Sæd, nøgenbilleder og luftforurening.
Det er blot nogle af de mange sundhedsteamer, der er med til at holde stribevis af kommunikationsansatte godt beskæftiget i Københavns Kommune.
Alene i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har man de sidste to valgperioder brugt lidt over syv millioner kroner på sundheds- og oplysningskampagner. Det viser en aktindsigt, som B.T. har modtaget fra forvaltningen.
Spørger man en af landets førende adfærdsforskere, er effekten af de offentligt betalte sundhedskampagner mere præget af luft end substans.
Ifølge Pelle Guldborg Hansen, der adfærdsforsker ved Roskilde Universitet, bygger mange af kampagnerne fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på filosofien om, at jo klogere befolkningen bliver, jo større er chancen for, at de vælger en sundere livsstil og handler mere velovervejet.
Dog forholder virkeligheden sig ret sjældent sådan, påpeger han.
»Kampagner bliver typisk målt på, om folk tror, at det kunne få dem til at ændre adfærd. Selvom folk er enige i budskaberne, er det ikke ensbetydende med, at de ændrer adfærd. Vores holdninger ikke er altid, hvad vi tror, de er, og faktisk glider de rimelig meget rundt i løbet af dagen og ugen. Det kan eksempelvis være alt efter, om der er fodbold i aften eller ej,« siger Pelle Guldborg Hansen til B.T.
Kathrine Schjønning, der er folkesundhedschef i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, erklærer sig enig i, at man ikke kan skabe adfærdsændringer med kampagner alene.
»Men vores kampagner skaber den opmærksomhed og giver den viden, som er nødvendig for, at man kan ændre sin adfærd, hvis man ønsker det,« siger Katrine Schjønning i en skriftlig kommentar til B.T.
Et eksempel på en stort anlagt oplysningskampagne er 'Ren luft redder liv'. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen søsatte den i efteråret 2020 med henblik på at give københavnerne viden og tips om at undgå luftforurening.
Kampagnens kommunikationsmidler omfattede blandt andet byrumsplakater, grafiske film, SoMe, et website samt en quiz. Alt sammen til en klækkelig sum på en halv million kroner.
Pelle Guldborg har gennemgået kampagnen og dens virkemidler. Budskabet og intentionen virker umiddelbart sympatisk, men han stiller sig tvivlende over for effekten af kampagnen.
»Hvis man bruger flere hundredtusinder kroner, bør der være en eller form for effektmåling på, om det virker. På den måde kan blandt andet vurdere, om det muligvis var en bedre idé at starte en type indsats op, hvor man går ind og identificerer, hvem det helt konkret er, man måske kan hjælpe inden for et begrænset område,« siger Pelle Guldborg Hansen og fortsætter:
»Man skal jo finde ud af, hvad der virker. Men det gør man som regel ikke. Og derfor ender de her kampagner nogle gange med at være sådan noget, hvor det offentlige gerne vil vise, at de har fokus på noget, så politikerne kan vise, at de handler. Så kan de krydse en boks af.«
Folkesundhedschef Kathrine Schjønning fremhæver, at 'Ren luft redder liv' har haft cirka 800.000 visninger på sociale medier, 9.000 besøg på hjemmesiden renluft.kk.dk og mere end tyve presseomtaler.
»Så jeg vil sige ja – rigtig mange københavnere har fået viden om luftforurening i vores by og mulighed for at ændre adfærd på et oplyst grundlag,« siger hun og henviser til, at kampagnen bygger på videnskabeligt arbejde fra både Aarhus Universitet og Københavns Universitet samt på rådgivning fra en ekspertgruppe.
Ifølge B.T.s aktindsigt har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen siden 2014 gennemført cirka 50 kampagner med et gennemsnitsbudget på 140.000 kroner pr. kampagne.
15 af kampagnerne har et budget på over 200.000 kroner hver, hvoraf 12 af disse er rygestopkampagner med en samlet budgetsum på 3,4 millioner kroner.
»Vi måler altid på for eksempel web og sociale medier, men som Pelle Guldborg Hansen påpeger, skaber vi ikke adfærdsændringer alene med en kampagne. Så når vi for eksempel lykkes med at få færre til at ryge, skyldes det en kombination af for eksempel støtte fra familien, rygestopkursus, lovgivning, nikotintyggegummi og vores kampagne – vi kan ikke isolere effekten af kampagnen. Derfor giver det ofte bedre mening at teste kampagner på målgruppen, før vi lancerer, og det gør vi for eksempel på fokusgrupper,« siger Katrine Schjønning.
B.T. har spurgt Københavns sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF), om hun mener, at de mange milliondyre kampagner har en gavnlig effekt på københavnernes sundhed.
»Vi laver rundt regnet seks kampagner om året, og kampagnerne gør det ikke alene. Men jeg er ikke i tvivl om, at de er med til at løfte vores vigtige opgave med at hjælpe københavnerne til at få så sunde og så gode liv som muligt,« siger borgmesteren i en skriftlig kommentar til B.T.
