»Jeg har hele tiden tænkt, at det er absurd, at så meget personale kunne komme ind. Men jeg, der har kendt ham i 33 år, kunne ikke.«

52-årige Frances Fleur McCluskey har klaget over et stort antal vikarer på det plejehjem i Gladsaxe, hvor hendes ægtefælle, 79-årige Bjørn, har boet siden 2018.

Coronasituationen har blot tydeliggjort det uhensigtsmæssige i skiftende personale ind og ud af plejehjemmet, mener hun:

»Der kommer omkring fem forskellige mennesker i løbet af et døgn for at se til ham, og de kan være forskellige fra dag til dag. Først i januar i år blev det et krav for personalet at bære mundbind, hvilket også er absurd.«

Frances sammen med sin store kærlighed gennem 33 år, Bjørn, kort før nedlukningen af plejehjemmet trådte i kraft i foråret 2020. Foto: Privat.
Frances sammen med sin store kærlighed gennem 33 år, Bjørn, kort før nedlukningen af plejehjemmet trådte i kraft i foråret 2020. Foto: Privat.

I denne uge kunne B.T. fortælle om et voldsomt højt forbrug af især eksterne vikarer på plejehjem i efteråret og vinteren 2020, mens coronaepidemien var på sit højeste. Et faktum, som både eksperter, politikere og interesseorganisationer har kritiseret.

»I en coronatid er det en udfordring, hvis vikarer møder på flere forskellige plejehjem. Så er det, man risikerer at få store smitteudbrud,« siger sundhedsordfører for SF Kirsten Normann Andersen.

Og mange pårørende som Frances Fleur McCluskey har undret sig over plejehjemmenes store forbrug af eksterne vikarer, fortæller demensfaglig funktionschef i Alzheimerforeningen Else Hansen.

»De pårørende har undret sig over de mange kontakter af personale og nye vikarer, hvor de som pårørende blev holdt væk, skulle sidde i et telt eller senere kun måtte komme ind som nærmeste pårørende med en masse begrænsninger, eksempelvis at holde to meters afstand, at blive overvåget og i et bestemt tidsrum,« siger hun.

Bjørn kort tid efter nedlukning af plejehjemmet, hvor han ikke måtte få lov til at se sin hustru på grund af besøgsrestriktioner, der blev indført på grund af covid-19.  Foto: Privat.
Bjørn kort tid efter nedlukning af plejehjemmet, hvor han ikke måtte få lov til at se sin hustru på grund af besøgsrestriktioner, der blev indført på grund af covid-19.  Foto: Privat.

Frances Fleur McCluskey har med næb og kløer kæmpet for at få lov til at se Bjørn på Seniorcenter Rosenlund i Gladsaxe.

Bjørn lider af vaskulær demens efter flere blodpropper i hjernen. Sygdommen gør, at han kan være udadreagerende og ikke ved, hvilken tid han befinder sig i. Tale kan han stadig samt genkende sin livsledsagerske.

I to måneder i foråret så hun slet ikke sin mand, og plejehjemmet nægtede, at parret kunne ses udendørs.

Igen i efteråret, da smitten igen tog fart i Danmark, måtte hun gentagne gange kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed, Alzheimerforeningen og en privat socialrådgiver for at få adgang til sin mand. Først herefter fik hun lov til at komme ind på plejehjemmet som eneste pårørende.

Bjørn og Frances 1994. Foto: Privat.
Bjørn og Frances 1994. Foto: Privat.

Sundhedsordfører for SF Kirsten Normann Andersen mener, at plejehjemsbeboere og deres pårørende har betalt en høj pris under coronaepidemien.

Tilbage i februar bebudede hun derfor, at der skulle igangsættes en uvildig undersøgelse af coronaindsatsen på plejehjem for at undersøge, hvordan smitten kom ind på plejehjemmene, samt hvorfor der har været så mange dødsfald blandt de cirka 40.000 beboere på landsplan.

923, for at være helt præcis.

»For mange plejehjemsbeboere har det været et helt år i isolation. Jeg er skuffet over, at det var det eneste redskab, vi havde i værktøjskassen. Man havde i lang tid ingen værnemidler eller test, og mange beboere blev ikke indlagt, men passet på plejehjemmet. Man er nødt til at spørge sig selv, om man havde de nødvendige kompetencer. Meget taler for, at det skal vi blive bedre til i fremtiden,« siger hun og tilføjer:

Frances og Bjørn sammen med deres barnebarn. Foto: Privat.
Frances og Bjørn sammen med deres barnebarn. Foto: Privat.

»Der findes ikke smittefri zoner. Derfor handler det om at begrænse, og det kan man, hvis man sørger for, at det er den samme lille gruppe, der tager sig af beboeren. Det er jo ikke sikkert, det er den sidste epidemi,« siger politikeren.

Frances Fleur McCluskey mener, det er et mirakel, at hendes mand ikke blev smittet med corona, selvom der var udbrud af smitte på plejehjemmet.

Men selvom hendes mand er gået fri, er stadig meget ødelagt, som ikke kommer tilbage:

»Han var ikke helt i 'tågeverden' før corona. Han er angst det meste af tiden, og vi kan ikke længere tale om vores store interesse for historie og engelsk,« siger Frances Fleur McCluskey, der ligesom sin mand er uddannet cand.mag. i historie og engelsk.

Hun glæder sig over, at både hun og Bjørn er vaccineret, så de nu kan se hinanden, uden at »hver dag skal være en kamp«.

I faktaboksen her på siden kan du læse svar på kritikken fra Jeanette Riis Spangsberg, som er leder af Plejeboligerne Rosenlund, hvor Frances' mand bor.