Planen fra en stor gruppe Reddit-brugere har indtil videre virket til punkt og prikke.

For at straffe store kapitalfonde fik man nemlig masser af mennesker til at købe GameStop-aktier i hobetal.

På den måde fik man værdien til at stige, og det har ikke været godt nyt for de store kapitalfonde, der modsat har satset på kursfald.

Det kaldes en short-investering, når store investorer sætter penge på, at virksomheders aktier klarer sig dårligt.

Og den plan er altså gået over al forventning. Indtil nu.

Aktien er nemlig faldet med 84 procent i denne uge, fordi Reddit-brugere og andre investorer er begyndt at sælge deres aktier.

Derfor er der på WallStreetBets-forummet på Reddit nu kommet en tråd, der hedder 'Stop med at fucking sælge'.

Det skriver CNN.

I tråden skriver en bruger blandt andet:

'Vi har fordelen nu. Det eneste, vi skal gøre, er at købe aktier og beholde dem.'

Og sådan bliver det ved gennem tråden. Brugere bliver ved med at understrege, at man træffer et forkert valg ved at sælge aktien, da det hjælper de store kapitalfonde.

Her kan du læse mere detaljeret om hele sagen om Reddit, GameStop og de store kapitalfonde.