Forældre har ikke pligt til at undervise deres børn, mens de er derhjemme. Undervisningspligten ligger fortsat hos skolerne, understregede børne- og undervisningsminister Pernile Rosenkrantz-Theil (S) sidste uge på et pressemøde.
Men det er langt fra den følelse, forældrene sidder tilbage med.
To dage inde i den indtil videre to uger lange periode med corona-lockdown og hjemmeundervisning har B.T. været i kontakt med flere forældre, der føler sig ladt i stikken med et kæmpe ansvar og pres på deres skuldre i forhold til børnenes undervisning.
En af de frustrerede forældre er 37-årige Mette Kalff Jensen, der er mor til fire, hvor tre af dem er skolebørn på henholdsvis 1., 3., og 5. klassetrin:
»Det er uoverskuligt for os forældre, der samtidig har vores eget, vi skal passe. Det er et kæmpe pres.«
Ud over at hun selv skal passe sit studie hjemmefra, og hendes mand skal passe sit arbejde, skal hun også agere lærer for deres tre børn og navigere rundt i, hvad der for Mette Kalff Jensen virker som et uoverskueligt samsurium af alt muligt.
»Skolelærerne har stadig deres fulde arbejdsuge, som de skal fylde ud, så de sidder og laver ugeplaner, programmer, ideer og alt muligt, som de sender hjem til os. Hver dag er simpelthen skemalagt for hvert eneste barn og aktiviteter udover, og jeg ved ikke, hvor mange læringsplatforme der er listet op,« siger hun og lyder helt forpustet.
Hendes ældste datter på 11 år kan klare det meste selv, men de to andre skal hele tiden hjælpes, forklarer Mette Kalff Jensen.
»Selv når de læser for sig selv, spørger de om ord, ‘hvad er det for et ord’, ‘det kan jeg ikke’, og ’det er svært’. Man skal hele tiden være på og holde fokus,« siger hun. Og det er altså ikke fokus på sit eget studie. Det har hun har set sig nødsaget til at nedprioritere i disse dage.
»Jeg tror, lærerne har tænkt, at forældrene generelt ville være utilfredse, hvis der ikke var noget, de kunne sætte deres børn til. Men de har bare undervurderet, hvor stor en arbejdsopgave det er for helt almindelige forældre at sidde med,« siger den 37-årige mor og litteraturvidenskabsstuderende.
Lærerne har lavet skemaer med alle de opgaver, der skal laves, ligesom de har skrevet, at de tjekker op på, om de bliver lavet, fortæller Mette Kalff Jensen.
Og det er altså ikke alle hendes børn, der reagerer ens på den nye arbejdsform:
»Min syvårige er cool. Hun laver bare det, man sætter hende til. Men min niårige søn, der normalt er det mest cool og rolige barn, han kan slet ikke overskue det. Han sidder og er vildt frustreret og græder.«
»Når man siger, ‘prøv nu at læse den her opgave og gør det, der står, stille og roligt’, så går han helt kold og græder og siger, ‘jeg kan ikke nå det her på 14 dage,« siger moren.
Hun fortæller, at hendes søn ikke kan klare det med, at han går ind på et program, og så er der listet 25 opgaver op.
»For ham er det helt uoverskueligt, og han er faktisk den, vi bruger mest tid på at hjælpe videre, fordi hans hjerne slet ikke kan indstille sig til den måde at arbejde på,« siger Mette Kalff Jensen og afslutter:
»Det er nemt for undervisningsministeren at stå og sige, at det ikke er forældrene, der skal undervise, men skolen. For det er jo os forældre, der kommer til det.«
I Facebook-gruppen 'Familiepolitisk netværk' med over 10.000 medlemmer er der flere forældre, der lufter samme frustration over den måde, hjemmeundervisningen er blevet stablet på benene.
En af dem er Sia Sabroe Olesen, der fortæller, at hendes barns lærer har skrevet en lang besked om forventningerne til, at opgaverne bliver lavet, samt at der bliver tjekket op på, hvorvidt de er det eller ej.
»At man ligefrem skal se på, at mit barn tjekkes for, at jeg som voksen har sørget for at undervise og lave lektier med mit barn, mens jeg passer mit fuldtidsjob, det får mig til at se rødt,« lyder det fra den fortørnede mor.
Og der er flere, der slutter sig til koret. En skriver blandt andet:
'Det kan ikke være den rette tilgang i denne særlige situation at lægge et sådan arbejdspres (om det er stort eller småt) på familierne, når nu ministeren siger, at forældre ikke skal undervise.'
Formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, Regitze Flannov, fortæller til B.T., at de godt ved, der er forskellige forudsætninger i de forskellige hjem, og hun opfordrer derfor til dialog til mellem forældre og lærer:
»Når der kommer rigtig mange materialer hjem, og det bliver helt overvældende, så vil jeg simpelthen sige, at så må man tale med læreren i klassen og prøve at finde ud af, hvad der kan laves, og hvad der ikke kan laves. Det er de muliges kunst. Vi skal ikke tage livet af hinanden med frustration. Vi er nødt til at afstemme forventningerne.«
