Risikoen for spredning af smitte på landets sygehuse skal frem.

Så klar er meldingen fra begge politiske fløje efter et møde i Folketingets Sundhedsudvalg kl. 15 fredag eftermiddag, hvor sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) deltog.

Som B.T. i dag skriver, så erkender Hvidovre Hospital, at flere ansatte på Hjertemedicinsk Afdeling er smittet med coronavirus.

En afdeling, hvor der både er coronasmittede patienter og hjertesyge uden corona.

Hvidovre Hospital, Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre.
Hvidovre Hospital, Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre. Thomas Lekfeldt

Især vækker det undren, at sundhedsmedarbejdere på Hvidovre Hospital med milde symptomer på corona, i marts fik mail om, at de ikke skulle blive hjemme, hvis de tidligere ville have været på arbejde med samme synptomer.

»Jeg synes, regeringen gør det rigtige. Men jeg savner data på, hvor mange patienter, der eksempelvis bliver smittede med corona, når de er indlagt med andre sygdomme på hospitaler. Det vil jeg gerne bede om svar på,« siger Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund.

Og smitten kan hurtigt sprede sig.

Hvidovre Hospital er ikke det eneste sted, hvor den melding er sendt ud.

»Det er selvfølgelig bekymrende,« Kristina Robins, der er formand for Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden, lyder det til nyhed om, at flere ansatte på afdelingen for hjertesyge på Hvidovre Hospital nu er smittet med corona. Foto: Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden
»Det er selvfølgelig bekymrende,« Kristina Robins, der er formand for Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden, lyder det til nyhed om, at flere ansatte på afdelingen for hjertesyge på Hvidovre Hospital nu er smittet med corona. Foto: Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Thomas Nørmark Krog

»I Yngre Læger har vi oplevet medlemmer, der fortæller, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer om ikke at gå på arbejde i sundhedsvæsenet, hvis man har de mindste symptomer på sygdom, bliver håndhævet lidt forskelligt,« har formanden for Yngre Læger, Helga Schultz, i dag sagt til B.T.

TIP OS: Har du kendskab til indlagte patienter eller sundhedspersonale, der er blevet smittet med coronavirus på sygehuset? Skriv til B.T.s undersøgende journalist Thomas Nørmark Krog på tnkr@bt.dk

Fra Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blix, er meldingen hård.

»Ministeren blev spurgt ind til sagen om ansattes sygemeldinger på Hvidovre Hospital, men jeg synes ikke rigtig, der kom konkrete svar. Det skal frem, hvor stor risiko, der er for smitte,« siger hun.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blix, vil ligesom Enhedslisten have svar på, hvor tit patienter bliver smittet med corona på sygehuse. 
Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blix, vil ligesom Enhedslisten have svar på, hvor tit patienter bliver smittet med corona på sygehuse.  Steen Brogaard

Magnus Heunicke er ikke vendt tilbage med svar på B.T.s spørgsmål om hans syn på, at der er sket smitte af hospitalsansatte på en afdeling for hjertesyge.

Heller ikke på hans kommentar til opfordringen på mail fra leder på Hvidovre Hospital om ikke at blive hjemme ved mindre symptomer på coronavirus.

På begge fløje er der enighed om, at risikoen for smitte på sygehuse skal frem.

»Det skal ikke være sådan, at patienter skal være nervøse for at blive smittet, når de er indlagte. Jeg vil gerne have svar på, hvor tit det her sker,« siger Peder Hvelplund.