tid er ødelagt. Muligheden for en festlig afslutning er blevet taget fra os,« siger hun.
For Eva Malmstrup går det okay med at klare skolen hjemmefra, imens manglen på social samvær for alvor begynder at gøre ondt.
»Jeg kan mærke, at det rent socialt begynder at blive presset. Man savner og har virkelig brug for det sociale samvær, efter man har været isoleret så længe. Især når man er vant til at ses med så mange hver dag,« siger Eva Malmstrup.
Lærer: Trist måde at afslutte på
Det er ikke kun eleverne, der begræder situationen. Også lærerne er kede af, at børnene ikke til fulde kan opleve og nyde den milepæl, det er at afslutte folkeskolen.
»Jeg er virkelig ærgerlig på elevernes vegne. Jeg synes, der er synd for dem. Det er en trist måde at afslutte et langt skoleforløb på. Børnene har set de andre klasser gøre det år efter år, og i ni år har de glædet sig til at slutte af med udklædning og karamelkast,« siger Rasmus Keller, der er Eva Malmstrup klasselærer på Morten Børup Skolen.
Rasmus Keller har haft klassen siden 5. klasse, og derfor gør det ondt på et personligt og også rent fagligt plan ikke at kunne få lov til at afslutte med dem.
»Det er mit første hold. Jeg har haft dem i fem år, så rent personligt havde jeg set set frem til at afslutte med dem. Så jeg er rigtig skuffet over ikke at kunne gøre dem færdige. Men samtidig forstår jeg godt hvorfor, og jeg respekterer naturligvis myndighedernes anbefalinger,« lyder det fra 30-årige Rasmus Keller.
Til Politiken siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at det er for tidligt at sige noget om situationen for de store skolebørn, men at hun gerne lytter til indspark for en mulig løsning.
